Året kort fortalt

I 2024 er ECB gået videre i sin pengepolitiske cyklus. Den er forløbet over tre forskellige faser. Den første fase var en opstramningsfase fra juli 2022 til september 2023, hvor renten steg med rekordhøje 450 basispoint. Den anden fase var en ventefase, hvor priserne holdt sig stabile. Og i den tredje fase – en nedtrapningsfase, som begyndte i juni 2024 – er pengepolitikken gradvist blevet mindre restriktiv.

Den periode, der bliver gennemgået i denne beretning, falder ind under de sidste to faser af denne politiske cyklus. I starten af 2024 var ECB stadig i ventefasen med en rente på indlånsfaciliteten på 4 pct. På det tidspunkt var inflationen faldet omkring tre fjerdedele fra sit højeste niveau og lå på 2,9 pct. Fremskrivningerne viste, at inflationen var på vej tilbage til vores mellemfristede mål på 2 pct. i 2025. Men der var usikkerhed om, hvorvidt inflationen ville vare ved.

Der var sat høje mål for den indenlandske inflation – og den ville ikke ændre sig. Tidligere inflationsstigninger slog stadig igennem på lønningerne på en forskudt måde. Og fremskrivningerne var afhængige af, at virksomhederne absorberede disse lønstigninger gennem indtjening i stedet for at hæve priserne, og af et opsving i arbejdsproduktiviteten, som ville sænke enhedslønomkostningerne. Begge disse faktorer kan kun bekræftes over tid.

For at levere en robust politik i denne sammenhæng har ECB siden marts 2023 baseret sine rentebeslutninger på tre nøglekriterier: inflationsudsigterne, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Selv om inflationsudsigterne forbedrede sig, og pengepolitikken klart dæmpede efterspørgslen, manede det underliggende inflationskriterium til forsigtighed.

I løbet af 2024 sikrede vores restriktive politik dog, at inflationen blev ved med at falde i retning af vores mål. I juni var inflationsudsigterne stadig stabile og indikerede konsekvent, at inflationen ville nå 2 pct. i 2025, men samtidig var de fleste mål for den underliggende inflation også faldet. Dette "krydstjek" styrkede ECB's tillid til, at inflationen var på vej tilbage til målet på en måde, der ville vare ved.

Efter at have holdt renten stabil i ni måneder begyndte vi derfor at skrue ned for de pengepolitiske restriktioner. I juni sænkede vi renten med 25 basispoint, samtidig med at vi fortsatte med at være dataafhængige og ikke på forhånd forpligtede os til en fremtidig kurs for renten. Da de indkomne data bekræftede de fordelagtige inflationsudsigter, reducerede vi gradvist graden af de pengepolitiske restriktioner yderligere.

I løbet af september, oktober og december sænkede vi vores vigtigste pengepolitiske rente med yderligere 75 basispoint. Vi sluttede året med stigende tillid til, at disinflationsprocessen var godt i gang.

Vores balance normaliserer sig også stadig i løbet af 2024 og faldt med en halv billion euro. I slutningen af december nåede vi to milepæle: den fulde tilbagebetaling af midler lånt af banker i henhold til den tredje serie af målrettede langfristede markedsoperationer og afslutningen af geninvesteringer af betalingerne på hovedstolen fra værdipapirer, der udløber, og som er opkøbt under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation.

I et miljø med gradvist faldende likviditet på grund af normaliseringen af balancen indførte ECB ændringer i sine operationelle rammer for gennemførelse af pengepolitikken. Især meddelte ECB, at man ville blive ved med at styre pengepolitikken ved at justere renten på indlånsfaciliteten, samtidig med at forskellen mellem den og renten ved de primære markedsoperationer blev mindre. Fremover vil ECB tilføre likviditet til det finansielle system ved hjælp af en bred vifte af instrumenter. Og på baggrund af de indhøstede erfaringer vil ECB's Styrelsesråd gennemgå de vigtigste parametre for de operationelle rammer i 2026.

Det var ligeledes et begivenhedsrigt år for betalinger. På grund af det stigende antal deltagere i TARGET Instant Payment Settlement (TIPS) – en tjeneste, som er udviklet af Eurosystemet for at muliggøre straksbetalinger i hele Europa – steg det daglige gennemsnitlige antal straksbetalinger i euro med 72 pct. i løbet af året.

I 2024 gik Eurosystemet videre med sin toårige forberedelsesfase mod en digital euro. Den første statusrapport om den digitale euro blev offentliggjort i juni, og den anden i december. ECB fortsatte også sit arbejde med at udvikle et regelsæt for den digitale euro, som skal standardisere brugen og forvaltningen af den digitale euro i euroområdet. Forberedelserne til udviklingen af en ny serie eurosedler tog også fart. ECB's Styrelsesråd har nu valgt motiver til temaerne "Europæisk kultur" og "Floder og fugle" og har nedsat en jury i en designkonkurrence, der skal udskrives senere i 2025.

I takt med at verden bliver mere digital, tager ECB afgørende skridt mod at integrere teknologier med kunstig intelligens i sit arbejde. ECB's medarbejdere kan nu bruge fire store sprogmodeller, der kan understøtte deres arbejde, hvilket er til gavn for over 4.500 brugere, og der er flere eksperimentelle projekter i gang inden for områder som automatiseret kommunikation og datavisualisering.

I 2024 udvidede ECB også sit arbejde med klimaændringer med lanceringen af sin klima- og naturplan 2024-2025. Dette initiativ fokuserer på tre nøgleområder: konsekvenserne og risiciene ved overgangen til en grøn økonomi; de stigende fysiske konsekvenser af klimaændringerne og de økonomiske konsekvenser af tilpasningen til klimaændringerne samt; risiciene for tab og forringelser i naturen og deres samspil med klimarelaterede risici.

I 2024 kunne House of the Euro – der ligger i Bruxelles og samler ECB og syv nationale centralbanker – fejre sit første år. House of the Euro blev etableret for at fremme samarbejdet mellem centralbankerne i Eurosystemet og øge deres synlighed i en by, hvor mange europæiske institutioner holder til, og den er blevet et dynamisk knudepunkt for samarbejde, dialog og debat mellem centralbankerne og de vigtigste interessenter.

I en stadig mere usikker verden anerkender flere europæere vigtigheden af sammenhold. Og i 2024 nåede støtten til euroen blandt borgerne et rekordhøjt niveau, hvilket afspejler en bredere forståelse for den fælles valuta som et projekt, der fremmer europæisk fred og velstand. Denne voksende støtte understreger også det engagement, som ECB's medarbejdere og andre udviser i arbejdet med at varetage de europæiske borgeres interesser.

Frankfurt am Main, april 2025

Christine Lagarde

Formand

Året i tal

1 Yderligere fald i det underliggende inflationspres understøttet af ECB's restriktive pengepolitik

Den globale økonomiske aktivitet forblev robust i 2024 og fortsatte med at vokse i et moderat tempo. Usikkerheden var dog fortsat stor på grund af de øgede geopolitiske spændinger og spørgsmål om den økonomiske politik, især efter det amerikanske præsidentvalg. Den globale handel bedrede sig efter opbremsningen i 2023, da importen blev fremskyndet på grund af geopolitisk og handelspolitisk usikkerhed. Den globale inflation faldt yderligere, selvom den vedvarende inflation i servicesektoren i de udviklede økonomier bremsede den inflationsdæmpende proces. Euroen faldt i værdi i forhold til den amerikanske dollar og i mindre grad i nominelle effektive termer. Euroområdets økonomi blev styrket i 2024, hovedsageligt på baggrund af et positivt globalt vækstmomentum og en modstandsdygtig servicesektor, i sammenhæng med en samlet faldende inflation. Samtidig forblev industrien svag, idet den var påvirket af de forsinkede effekter af pengepolitiske stramninger og høje inputomkostninger, især for energi. Mens ECB's pengepolitiske stramninger i høj grad blev videreført i den økonomiske aktivitet og understøttede det vedvarende fald i inflationen, forblev arbejdsmarkedet ret modstandsdygtigt. Euroområdets regeringer fortsatte med at afvikle de støtteforanstaltninger, der blev vedtaget som reaktion på covid-19-pandemien, energipriserne og inflationschokket, og vendte dermed en del af den tidligere finanspolitiske lempelse. Den samlede inflation i euroområdet faldt yderligere i 2024, men langsommere end i det foregående år, da drivkraften fra den aftagende energiinflation var forsvundet. Det underliggende inflationspres aftog som følge af den aftagende effekt af tidligere udbudschok og den svagere efterspørgsel i forbindelse med en strammere pengepolitik, men var fortsat også under indflydelse af en stærk lønvækst.

1.1 Den globale økonomiske aktivitet var modstandsdygtig, mens den samlede inflation faldt yderligere

Den globale økonomi forblev modstandsdygtig i 2024 trods modvind for væksten. Den økonomiske aktivitet voksede i et stabilt, men moderat tempo på 3,4 pct., næsten uændret i forhold til året før, men under det historiske gennemsnit (figur 1.1, panel a). Aktiviteten var ujævn på tværs af regionerne, hvor de nye markedsøkonomier voksede med 4,1 pct., mens de udviklede økonomier voksede i et langsommere tempo på 1,9 pct. (figur 1.1, panel a). Forskellene i vækstraterne var i overensstemmelse med historiske mønstre, idet den langsigtede gennemsnitlige vækst på vækstmarkederne i perioden 1999-2023 oversteg væksten i de udviklede økonomier med 3,1 procentpoint. Udviklingen i den globale økonomiske aktivitet var også ujævn på tværs af sektorer, hvor den globale vækst især blev understøttet af en robust servicesektor i modsætning til en svagere aktivitet i industrien. Den globale usikkerhed forblev høj, og modvinden for vækst på kort sigt steg i løbet af året, hvilket afspejler øgede geopolitiske spændinger og usikkerhed om den økonomiske politik, især efter det amerikanske præsidentvalg.

I USA forblev den økonomiske aktivitet robust i hele 2024, hvilket hovedsageligt afspejlede en solid indenlandsk efterspørgsel, især husholdningernes forbrug. Det pressede amerikanske arbejdsmarked lempedes i løbet af 2024, hvor arbejdsløsheden steg til 4,1 pct. ved årets udgang fra 3,7 pct. ved årets begyndelse. I Kina aftog den økonomiske vækst i 2024, om end marginalt. Dæmpet indenlandsk efterspørgsel på grund af lav forbrugertillid og den langvarige svaghed i ejendomssektoren fortsatte med at tynge væksten, men forbedret nettoeksport og finanspolitisk og monetær stimulans støttede vækstmomentet mod slutningen af året.

Figur 1.1

Udviklingen i globalt BNP og handel

(årlige procentvise ændringer)

Den globale handel bedredes markant i 2024, hvor importvæksten steg til 4,4 pct. fra 1,2 pct. året før, selvom den stadig lå lidt under det langsigtede gennemsnit (figur 1.1, panel b). Væksten i den globale handel blev understøttet af en stærk efterspørgsel efter importerede varer, der blev fremrykket på grund af bekymringer om forstyrrelser i skibsruterne i Det Røde Hav og mulige forsinkelser forud for årets feriesæson. I USA blev importen også fremskyndet på grund af usikkerhed i forbindelse med havnestrejker på østkysten samt handelspolitik. En normalisering af vareimporten, kombineret med en stadig svag produktionscyklus og en mindre gunstig sammensætning af den globale efterspørgsel, forventes at have ført til en opbremsning af handelsmomentet ved årets udgang.

Den globale årlige hovedinflation i forbrugerprisindekset (CPI) fortsatte med at falde i 2024 (figur 1.2). Den lå på 3,0 pct. i [oktober 2024] sammenlignet med 3,4 pct. ved udgangen af 2023. Faldet i den samlede inflation blev ført an af fødevare- og energiinflationen samt kernevareinflationen (dvs. eksklusive fødevarer og energi). Prispresset på tjenesteydelser forblev vedvarende på tværs af de udviklede økonomier.

Figur 1.2

Den samlede globale inflation og dens hovedkomponenter

(årlige procentvise ændringer; månedlige data)

De største risici for udsigterne til global økonomisk vækst ved udgangen af 2024 omfattede øget global økonomisk fragmentering og handelsprotektionisme, især i USA, en optrapning af geopolitiske spændinger i Mellemøsten eller i Ruslands krig mod Ukraine samt en yderligere afmatning i Kina relateret til ejendomssektoren.

Energipriserne steg generelt i 2024 sammenlignet med 2023, da en stigning i gaspriserne opvejede et fald i oliepriserne. Oliepriserne faldt med 5 pct., primært på grund af faktorer på efterspørgselssiden, herunder en afdæmpet produktion i Europa og en afmatning i den kinesiske økonomiske aktivitet. På udbudssiden gav konflikten i Mellemøsten og OPEC+-landenes langvarige produktionsnedskæringer en vis støtte, men det var ikke nok til at drive priserne op. De europæiske gaspriser steg med 52 pct. i løbet af året, selvom de stadig ligger langt under det højeste niveau der blev nået i 2022. Gaspriserne faldt i første omgang som følge af et vedvarende lavt europæisk forbrug, især i industrisektoren. Fra og med andet kvartal steg priserne dog støt på grund af pres fra udbudssiden, herunder ikke planlagte afbrydelser i de norske gasforsyninger, episoder med optrapning af Ruslands krig mod Ukraine og bekymringer om udløbet af gastransitaftalen mellem Rusland og Ukraine. Ved årets udgang var de europæiske gaslagerniveauer faldet til under niveauerne for 2022 og 2023 og lå også under tendensen fra før energikrisen, hvilket understreger Europas udfordringer med at opretholde en tilstrækkelig sikkerhedsbuffer på lang sigt.

Efter udsving inden for året sluttede euroen i 2024 noget lavere i nominelle effektive termer (-1,1 pct.) end ved udgangen af 2023 som følge af delvis udlignende bilaterale valutakursudviklinger. På den ene side faldt euroen i værdi over for den amerikanske dollar (-6,0 pct.), en bevægelse, der blev understøttet af positive overraskelser i de amerikanske økonomiske data, tilflugt mod sikkerhed på grund af de globale geopolitiske spændinger og senere på året forventede politiske ændringer under den nye amerikanske regering. Da også de økonomiske data for euroområdet blev svækket i fjerde kvartal af 2024, forventede rentemarkederne en stejlere kurs for fremtidige pengepolitiske rentesænkninger i euroområdet og en lavere kurs i USA, hvilket yderligere tyngede euroen i forhold til den amerikanske dollar. På samme måde styrkede forventningerne om en fortsat restriktiv pengepolitik i Storbritannien det britiske pund, både generelt og i forhold til euroen. Euroen blev også svækket over for den kinesiske renminbi i 2024, om end i mindre grad (-3,4 pct.), da renminbiens styrke blev mindsket af den stigende økonomiske modvind i Kina. På den anden side blev euroen styrket i forhold til valutaerne hos de fleste af de andre store handelspartnere. Blandt dem var den japanske yen under nedadgående pres gennem det meste af 2024, da vedvarende lave renter i Japan angiveligt gav næring til "carry trade"-strømme fra yen til valutaer med højere afkast.

1.2 Den økonomiske aktivitet begyndte gradvist at bedres i euroområdet

Euroområdets reale BNP voksede med 0,9 pct. i 2024 sammenlignet med 0,4 pct. i 2023 (figur 1.3). De kvartalsvise vækstrater blev positive i starten af 2024 efter fem kvartaler i træk med stagnation. Den øgede vækst skyldtes primært servicesektoren, som fortsat nød godt af de strukturelle ændringer efter pandemien, herunder et skift til en mere videnbaseret økonomi, den grønne omstilling og ændrede forbrugsmønstre. Stigende realindkomster, global handel og EU-genopretningsinstrumentet, NGEU, støttede også den økonomiske vækst. Samtidig forblev industrisektoren svag på grund af en kombination af både strukturelle og cykliske faktorer. Industrisektoren var mere påvirket end servicesektoren af de forsinkede effekter af den tidligere pengepolitiske stramningscyklus og høje inputomkostninger. Mens de fleste modeller viser, at den maksimale effekt af stramningerne på den økonomiske aktivitet blev nået i perioden i slutningen af 2023 og begyndelsen af 2024, var den pengepolitiske lempelsescyklus, der startede i midten af 2024, endnu ikke slået igennem i økonomien. Industrisektoren blev også påvirket af, at euroområdet mistede eksportmarkedsandele, samt af lovgivningsmæssige udfordringer og af øget usikkerhed i forbindelse med både politiske og geopolitiske begivenheder. Samlet set afspejlede væksten i 2024 positive bidrag fra privat og offentligt forbrug samt nettohandel, mens investeringer og ændringer i lagerbeholdninger dæmpede den økonomiske aktivitet.

Figur 1.3

Euroområdets reale BNP

(årlige procentvise ændringer; andel i procentpoint)

Det private forbrug accelererede marginalt i 2024 og steg med 1 pct. sammenlignet med året før. På trods af et robust serviceforbrug steg det samlede private forbrug kun beskedent i første halvdel af året, da efterspørgslen efter varer forblev svag (figur 1.4). I tredje kvartal accelererede det kraftigt, hjulpet på vej af midlertidige faktorer såsom de olympiske og paralympiske lege i Paris 2024. Væksten i den disponible realindkomst støttede i høj grad husholdningernes forbrug i 2024, da den nominelle lønvækst steg, inflationen aftog, og væksten i beskæftigelsen forblev robust. Ikke desto mindre fortsatte overførslen af de vanskelige finansieringsforhold til realøkonomien med at tynge husholdningernes forbrug, og opsparingen forblev generelt høj.

Figur 1.4

Euroområdets forbrug, investeringer uden for byggeriet og boliginvesteringer

(indekser: Q4 2019 = 100)

a) Privat forbrug

b) Investering

Boliginvesteringerne faldt kraftigt i 2024 på grund af stadigt vanskelige finansieringsforhold og svag efterspørgsel. Boliginvesteringerne faldt med 4,0 pct. i forhold til 2023, hvilket er det største årlige fald siden 2009 under den globale finanskrise. Denne nedgang skyldtes primært den forsinkede effekt af den pengepolitiske stramning, de deraf følgende højere realkreditrenter og strammere standarder for bankudlån. På trods af faldende boligpriser og stigende realindkomster forhindrede de vanskeligere finansieringsvilkår, at boligerne blev mere overkommelige i pris, og det tyngede efterspørgslen efter boligejendomme. Men i betragtning af det stærke opsving i boliginvesteringerne efter pandemien, som også til dels blev støttet af (nu udløbne) generøse skatteincitamenter i Italien, forblev boliginvesteringerne 1,3 pct. over niveauet før pandemien ved udgangen af 2024 selvom det klarede sig dårligere end privatforbruget 3,1 pct. og ikke-byggeri-investeringer (5,2 pct. eksklusive irske immaterielle aktiver).

Investeringer uden for byggeriet (den nærmeste nationalregnskabsproxy for erhvervsinvesteringer) faldt igen i 2024 på baggrund af svag indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel, vanskelige finansieringsforhold og stor usikkerhed på forskellige fronter. Samlet set faldt investeringerne uden for byggeriet med 2,3 pct. i forhold til 2023, dog med betydelige kvartalsvise udsving i løbet af året (se figur 1.4). Hvis man ser bort fra den ekstraordinære volatilitet, der er forbundet med Irlands store multinationale immaterielle komponent, faldt investeringerne uden for byggeriet med 0,5 pct. i 2024.^[1] Resultatet afspejler både en fortsat svaghed i investeringerne i maskiner og udstyr samt en markant opbremsning i de immaterielle investeringer i de seneste år. På baggrund af en afdæmpet indenlandsk efterspørgsel og en svækket eksportsektor forblev de langsigtede produktionsforventninger – typisk en vigtig drivkraft for investeringer – afdæmpede hele året, hvilket mindskede virksomhedernes incitament til at investere. Bekymringer om tab af konkurrenceevne, faldende rentabilitet og stor og omfattende usikkerhed – som følge af den geopolitiske udvikling, stigende frygt for voksende handelsfragmentering og voksende politisk usikkerhed – vil sandsynligvis også tynge erhvervsinvesteringerne yderligere i 2024.

Euroområdets eksport steg en smule i 2024, men forblev på en relativt svag kurs. Flere elementer bidrog til en afdæmpet eksportvækst på trods af en baggrund med forbedret udenlandsk efterspørgsel. Forsinkede effekter fra den tidligere styrkelse af euroen havde en negativ indvirkning. Energiomkostningerne var fortsat et stort problem med relativt høje gaspriser, der øgede produktionsomkostningerne for euroområdets eksportører og dermed pressede overskudsgraden og reducerede konkurrenceevnen. Euroområdet stod også over for udfordringer i sit økonomiske forhold til Kina som følge af svag efterspørgsel, især efter kapitalgoder, og øget konkurrence fra kinesiske producenter. Importen voksede i et afdæmpet tempo, påvirket af svag indenlandsk efterspørgsel og investeringer. Samlet set havde nettohandlen en let positiv indvirkning på væksten. Euroområdets handelsbalance blev yderligere forbedret i 2024 sammenlignet med 2023.

Arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedet i euroområdet forblev generelt robust i 2024, selvom væksten i beskæftigelsen aftog i forhold til de seneste år, og undersøgelsesindikatorer tydede på, at arbejdsmarkederne var ved at kølnes i løbet af året. Arbejdsløsheden faldt fra 6,5 pct. i januar til 6,2 pct. i december – det laveste punkt, som er registreret siden indførelsen af euroen, og 1,3 procentpoint under niveauet før pandemien, der blev observeret i januar 2020. [Arbejdsløsheden var også 6,2 pct. i gennemsnit i årets sidste kvartal] (figur 1.5). Den samlede beskæftigelse og det samlede antal arbejdstimer holdt stort set trit med den økonomiske vækst og steg i 2024 med 1,0 pct. Denne udvikling førte til en stort set flad produktivitetssti. Den svage arbejdsproduktivitet var hovedsageligt cyklisk, drevet af normaliseringen af pengepolitikken og en svag ekstern efterspørgsel. Det gennemsnitlige antal arbejdstimer steg med 0,1 pct. i 2024 og lå i sidste kvartal af 2024 fortsat 0,9 pct. under niveauet før pandemien. Udviklingen i det gennemsnitlige antal arbejdstimer afspejlede fortsat faktorer såsom hamstring af arbejdskraft fra anden halvdel af 2023 (hvor virksomhederne holdt på flere medarbejdere end nødvendigt i en periode med svag økonomisk vækst) og stadigt høje niveauer af sygefravær. Erhvervsfrekvensen i aldersgruppen 15-74 år steg til et niveau på 66 pct. i [tredje] kvartal af 2024, hvilket er 1,2 procentpoint over niveauet før pandemien. Kvinder, ældre arbejdstagere, personer med højere uddannelse og udenlandske arbejdstagere har bidraget mest til denne stigning i arbejdsstyrken. Efterspørgslen efter arbejdskraft svækkedes i 2024 sammenlignet med de foregående år, og antallet af ledige stillinger faldt yderligere fra sit højdepunkt i andet kvartal af 2022 til et niveau på 2,5 pct. i fjerde kvartal sidste år, hvilket er under niveauet før pandemien på 2,3 pct. i sidste kvartal 2019.^[2] Reallønnens indhentning af inflationen har fremmet en tilpasning af beskæftigelses- og produktionsdynamikken samt et opsving i produktiviteten. ECB's pengepolitik bidrog derfor ved hjælp af sin orientering på mellemlangt sigt, og uden at det berører opretholdelsen af prisstabilitet, til at støtte beskæftigelsen og produktiviteten, som er blandt EU's mål, og som ECB kan bidrage til.

Figur 1.5

Arbejdsmarkedet

(venstre akse: procentvise ændringer fra kvartal til kvartal; højre akse: procent)

1.3 Euroområdets finanspolitiske kurs strammes

Euroområdets offentlige underskud forsatte med at falde i 2024 til lidt over grænsen på 3 pct. af BNP (figur 1.6) sammenlignet med 3,6 pct. i 2023. Dette afspejler hovedsageligt en stramning af den finanspolitiske kurs i 2024 på grund af udfasningen af regeringsforanstaltninger, der blev vedtaget i årene 2022-23 for at kompensere husholdninger og virksomheder for høje energipriser og inflation.^[3] Samtidig bidrog renteudgifterne på statsgælden, især i lande med høj gæld, negativt til den finanspolitiske balance.^[4]

Euroområdets gældskvote steg en smule fra sit allerede høje niveau og nåede tæt på 88 pct. i 2024 efter 87,4 pct. i 2023, og forblev et godt stykke over niveauet fra før krisen på 83,6 pct. i 2019 (figur 1.6). Denne stigning var drevet af det primære underskud og positive justeringer af underskud og gæld.

Figur 1.6

Euroområdets budgetbalance og offentlige gæld

(procent af BNP; finanspolitisk kurs: procentpoint af potentielt BNP)

Ved udgangen af 2024 forventedes den finanspolitiske kurs at blive strammet yderligere i 2025, om end i et langsommere tempo end i de foregående år. Disse finanspolitiske udsigter blev dog anset for at være omgærdet af stor usikkerhed. De politiske risici stammede fra de finanspolitiske planer i de store eurolande samt fra de fremtidige beslutninger i den nye amerikanske regering og de europæiske reaktioner. Disse risici kom oven i det langsigtede finanspolitiske pres, der opstod på grund af befolkningens aldring. Desuden står finanspolitikken i stigende grad over for behovet for at levere strategiske offentlige goder for at styrke den europæiske økonomis modstandsdygtighed ved at gøre fremskridt inden for den grønne og digitale omstilling samt øge den økonomiske sikkerhed og forsvaret. I forbindelse med den grønne og digitale omstilling vil NGEU-programmet yde et vigtigt bidrag, indtil det udløber i slutningen af 2026 (se boks 1).

EU's reformerede ramme for økonomisk styring trådte i kraft den 30. april 2024 og blev operationel fra 2025. Rammen fokuserer på gældsbæredygtighed og har til formål at sikre sunde og bæredygtige offentlige finanser, samtidig med at den tilskynder til strukturreformer og investeringer.^[5] Et centralt element i de nye rammer er offentliggørelsen af landenes finanspolitiske strukturplaner på mellemlang sigt. Disse planer skitserer en kurs for vækst i nettoudgifterne samt de underliggende makroøkonomiske antagelser og, hvor det er nødvendigt, de planlagte finanspolitiske strukturforanstaltninger, der vil gøre det muligt for landene at bringe deres gældskvote ind på en plausibel faldende bane på mellemlang sigt.

Med udgivelsen af sin efterårspakke den 26. november og 18. december lancerede Europa-Kommissionen den første implementeringscyklus af den nye ramme for økonomisk styring. Pakken indeholder vurderinger af landenes mellemfristede finanspolitiske og strukturelle planer for perioden 2025-28 samt udkast til budgetplaner for 2025. Europa-Kommissionen fandt, at 15 af de 16 mellemfristede finanspolitiske strukturplaner, som eurolandene havde indsendt, levede op til kravene i de nye rammer. Den anbefalede finanspolitiske tilpasningsperiode blev forlænget for fire eurolande (Spanien, Frankrig, Italien og Finland) fra fire til syv år efter anmodning fra landene. Tilpasningsperioden understøttes af en række investerings- og reformforpligtelser, som bl.a. skal bidrage til bæredygtig og inklusiv vækst og modstandsdygtighed samt understøtte finanspolitisk bæredygtighed.^[6]

Efter en henstilling fra Europa-Kommissionen besluttede ECOFIN i juli 2024 at indlede en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for fem eurolande, nemlig Belgien, Frankrig, Italien, Malta og Slovakiet. For at rette op på de uforholdsmæssigt store underskud har Kommissionen anbefalet flerårige nettoudgiftskurser i overensstemmelse med de finanspolitiske strukturplaner på mellemlang sigt. Den flerårige nettoudgiftskurs er blevet den vigtigste overvågningsindikator i henhold til den nye ramme for finanspolitisk styring.

Hvis den reviderede ramme for økonomisk styring implementeres fuldt ud, på en gennemsigtig måde og uden forsinkelse, vil det hjælpe regeringerne med at nedbringe budgetunderskud og gældskvoter på et bæredygtigt grundlag.

1.4 Den samlede inflation faldt yderligere i retning af målet

Den samlede inflation i euroområdet målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP, forblev på en inflationsdæmpende kurs i 2024. Den lå på 2,4 pct. i december, hvilket er 0,5 procentpoint lavere end året før (figur 1.7). Mens den inflationsdæmpende proces i 2023 primært var drevet af afviklingen af tidligere udbudsstød, afspejlede den i 2024 i stigende grad overførslen af den restriktive pengepolitik. Udfasningen af offentlige støtteforanstaltninger, som var blevet vedtaget som reaktion på pandemien og stødene i energipriserne, støttede inflationsdæmpningen ved at lægge en dæmper på den samlede efterspørgsel. Men det virkede også som en hæmsko for den inflationsdæmpende proces, da foranstaltningerne var beregnet på at begrænse inflationen. I denne sammenhæng skyldtes de fleste af udsvingene i HICP-inflationen i løbet af året energiinflationen, herunder stigningen i slutningen af året. Udviklingen i priserne på ikke-energivarer var den vigtigste bidragyder til yderligere inflationsdæmpning, idet både fødevare- og NEIG-komponenterne i HICP viste lavere inflation i december 2024 end i december 2023, med henholdsvis 3,5 procentpoint og 2,0 procentpoint. I NEIG's tilfælde nåede satserne et niveau tæt på det langsigtede gennemsnit før pandemien på 0,6 pct. (målt fra 1999 til 2019). Faldet i disse to komponenter afspejlede, at presset på pipelinen som følge af tidligere omkostningsstød var aftaget, og at det internationale prismiljø generelt var mere gunstigt. Omvendt var HICP's servicekomponent relativt fastlåst og lå på omkring 4,0 pct. hele året. Denne vedholdenhed afspejlede den relativt stærke effekt af lønpresset på mange tjenesteydelser og indflydelsen fra "late mover"-varer (såsom forsikring, boligudlejning osv.), hvis priser har reageret med forsinkelse på tidligere ekstraordinære inflationsstød.

Figur 1.7

Den samlede inflation og dens hovedkomponenter

(årlige procentvise ændringer; andel i procentpoint)

Energiinflationen var i gennemsnit noget lavere i 2024 end i 2023 og forblev negativ det meste af året. Den negative årlige energiinflation i begyndelsen af året skyldtes primært udviklingen i gas- og elpriserne, mens den i perioden fra august og fremefter blev drevet af priserne på transportbrændstof. Volatiliteten på engrosenergimarkederne i forbindelse med begivenheder såsom Ruslands krig mod Ukraine og basiseffekter som følge af udviklingen i det foregående år, bidrog til den ujævne profil for energiinflationen i 2024. Fødevareinflationen støttede i høj grad disinflationen, især som følge af det kraftige fald i årets første måneder, hvor de årlige priser på både forarbejdede og især uforarbejdede fødevarer faldt. Det hænger sammen med, at presset på rørledningerne fra de tidligere prisstigninger på energi og fødevarer er aftaget.^[7] Efterfølgende oplevede fødevareinflationen en vis volatilitet, som i høj grad afspejlede udsvingene i priserne på uforarbejdede fødevarer, især grøntsager, som sandsynligvis var relateret til ugunstige vejrforhold.

Underliggende inflationsindikatorer har til formål at indfange den vedvarende eller fælles komponent i inflationen, hvilket indikerer, hvor den samlede inflation forventes at lægge sig på mellemlang sigt, når midlertidige faktorer er forsvundet. Men eftersom disse indikatorer selv var blevet presset i vejret af tidligere store udbudsstød, forventedes det, at de ville aftage i den overordnede inflationsdæmpende proces.^[8] Kerneinflationen – målt ved HICP-inflationen uden de volatile komponenter energi og fødevarer – faldt fra 3,4 pct. i december 2023 til 2,7 pct. i april 2024 og bevægede sig derefter stort set sidelæns. Den lå også på 2,7 pct. i december 2024. Faldet i kerneinflationen i starten af 2024 afspejler faldet i NEIG-inflationen, mens prisinflationen på tjenesteydelser forblev stort set uændret i løbet af året og svingede omkring 4,0 pct. Prisinflationen på tjenesteydelser er normalt længere tid om at falde end andre inflationskomponenter, da mange tjenesteydelser reagerer med forsinkelse på generelle inflationsstød (fx boligudlejning, forsikring, og sundheds- og uddannelsestjenester). Den vedvarende inflation i servicesektoren i 2024 hænger også sammen med den høje vækst i lønningerne, som udgør en større andel af omkostningerne i servicesektoren end i industrien. Andre underliggende inflationsindikatorer faldt også i løbet af året, om end med en vis volatilitet, og mest i første halvdel af året. Samlet set afspejler disse fald de aftagende effekter af de tidligere udbudsstød samt en svagere efterspørgsel på baggrund af fortsat stram pengepolitik. Sidstnævnte er også med til at forklare en tydeligere disinflation for varer end for tjenesteydelser, da vægten af varer, der skønnes at være følsomme over for pengepolitikken, er større i kategorien varer end i kategorien tjenesteydelser.^[9]

Det indenlandske omkostningspres, målt ved væksten i BNP-deflatoren, faldt i 2024 til 2,9 pct. fra 5,9 pct. i 2023. Dette afspejlede lavere bidrag fra både enhedslønomkostninger og enhedsavancer (figur 1.8). Bidraget fra enhedsavancer faldt, da indtjeningen i stigende grad afbødede det stadigt høje opadgående pres fra enhedslønomkostningerne.^[10] Samtidig aftog dette pres som følge af et fald i lønvæksten, målt som kompensation pr. ansat, og en vis styrkelse af væksten i arbejdsproduktiviteten. Den årlige vækst i kompensation pr. medarbejder faldt til 4,5 pct. i 2024 fra 5,3 pct. i 2023, men forblev betydeligt over gennemsnittet før pandemien (2,2 pct.), hvilket afspejler det fortsat stramme arbejdsmarkederne samt det fortsatte pres på inflationskompensationen. Den afdæmpede vækst i kompensation pr. medarbejder afspejlede en hurtigere reaktion på lønglidningen end væksten i de forhandlede lønninger.^[11] Dette afspejlede blandt andet sandsynligheden for, at justeringer for at kompensere for inflation er gået fra at være en del af lønglidningen til at blive indarbejdet i de forhandlede lønninger. Ved udgangen af 2024 var reallønnen i euroområdet stort set vendt tilbage til niveauet før inflationsstigningen.

Figur 1.8

BNP-deflator og komponenter

(årlige procentvise ændringer; andel i procentpoint)

De langsigtede inflationsforventninger som udtrykt i ECB's Survey of Professional Forecasters faldt fra 2,1 pct. i slutningen af 2023 til 2,0 pct. i den undersøgelse, der blev offentliggjort i 1. kvartal 2024, og forblev på det velforankrede niveau i de efterfølgende runder af året (figur 1.9). Yderligere undersøgelsesdata, fx fra ECB's Survey of Monetary Analysts og Consensus Economics, tydede også på, at inflationsforventningerne på længere sigt var i overensstemmelse med ECB's mål på 2 pct. Den restriktive pengepolitik understøttede inflationsdæmpning, ikke kun ved at dæmpe efterspørgslen, men også ved at forankre de langsigtede inflationsforventninger, hvilket begrænsede risikoen for anden runde-effekter. Langsigtede markedsbaserede mål for inflationskompensation (som f.eks. den femårige forwardswap, der er inflationskorrigeret, ILS, fem år frem) oplevede noget mere volatilitet i løbet af året, men konvergerede til niveauer tæt på 2 pct. mod slutningen af året. Den volatilitet, der blev observeret i løbet af året, skyldtes sandsynligvis ændringer i inflationsrisikopræmierne, idet de anslåede reelle inflationsforventninger lå relativt stabilt på omkring 2 pct. På forbrugersiden faldt medianforventningerne til inflationen for de kommende tre år fra årets andet kvartal til oktober, hvor de nåede 2,1 pct., som er det laveste niveau siden februar 2022, da Rusland invaderede Ukraine. Forventningerne steg dog efterfølgende til over dette niveau resten af året på grund af højere inflation og øget usikkerhed, selvom de forblev lavere end i begyndelsen af året.^[12]

Figur 1.9

Undersøgelser og markedsbaserede indikatorer for inflationsforventninger

(årlige procentvise ændringer)

1.5 Finansieringsforholdene blev gradvist lempet, men forblev stramme

Da inflationspresset gradvist aftog i løbet af 2024 (se afsnit 1.4), lempede ECB graden af pengepolitisk restriktion ved at sænke dets officielle rentesatser fra juni (se afsnit 2.1). I første halvdel af 2024 steg den – risikofrie – tiårige OIS-rente (overnight index swap) gradvist med omkring 50 basispoint og nåede årets højdepunkt i løbet af sommeren. Derefter faldt den tiårige OIS-rente gradvist på grund af faldet i finansmarkedernes renteforventninger og lavere løbetidspræmier – for at nå et gennemsnit på 2,2 pct. i december 2024 (figur 1.10), hvilket er ca. 20 basispoint mindre end gennemsnittet i december 2023. Renterne på de langsigtede statsobligationer sluttede generelt 2024 på et højere niveau end ved årets begyndelse. I Frankrig var statsrenterne betydeligt højere end ét år tidligere på grund af den øgede usikkerhed om landets finanspolitiske udsigter og den politiske udvikling. Spændene mellem de langfristede renter på statsobligationer og de tilsvarende risikofrie renter blev generelt udvidet i årets sidste kvartal, hvilket er en udvikling, der hænger sammen med den mindre knaphed på sikkerhedsstillelse på grund af større (forventet) udstedelse af statsgæld og nedbringelsen af Eurosystemets balance. I Italien bidrog en indsnævring af rentespændene, som nød godt af en mere gunstigt ratingudsigt, til et fald i de langsigtede obligationsrenter i 2024. Euroområdets BNP-vægtede gennemsnit af tiårige nominelle statsobligationsrenter forblev i gennemsnit i december 2024 på samme niveau (2,7 pct.) som et år tidligere.

Figur 1.10

Langsigtede renter og låneomkostninger for virksomheder og husholdninger i forbindelse med boligkøb

(procenter pr. år)

I 2024 steg aktiekurserne i både den ikke-finansielle sektor og i højere grad i den finansielle sektor. I sidstnævnte tilfælde blev de anført af banksektoren, som nød godt af høje niveauer for rentabilitet. De brede indeks for euroområdets ikke-finansielle selskabers og bankers aktiekurser afsluttede 2024 på omkring 3 pct. og 21 pct. over deres respektive niveauer ved udgangen af 2023. Et fald i aktiernes risikopræmier, bedre kortsigtede indtjeningsforventninger, højere udloddet udbytte og lavere langsigtede risikofrie renter støttede aktiekurserne. Renterne på virksomhedsobligationer faldt i både investment grade- og high yield-segmentet og lå ved udgangen af december 2024 på et lavere niveau end året før på grund af lavere risikofrie renter og en indsnævring af spændene.

Bank indlånene ophørte med at falde og begyndte at stige mod slutningen af 2024, og den brede pengemængde, M3, steg, efterhånden som graden af pengepolitiske restriktioner aftog. Den årlige ændringstakt i M3 var 3,4 pct. i december sammenlignet med nul i december 2023 (figur 1.11). Opsvinget blev drevet af udenlandske nettotilgange, som afspejlede det store overskud på betalingsbalancens løbende poster, der skyldtes svag import og udenlandsk interesse i euroområdets obligationer på grund af attraktive renter. Denne tilgang opvejede stort set det likviditetsdræn, der opstod som følge af reduktionen af Eurosystemets balance. Da de midler, der blev lånt under den tredje serie af målrettede langfristede markedsoperationer, blev tilbagebetalt (fuldt ud ved årets udgang), og Eurosystemets aktivporteføljer skrumpede, fortsatte bankerne med at ty til dyrere finansieringskilder på markedet. Deres finansieringsomkostninger faldt ikke desto mindre gradvist fra det højeste niveau i 2023, om end mindre end de pengepolitiske renter. Bankernes balancer forblev generelt robuste.

Finansieringsforholdene i euroområdet var fortsat restriktive i 2024, selvom nedsættelserne af ECB's officielle renter reducerede graden af pengepolitisk stramhed noget. De nominelle låneomkostninger for virksomheder og husholdninger faldt til en vis grad efter at have nået det højeste niveau i næsten 15 år i 2023. Den sammensatte bankudlånsrente for lån til ikke-finansielle selskaber lå på 4,4 pct. i december, et fald på ca. 90 basispoint sammenlignet med udgangen af 2023, og den tilsvarende rente for husholdninger til boligkøb faldt med ca. 60 basispoint til 3,4 pct. (figur 1.10). Det store spænd mellem renterne for virksomheder og husholdninger, som var opstået i løbet af den pengepolitiske stramningsfase, blev således kun marginalt reduceret. Forskellene i udlånsrenter på tværs af lande forblev begrænset, hvilket er et tegn på, at ECB's pengepolitik generelt blev overført gnidningsløst i hele euroområdet.

Bankernes udlån til virksomheder og husholdninger forblev svage på grund af de stadig stramme kreditvilkår og den svage samlede efterspørgsel (figur 1.11), men der var tegn på et opsving i anden halvdel af 2024. Som det fremgår af bankernes udlånsundersøgelse i euroområdet, blev bankernes kreditvilkår (dvs. interne retningslinjer eller kriterier for godkendelse af lån) for virksomheder strammet i fjerde kvartal af 2024, efter at de stort set havde stabiliseret sig i løbet af de foregående kvartaler. Tilgængeligheden af banklån blev kun midlertidigt forbedret, før den blev forværret i fjerde kvartal, ifølge undersøgelsen af virksomhedernes adgang til finansiering. Den årlige vækstrate for banklån til virksomheder var 1,7 pct. i december. Samlet set var virksomhedernes gældsfinansiering fortsat svag, og nettostrømmene af ekstern finansiering til virksomhederne lå betydeligt under deres langsigtede dynamik på trods af en stigning i udstedelsen og værdiansættelsen af børsnoterede aktier (figur 1.12). Hvad angår udlån til husholdninger, var det gradvise opsving i den årlige vækstrate for banklån til 1,1 pct. i december primært drevet af realkreditlån. Dette var i tråd med den generelle lempelse af kreditvilkårene i løbet af året og et stærkt opsving i låneefterspørgslen, der blev rapporteret i bankernes udlånsundersøgelser i anden halvdel af 2024, samt med de vedvarende intentioner om boligkøb, der blev rapporteret i undersøgelsen af forbrugerforventningerne i løbet af året. Samtidig var der ved årets udgang stadig flere husholdninger, der gav indberetning om en forværring af adgangen til kredit i denne undersøgelse, end der var husholdninger, der indberettede en forbedring, og den vedvarende brug af forbrugerkredit var koncentreret blandt husholdninger med lavere indkomst. Desuden fortsatte bankerne med at indberette om en stramning af kreditvilkårene for forbrugerkredit i hele 2024.

Figur 1.11

M3-vækst og vækst i kredit til virksomheder og husholdninger

(årlige procentvise ændringer)

Figur 1.12

Nettostrømme af ekstern finansiering til virksomheder

(årlige strømme i milliarder euro)

Boks 1
Den varige effekt af covid-19-pandemien og strukturelle tendenser for produktivitetsvæksten

Euroområdet gennemgår en transformativ periode præget af økonomiske chok og dybtgående strukturelle ændringer, som påvirker produktivitetsvæksten på mellemlang og lang sigt. I de seneste år har euroområdet oplevet en unik blanding af forstyrrelser og igangværende strukturelle ændringer, som påvirker produktivitetsvæksten på komplekse og usikre måder. Covid-19-pandemien, den hurtige digitale omstilling og den grønne og demografiske omstilling skiller sig ud som centrale faktorer, der påvirker produktivitetsudsigterne på mellemlang og lang sigt. Hvert af disse elementer introducerer forskellige mekanismer, hvorigennem de påvirker produktiviteten, og deres samspil komplicerer det økonomiske landskab yderligere. Denne boks undersøger disse dynamikker samt deres konsekvenser for væksten i produktiviteten. Den er baseret på nyligt arbejde om produktivitet udført af en gruppe eksperter fra Det Europæiske System af Centralbanker, ESCB.^[13]

Pandemiens varige indvirkning på produktivitetsvæksten

Pandemien forårsagede omfattende forstyrrelser på tværs af lande, sektorer og virksomheder og påvirkede produktivitetsvæksten på forskellige måder. Krisens brede omfang, kombineret med foranstaltninger såsom nedlukninger og ændrede arbejds- og forbrugsmønstre, samt den brede politiske støtte til virksomheder og husholdninger, markerede en afvigelse fra tidligere økonomisk tilbagegang.

De politiske reaktioner forhindrede omfattende konkurser, men svækkede den produktivitetsforbedrende omfordeling af ressourcer. Tilgængelige data viser, at krisen resulterede i, at lav-produktive virksomheder indgik betydeligt flere kontrakter end dem, der havde højere produktivitet, eller var mere tilbøjelige til at forlade et marked end deres højproduktive kolleger, hvilket hjalp med at omfordele ressourcer på kort sigt (figur A). Denne effekt var dog mindre udtalt end i tidligere kriser som følge af omfattende politisk støtte, der forhindrede lukning af virksomheder og nedgang. Analyser foretaget af ESCB's ekspertgruppe viser, at tildelingen af subsidier til virksomheder blev mere forvridende med tiden på trods af uændrede kriterier for støtteberettigelse.

Pandemien fremskyndede digitaliseringsprocessen, ændrede forbrugeradfærden og havde en indvirkning på sygefraværsmønstre og uddannelsesniveau, med mulige langtidseffekter. Uddybningen af den digitale økonomi, herunder øget brug af fjernarbejde understøttet af initiativer som NGEU-programmet, har lovende udsigter. Samtidig havde pandemien langvarige effekter på arbejdsstyrken, og dens langsigtede konsekvenser for produktivitetsvæksten er endnu ikke mulige at kvantificere fuldt ud.

Figur A

Fordeling af produktiviteten hos virksomheder, der forlod en sektor, sammenlignet med virksomheder, der overlevede i samme sektor i 2020

(tæthed)

Digital omstilling og produktivitetsvækst

Digitale teknologier kan øge medarbejdernes effektivitet ved at komplementere opgaver og muliggøre outsourcing af ikke-kerneaktiviteter. Desuden øger digitaliseringen markedets konkurrenceevne, giver mulighed for skala uden masse og udvider markedsadgangen gennem e-handel. Data på virksomhedsniveau fra lande som Frankrig og Østrig viser, at investeringer i digitale teknologier kan føre til vedvarende produktivitetsvækst, om end efter en indledende tilpasningsperiode og af relativt lille størrelse i gennemsnit.

Produktivitetsgevinsterne ved digitalisering er meget forskellige på tværs af sektorer og virksomheder. Mens den gennemsnitlige effekt af digitale investeringer er lille, har sektorer, der kan drage fordel af digitaliseringen, en effekt der er 17 gange større end gennemsnittet. Desuden er det kun ca. 30 pct. af virksomhederne, typisk de mest produktive, der formår at bruge nye digitale teknologier på innovative og forstyrrende måder til at øge deres produktivitet, fordi de har de nødvendige færdigheder og supplerende immaterielle aktiver (tabel B). Hvad angår de samlede effekter, har digitaliseringsrelaterede effektivitetsstigninger øget væksten i arbejdskraftens produktivitet betydeligt, hvilket fremgår af simuleringer, der viser, at uden disse stigninger ville produktivitetsvæksten i lande som Tyskland og Frankrig have været betydeligt lavere.

Den grønne omstillings indvirkning på produktivitetsvæksten

Det presserende behov for at reducere udledningen af drivhusgasser har ført til gennemførelsen af politikker, der skal fremme indførelsen af lav-emissionsløsninger med en mulig indvirkning på den samlede produktivitetsvækst. To hovedkanaler, hvorigennem den grønne omstilling påvirker produktiviteten, er investeringer i grøn innovation og omfordeling af ressourcer. Behovet for at reducere udledningen af drivhusgasser tilskynder virksomheder til at innovere og integrere mere effektive, bæredygtige metoder i deres drift. I mellemtiden skifter økonomien til grønnere sektorer og omdirigerer arbejdskraft og kapital fra forurenende industrier og virksomheder. Denne omfordeling kan øge den samlede produktivitet, hvis ressourcerne flyttes til mere effektive anvendelser.

Figur B

Estimeret effekt af digitalisering på TFP-vækst i virksomheder med forskellige oprindelige TFP-niveauer

(procentpoint)

Empiriske beviser tyder på, at stringente miljøpolitikker kan fremme grøn innovation på lang sigt, men kan være skadelige for væksten i samlet faktorproduktivitet, TFP, på kort sigt. Ekspertgruppens analyse viser, at der er brug for en politiksammensætning, der kombinerer CO2-afgifter, reguleringer og støtte til grønne teknologier, for at overgå til en lav-emissionsøkonomi. Overgangen vil dog være dyr på kort sigt, mens virksomhederne tilpasser sig, hvilket medfører en negativ indvirkning på TFP-væksten, især i små forurenende virksomheder som følge af deres begrænsede adgang til finansiering. Miljøpolitikker tilskynder ikke desto mindre til grøn innovation, som det fremgår af den markante stigning i antallet af grønne teknologipatenter, der indgives af forurenende virksomheder. Denne stigning i grøn innovation vil sandsynligvis resultere i højere produktivitetsvækst på lang sigt.

Produktivitetseffekten af den omfordeling af ressourcer, der udløses af overgangspolitikker, varierer på tværs af sektorer. Ved givne sektorproduktivitetsniveauer vil omfordeling mellem sektorer mekanisk sænke produktiviteten, da sektorer med høj CO2-intensitet i gennemsnit er mere produktive. Men inden for snævert definerede sektorer hænger kulstofintensiteten på virksomhedsniveau og arbejdsproduktiviteten ikke nødvendigvis sammen. Derfor fører omfordeling af ressourcer fra virksomheder med høj til lav CO2-intensitet ikke nødvendigvis til øget produktivitet. Oplysninger på virksomhedsniveau fra EU's emissionshandelssystem viser, at i de fleste sektorer er de mest CO2-effektive virksomheder også de mest produktive. Det betyder, at med de nuværende produktivitetsniveauer på virksomhedsniveau vil omfordeling af ressourcer til grønnere virksomheder alt andet lige føre til øget vækst i arbejdskraftens produktivitet i disse sektorer. Men for andre sektorer såsom papirmasse, papir og jernholdige metaller er det modsatte tilfældet, og omlægningen vil være produktivitetsnedsættende.

Afsluttende bemærkninger

Samspillet mellem de seneste chok og de igangværende strukturelle tendenser skaber et komplekst miljø for produktivitetsvækst på mellemlang og lang sigt. Pandemien, den digitale omstilling og den grønne omstilling har hver især budt på unikke udfordringer og muligheder. Som det fremgår af Mario Draghis nylige rapport, skal de politiske beslutningstagere navigere omhyggeligt i denne dynamik for at skabe et miljø, der fremmer vedvarende produktivitetsvækst og udnytter digitale og grønne teknologier, samtidig med at de mulige forvridende effekter af politiske indgreb afbødes.^[14] I takt med at den globale økonomi udvikler sig, er det afgørende, at de politiske beslutningstagere i euroområdet tager hensyn til disse samspil for effektivt at forme og støtte fremtidige vækstkurser for produktiviteten.

2 Pengepolitikken begyndte at blive lempet, men forblev i et restriktivt område

I 2024 lempede Styrelsesrådet graden af pengepolitisk restriktion, da inflationen viste tegn på at konvergere bæredygtigt mod målet på 2 pct., mens euroområdets økonomi stod over for en træg vækst (se afsnit 2.1). Renterne forblev uændrede i næsten hele første halvdel af året. Styrelsesrådet sænkede derefter renten på indlånsfaciliteten med 25 basispoint i både juni og september, hvilket markerede et skift i retning af en mindre restriktiv pengepolitik. Rådet forblev forpligtet til en dataafhængig, møde-for-møde tilgang til at bestemme det passende niveau og varighed af restriktioner. I tredje kvartal viste den økonomiske aktivitet fortsat afdæmpet vækst med visse tegn på stabilisering, understøttet af højere forbrug og global efterspørgsel. Styrelsesrådet var i stigende grad overbevist om et gradvist fald i inflationen og sænkede renten på indlånsfaciliteten yderligere med 25 basispoint i oktober og december.

Eurosystemets balance blev reduceret med 0,5 billioner euro i 2024 til 6,4 billioner euro ved årets udgang som en del af den normalisering, der blev indledt i 2022 (se afsnit 2.2). Reduktionen skyldtes tidlige tilbagebetalinger og udløb af operationer i den tredje serie af målrettede langfristede markedsoperationer, TLTRO III, og faldet i porteføljen af opkøbsprogrammer, APP, og til en vis grad også i porteføljen af det ekstraordinære pandemiske opkøbsprogram, PEPP, hvor sidstnævnte portefølje overgik til delvise geninvesteringer i juli. Styrelsesrådet godkendte ændringer af de operationelle rammer for gennemførelsen af pengepolitikken i marts 2024 (se boks 2) og indstillede geninvesteringerne under PEPP ved udgangen af 2024.

I 2024 forbedrede Eurosystemet sine rammer for risikostyring for at sikre risikoeffektiv implementering af politikken. Som følge af de høje pengepolitiske renter pådrog ECB sig tab fra negative nettorenteindtægter, som vil blive afskrevet fra fremtidig indtjening (se afsnit 2.3 og ECB's årsregnskab for 2024). Eurosystemets nettorenteindtægter forventes at stige igen i de kommende år, hvilket understøtter dets finansielle modstandsdygtighed.

2.1 Moderation af graden af pengepolitisk restriktion

I januar 2024 vurderede Styrelsesrådet, at økonomien fortsat var svag efter stagnation i hele 2023. De kortsigtede udsigter for den økonomiske vækst i euroområdet var præget af en afdæmpning af den globale økonomiske aktivitet og handel samt stramme finansieringsvilkår med risici som følge af øgede geopolitiske spændinger på grund af konflikten i Mellemøsten og Ruslands krig mod Ukraine. Nogle fremadrettede undersøgelsesindikatorer pegede dog på en stigning i væksten længere ude i fremtiden. På trods af den svage vækst forblev arbejdsmarkedet robust efter et stort set konstant fald i arbejdsløsheden, som begyndte i september 2020. Inflationen var steget i december 2023 som følge af en basiseffekt i energipriserne og forblev høj på 2,9 pct. Samtidig havde de fleste mål for den underliggende inflation fortsat deres nedadgående kurs i takt med, at virkningerne af tidligere udbudschok aftog, og effekten af den stramme pengepolitik reducerede efterspørgslen. Styrelsesrådet bekræftede sin vurdering af, at ECB's officielle renter lå på et niveau, der, hvis de blev fastholdt i en tilstrækkelig lang periode, ville yde et væsentligt bidrag til at bringe inflationen tilbage til målet på 2 pct. på mellemlangt sigt i tide. Man besluttede derfor at holde de pengepolitiske renter uændrede på mødet i januar på det niveau, der blev besluttet i september 2023, og gentog, at man ville holde de pengepolitiske renter på et tilstrækkeligt restriktivt niveau, så længe det var nødvendigt.

De makroøkonomiske prognoser fra ECB's ansattes i marts medførte en nedjustering af inflationen, især for 2024, hvilket afspejler et lavere bidrag fra energipriserne. De pegede på et gradvist fald i inflationen over tid i retning af ECB's mål. Den samlede inflation faldt i februar, men det indenlandske prispres var fortsat højt, bl.a. på grund af stærk lønvækst og faldende arbejdsproduktivitet. Euroområdets økonomi er fortsat svag. Det blev vurderet, at forbruget var blevet begrænset, at investeringerne var aftaget, og at eksporten var faldet på grund af en lavere ekstern efterspørgsel og et vist tab af konkurrenceevne for euroområdets virksomheder. ECB's ansatte havde nedjusteret deres vækstprognoser på kort sigt. Økonomien forventedes stadig at komme sig og vokse over tid, i første omgang støttet af forbrug og senere også af investeringer. Især forventede man, at realindkomsterne ville stige igen som følge af faldende inflation og stigende lønninger. Selvom finansieringsforholdene fortsat var restriktive, forventedes den dæmpende effekt af tidligere rentestigninger på efterspørgslen også gradvist at forsvinde, og eksporten forventedes at stige. På baggrund af sin fortsatte dataafhængige tilgang og sin vurdering af inflationsudsigterne, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission, besluttede Styrelsesrådet i marts at holde ECB's officielle rentesatser uændrede.

Styrelsesrådet understregede også vigtigheden af at fremme kapitalmarkedsunionen for at stabilisere væksten, når lande står over for lokale chok, som pengepolitikken ikke kan håndtere. Et mere integreret og diversificeret finansielt system vil bl.a. øge den private risikodeling på tværs af landene, bidrage til at mindske den finansielle fragmentering samt sikre en effektiv overførsel af pengepolitikken til alle dele af euroområdet.

Styrelsesrådet godkendte også ændringer af de operationelle rammer for gennemførelsen af pengepolitikken i marts. Gennemgangen af de operationelle rammer, som blev bekendtgjort i december 2022, fastlagde de vigtigste principper og parametre for gennemførelsen af pengepolitikken og tilvejebringelsen af likviditet for centralbanker på baggrund af en gradvist faldende mængde overskudslikviditet i banksystemet (se boks 2). Konkret besluttede Styrelsesrådet at fortsætte med at styre pengepolitikken ved at justere renten på indlånsfaciliteten og tilføre likviditet på en fleksibel måde på grundlag af bankernes behov gennem en bred vifte af instrumenter, herunder – på et senere tidspunkt – strukturel langfristet långivning og en strukturel portefølje af værdipapirer. Rådet godkendte også en reduktion af spændet mellem renten på de primære markedsoperationer og renten på indlånsfaciliteten fra 50 til 15 basispoint med virkning fra den 18. september 2024.

Inflationen faldt yderligere til 2,4 pct. i marts, og de fleste mål for den underliggende inflation faldt, hvilket bekræfter billedet af et gradvist aftagende prispres. Prisinflationen på tjenesteydelser forblev dog høj på 4,0 pct., hvilket var drevet af indenlandske prisstigninger. Lønningerne voksede stadig – når vi ser på det sidste kvartal af 2023 – men i et langsommere tempo end forventet. De højere lønomkostninger blev til dels absorberet af virksomhedernes indtjening, hvilket begrænsede deres indvirkning på forbrugerpriserne. Samtidig forblev væksten i enhedslønomkostningerne høj som følge af den svage produktivitetsvækst, men var faldende fra det tidligere høje niveau.

Efterhånden som året skred frem, blev det stadig mere klart, at Styrelsesrådets restriktive pengepolitik havde en betydelig indvirkning på økonomien og dermed inflationen. I første kvartal af 2024 førte høje låneomkostninger for virksomheder og husholdninger samt strammere kreditvilkår til reduktioner i investeringsplaner og boligkøb samt et yderligere fald i efterspørgslen på kredit. Mens forbruget på tjenesteydelser forblev robust, stod fremstillingsvirksomhederne over for en svag efterspørgsel. Produktionsniveauet var fortsat afdæmpet, især i de energiintensive sektorer. Væksten i euroområdets eksport forventes dog at accelerere, støttet af en stærkere global økonomi og øget efterspørgsel på handelsvarer.

I april meddelte Styrelsesrådet, at det ville holde ECB's officielle rentesatser uændrede i et restriktivt område. Rådet understregede dets forpligtelse til en dataafhængig tilgang fra møde til møde uden investeringstilsagn til en bestemt rentebane. Styrelsesrådet meddelte for første gang, at det ville være hensigtsmæssigt at reducere niveauet af pengepolitiske restriktioner, hvis dets vurdering af inflationsudsigterne, den underliggende inflationsdynamik og styrken af den pengepolitiske overførsel yderligere øgede tilliden til, at inflationen konvergerede mod målet på en vedvarende måde.

Dette øjeblik indtraf i juni, og Styrelsesrådet besluttede at sænke ECB's officielle rentesatser med 25 basispoint efter ni måneder med uændrede renter. Siden mødet i september 2023, hvor Styrelsesrådet sidst hævede renten, var inflationen faldet med 2,6 procentpoint, og inflationsudsigterne var blevet markant forbedret. Målene for den underliggende inflation var også faldet, hvilket forstærkede tegnene på, at prispresset var svækket, og inflationsforventningerne var faldet på alle horisonter. Pengepolitikken havde holdt finansieringsbetingelserne restriktive. Ved at dæmpe efterspørgslen og holde inflationsforventningerne godt forankret har det været et stort bidrag til at få inflationen ned igen.

På trods af denne positive udvikling forblev det indenlandske prispres stærkt og lønvæksten forblev høj, hvilket kompenserede for den tidligere stigning i inflationen. Det blev anset for sandsynligt, at inflationen ville holde sig over målet et godt stykke ind i det følgende år. Eurosystemets ansatte havde opjusteret deres inflationsprognoser for 2024 og 2025 en smule i forhold til marts, idet de forventede udsving i inflationen i resten af 2024, bl.a. på grund af energirelaterede basiseffekter. Inflationen forventedes dog at falde i retning af målet i anden halvdel af 2025 på grund af svagere vækst i lønomkostningerne, de tiltagende virkninger af den restriktive pengepolitik og den aftagende effekt af energikrisen og pandemien.

Inflationen steg til 2,6 pct. i maj, selvom inflationen på både fødevarer og varepriser faldt. Energiprisinflationen oplevede en beskeden stigning efter et år med negative årsrater, og prisinflationen på tjenesteydelser steg til 4,1 pct. fra 3,7 pct. i april.

Efter fem kvartaler med stagnation voksede euroområdets økonomi med 0,3 pct. i første kvartal af 2024. Servicesektoren var i vækst, mens industrien viste tegn på stabilisering på et lavt niveau. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i første kvartal, og der er skabt omkring 500.000 nye job siden december 2023. Økonomien forventedes at forblive afdæmpet på kort sigt og derefter komme sig, understøttet af højere lønninger, bedre bytteforhold og højere realindkomster. Finansieringsomkostningerne var stagneret på et restriktivt niveau, og kreditgivningen var fortsat svag som følge af tidligere pengepolitisk rentestigninger. Desuden tilbagebetalte bankerne et stort beløb af de midler, de havde lånt under TLTRO III i juni 2024, efter den store tilbagebetaling i marts, hvilket førte til en betydelig reduktion af overskudslikviditeten.

Styrelsesrådet bekræftede også i juni, at det ville reducere Eurosystemets beholdning af værdipapirer under PEPP med 7,5 mia. euro om måneden i gennemsnit i løbet af andet halvår. Dette ville i høj grad afspejle den tilgang, der blev anvendt til APP.

På tidspunktet for Styrelsesrådets møde i juli var de fleste inflationsmål for juni i overensstemmelse med forventningerne enten stabile eller faldende, selvom det indenlandske prispres og inflationen i servicesektoren fortsat var høj. Lønningerne fortsatte med at vokse i et højt tempo, mens deres indvirkning på inflationen blev stadig til en vis grad dæmpet af fortjenstmarginerne. De indkomne oplysninger støttede stort set den tidligere vurdering af inflationsudsigterne på mellemlang sigt, og Styrelsesrådet besluttede at holde de pengepolitiske renter uændrede på dets møde i juli. Rådet bekræftede dets hensigt om at holde pengepolitikken restriktiv, så længe det er nødvendigt.

Inflationen faldt til 2,2 pct. i august fra 2,6 pct. i juli. Det indenlandske prispres og inflationen i servicesektoren forblev ikke desto mindre høj, primært på grund af stigende lønninger. Presset på lønomkostningerne fortsatte med at aftage, men forblev også højt. ECB-ansattes prognoser fra september bekræftede de tidligere inflationsudsigter og styrkede synet på en gradvis og bæredygtig tilbagevenden til 2 pct. Inflationen forventedes at stige i slutningen af året og falde mod målet i løbet af anden halvdel af 2025. Da inflationen i servicesektoren havde været højere end forventet, blev prognoserne for kerneinflationen (inflation ekskl. energi og fødevarer) i 2024 og 2025 revideret en smule op, men viste fortsat en hurtigt faldende tendens.

Finansieringsforholdene var fortsat restriktive, og kreditudviklingen var træg på grund af svag efterspørgsel på tidspunktet for Styrelsesrådets møde i september, mens den økonomiske aktivitet var afdæmpet. I andet kvartal af 2024 voksede økonomien med 0,2 pct., hvilket var langsommere end i første kvartal og under forventningerne. Væksten var primært drevet af nettoeksporten og de offentlige udgifter. Privatforbruget og investeringerne, som man havde forventet ville føre an i opsvinget, forblev svage, sandsynligvis på grund af høje geopolitiske risici. Som følge heraf har ECB's ansatte nedjusteret deres vækstprognoser i forhold til juni, hvilket afspejler et svagere bidrag fra den indenlandske efterspørgsel i de kommende kvartaler. Økonomien forventedes at blive styrket over tid og vokse med 0,8 pct. i 2024, stigende til 1,3 pct. i 2025 og 1,5 pct. i 2026. Dette opsving vil blive understøttet af et højere forbrug, den gradvist aftagende effekt af den restriktive pengepolitik og en stigende global efterspørgsel og eksport.

I lyset af de nye oplysninger, som styrkede tilliden til et gradvist fald i inflationen i retning af ECB's mål, besluttede Styrelsesrådet i september at sænke renten på indlånsfaciliteten – den rente, hvormed ECB styrer pengepolitikken – med 25 basispoint, hvilket var et yderligere skridt i retning af at mindske graden af pengepolitiske restriktioner. Som allerede meddelt den 13. marts 2024 trådte nogle ændringer af de operationelle rammer for gennemførelsen af pengepolitikken i kraft den 18. september (se boks 2). Især blev spændet mellem renten på de primære markedsoperationer og renten på indlånsfaciliteten justeret til 15 basispoint, mens spændet mellem renten på den marginale udlånsfacilitet og renten på de primære markedsoperationer holdt sig uændret på 25 basispoint. I september faldt overskudslikviditeten i euroområdet til under 3 billioner euro, primært på grund af bankernes tilbagebetaling af lån under TLTRO III-operationerne. Den gradvise udfasning af geninvesteringer af forfaldne obligationer i Eurosystemets pengepolitiske porteføljer bidrog i stigende grad til dette fald.

I september faldt inflationen til 1,7 pct., det laveste niveau siden april 2021, hvilket styrkede tilliden til, at den inflationshæmmende proces var godt på vej. De fleste mål for den underliggende inflation faldt eller var uændrede i september. Energipriserne faldt markant med en årlig rate på -6,1 pct., og de fleste mål for inflationsforventninger på længere sigt lå på omkring 2 pct. Inflationsudsigterne var påvirkede af en svagere økonomisk aktivitet end forventet. Ifølge de kortsigtede indikatorer faldt industriproduktionen fortsat. Selvom aktiviteterne med tjenesteydelser så ud til at have nydt godt af en robust sommersæson, pegede kortsigtede indikatorer på et fald i tredje kvartal af 2024. Virksomhederne øgede investeringerne i et langsomt tempo, mens eksporten svækkedes. På trods af en stigning i indkomsten havde husholdningerne valgt at forbruge mindre til fordel for opsparing i andet kvartal af 2024, det sidste kvartal, hvor der var data til rådighed. Som reaktion på denne dynamik og dens konsekvenser for inflationen besluttede Styrelsesrådet at moderere graden af pengepolitiske restriktioner yderligere og sænke ECB's officielle renter med 25 basispoint i oktober, hvilket bragte renten på indlånsfaciliteten ned på 3,25 pct.

Da året sluttede, viste det foreløbige skøn, at inflationen var steget en smule til 2,3 pct. i november fra 2,0 pct. i oktober. Denne stigning var forventet og skyldtes et tidligere fald i energipriserne, som faldt ud af de årlige satser. Mens priserne på fødevarer og tjenesteydelser faldt, forblev den indenlandske inflation høj på grund af lønpres og det forhold, at nogle servicesektorer stadig tilpassede sig med forsinkelse til den tidligere inflationsstigning. I mellemtiden udviklede den underliggende inflation sig generelt i overensstemmelse med en vedvarende tilbagevenden til inflationsmålet. I prognoserne fra december så Eurosystemets ansatte en gennemsnitlig samlet inflation på 2,4 pct. i 2024, 2,1 pct. i 2025, 1,9 pct. i 2026 og 2,1 pct. i 2027, når EU's udvidede emissionshandelssystem kommer i drift.

Euroområdets økonomi voksede med 0,4 pct. i tredje kvartal af 2024, hvilket oversteg forventningerne, hovedsageligt drevet af en stigning i forbruget og af virksomheder, der opbyggede lagre. Samtidig forblev investeringerne lave på grund af den store usikkerhed. De kortsigtede indikatorer, der var tilgængelige for fjerde kvartal af 2024, tydede på, at væksten var ved at miste momentum. Undersøgelser viste, at industrien stadig var i tilbagegang, og at væksten i servicesektoren var aftagende. Arbejdsmarkedet fortsatte med at være robust. Arbejdsløsheden i euroområdet var 6,3 pct. i oktober 2024, hvilket var uændret i forhold til september. Den var faldet næsten uafbrudt siden september 2020 (8,6 pct.) og i november nåede den sit laveste niveau (6,2 pct.) siden indførelsen af euroen. Selvom finansieringsbetingelserne fortsat var restriktive, gjorde de seneste rentesænkninger det gradvist billigere for virksomheder og husholdninger at optage lån. I de ansattes prognoser fra december så man en styrkelse af økonomien over tid, men i et langsommere tempo end tidligere forventet. Højere reallønninger forventedes at styrke husholdningernes forbrug, mens billigere kredit skulle stimulere forbrug og investeringer. Forudsat at handelsspændingerne ikke eskalerede, blev det anset for sandsynligt, at eksporten ville støtte opsvinget i takt med, at den globale efterspørgsel steg.

På denne baggrund besluttede Styrelsesrådet på sit møde i december at sænke ECB's officielle rentesatser med 25 basispoint og bekræftede sit tilsagn om at sikre, at inflationen ville stabilisere sig bæredygtigt på målet på 2 pct. på mellemlang sigt. Erklæringen om, at de pengepolitiske renter ville blive holdt tilstrækkeligt restriktive, så længe det var nødvendigt, indgik ikke længere i kommunikationen. Nedsættelsen af ECB's officielle renter bragte renten på indlånsfaciliteten ned på 3,00 pct. og det kumulative fald over 2024 til 100 basispoint (figur 2.1).

Figur 2.1

Ændringer i ECB's officielle rentesatser

(procentpoint)

December markerede også afslutningen på to tiltag, som spillede en vigtig rolle i tiden med lav inflation og under pandemien: PEPP og TLTRO III. Styrelsesrådet afsluttede geninvesteringer under PEPP ved udgangen af 2024. Fra januar 2025 geninvesterer Eurosystemet ikke længere afdragene på hovedstolen fra udløbne værdipapirer i PEPP-porteføljen. Desuden tilbagebetalte bankerne den 18. december de resterende beløb, de havde lånt i henhold til TLTRO'erne, hvilket afsluttede denne del af processen med balancenormalisering. De politiske renter er fortsat det vigtigste redskab til at sikre en vedvarende tilbagevenden til inflationsmålet.

2.2 Normalisering af Eurosystemets balance

I 2024 fortsatte Eurosystemets balance den gradvise normalisering, der var begyndt i 2022. Ved årets udgang var den faldet til 6,4 billioner euro (fra 6,9 billioner euro ved udgangen af 2023). Reduktionen skyldtes tidlige tilbagebetalinger og udløb af TLTRO III-operationer og faldet i APP-porteføljen og til en vis grad også i PEPP-porteføljen, hvor sidstnævnte portefølje overgik til delvise geninvesteringer i juli.

Ved udgangen af 2024 udgjorde de pengepolitiske aktiver på Eurosystemets balance 4,3 billioner euro, hvilket er et fald på 0,8 billioner euro i forhold til udgangen af 2023. Lån til kreditinstitutter i euroområdet udgjorde 1 pct. af de samlede aktiver (et fald fra 6 pct. ved udgangen af 2023), og beholdninger af aktiver opkøbt til pengepolitiske formål udgjorde 67 pct. af de samlede aktiver (sammenlignet med 68 pct. ved udgangen af 2023). De øvrige finansielle aktiver på balancen, primært aktiver i udenlandsk valuta, guld og ikke-pengepolitiske porteføljer i euro, steg med 0,3 billioner euro.

På passivsiden faldt det samlede beløb for kreditinstitutternes reservebeholdninger og anvendelse af indlånsfaciliteten til 3,0 billioner euro ved udgangen af 2024 (fra 3,5 billioner euro ved udgangen af 2023) og udgjorde 47 pct. af de samlede passiver (sammenlignet med 51 pct. ved udgangen af 2023). Pengesedler i omløb var stort set uændret på 1,6 billioner euro og udgjorde 25 pct. af de samlede passiver (en stigning fra 23 pct.).

Figur 2.2

Udviklingen i Eurosystemets konsoliderede balance

(milliarder euro)

Udvikling af APP- og PEPP-porteføljen

Eurosystemet afsluttede nettoopkøb af aktiver henhold til PEPP den 1. april 2022 og i henhold til APP den 1. juli 2022. Eurosystemet fortsatte efterfølgende med fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra udløbne værdipapirer købt i medfør af programmerne for at opretholde rigelige likviditetsforhold og en passende pengepolitisk kurs. For APP ophørte Eurosystemet med at geninvestere fra juli 2023. For PEPP blev afdragene på hovedstolen fra udløbne værdipapirer stadig geninvesteret fuldt ud i første halvdel af 2024, og i anden halvdel af året blev porteføljen i gennemsnit reduceret med 7,5 mia. euro om måneden. Geninvesteringer under PEPP ophørte helt ved udgangen af december 2024. APP- og PEPP-porteføljerne forventes at falde i et afmålt og forudsigeligt tempo, da Eurosystemet ikke længere geninvesterer afdragene på hovedstolen fra udløbne værdipapirer.

APP-beholdningerne faldt fra 3,0 billioner euro (til amortiseret kostpris) ved udgangen af 2023 til 2,7 billioner euro ved udgangen af 2024. Programmet til opkøb af den offentlige sektors aktiver, PSPP, tegnede sig for størstedelen af disse beholdninger med 2,1 billioner euro eller 79 pct. af de samlede APP-beholdninger ved årets udgang. Den vægtede gennemsnitlige løbetid for PSPP-beholdningerne lå på 6,86 år ved udgangen af 2024, med en vis variation på tværs af jurisdiktioner. Programmet vedrørende opkøb af aktivbaserede værdipapirer (ABSPP) udgjorde mindre end 1 pct. (7 mia. euro) af de samlede APP-beholdninger ved årets udgang, det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (CBPP3) udgjorde 9 pct. (253 mia. euro) og programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (CSPP) udgjorde 11 pct. (288 mia. euro).

Ved udgangen af 2024 udgjorde PEPP-beholdningerne 1,6 billioner euro (til amortiseret kostpris). Beholdningerne af særligt dækkede obligationer udgjorde mindre end 1 pct. (6 mia. euro) af det samlede beløb, virksomhedssektorens beholdninger udgjorde 3 pct. (45 mia. euro), og den offentlige sektors beholdninger udgjorde 97 pct. (1,6 billioner euro).^[15] Den vægtede gennemsnitlige løbetid for PEPP's beholdning af værdipapirer fra den offentlige sektor var 7,14 år ved udgangen af 2024.

Eurosystemet fortsatte med at rette sine resterende opkøb af virksomhedspapirer mod udstedere med bedre resultat på klimaområdet. I 2024 offentliggjorde ECB sin anden klimarelaterede finansielle indberetning, som udvidede omfanget til også at omfatte Eurosystemets porteføljer af offentlige og særligt dækkede obligationer, der indehaves til pengepolitiske formål (under både APP og PEPP), med et afsnit om ECB's valutareserver – se afsnit 11.5. ECB offentliggjorde også den anden redegørelse for klimarelaterede oplysninger om ikke-pengepolitiske porteføljer, nemlig ECB's personalepensionsfond og egenporteføljer.

Den gradvise ophævelse af geninvesteringer blev gennemført uden problemer og blev godt absorberet af de finansielle markeder.^[16]

Indfrielser af værdipapirer fra den private sektor under APP og PEPP beløb sig til 74 mia. euro i 2024, mens indfrielser af værdipapirer fra den offentlige sektor under PSPP og PEPP beløb sig til 466 mia. euro. Geninvesteringer under PEPP beløb sig til 2,6 mia. euro for værdipapirer fra den private sektor og 157 mia. euro for værdipapirer fra den offentlige sektor. Geninvesteringskøb af virksomhedsobligationer og særligt dækkede obligationer under PEPP blev styret af benchmarks, der afspejlede markedskapitaliseringen af alle godkendte udestående virksomhedsobligationer og særligt dækkede obligationer. På grund af de store og ujævnt fordelte indfrielser blev den offentlige sektors geninvesteringer udjævnet på tværs af jurisdiktionerne og over tid for at sikre en regelmæssig og afbalanceret tilstedeværelse på markedet, idet der blev taget behørigt hensyn til markedsprisdannelse og markedets funktion. Denne udjævningsmekanisme førte til midlertidige afvigelser i PEPP-beholdningerne i forhold til fordelingen ifølge Eurosystemets kapitalnøgle, men disse var stort set udlignet ved udgangen af udjævningsperioden, som er det kalenderår, hvor indfrielserne finder sted.^[17]

De aktiver, der blev opkøbt under PSPP, CSPP, CBPP3 og PEPP, blev fortsat stillet til rådighed til værdipapirudlån for at understøtte likviditeten på obligations- og repomarkedet. I 2024 blev tilgængeligheden af sikkerhedsstillelse væsentligt forbedret sammenlignet med tidligere år, hvilket blev afspejlet i lavere udlånsmængder.

Udviklingen i Eurosystemets refinansieringstransaktioner

Ved udgangen af 2024 var det udestående beløb for Eurosystemets markedsoperationer 34 mia. euro, hvilket er et fald på 376 mia. euro i forhold til udgangen af 2023. Denne ændring afspejler hovedsageligt afslutningen af TLTRO III-serien med frivillige tilbagebetalinger og udløbende transaktioner til en værdi af 392 mia. euro. Den vægtede gennemsnitlige løbetid for Eurosystemets udestående markedsoperationer faldt således fra 5,2 måneder ved udgangen af 2023 til 1,3 måneder ved udgangen af 2024.

Udviklingen i belånbare omsættelige aktiver og mobiliseret sikkerhedsstillelse

Den nominelle værdi af omsættelige aktiver, der er godkendt som sikkerhed for Eurosystemets markedsoperationer, steg med 526 mia. euro i 2024 og nåede et niveau på 19,3 billioner euro ved årets udgang (figur 2.3). Statsobligationer var fortsat den største aktivklasse (10,4 billioner euro). Andre store aktivklasser omfattede usikrede bankobligationer (2,2 billioner euro), virksomhedsobligationer (2,0 billioner euro) og dækkede bankobligationer (1,9 billioner euro). Regionale statspapirer (644 mia. euro), aktivbaserede værdipapirer (617 mia. euro) og andre omsættelige aktiver (1,6 billioner euro) udgjorde hver især en mindre del af universet af godkendte aktiver.

Figur 2.3

Udviklingen i belånbare omsættelige aktiver

(milliarder euro)

I 2024 faldt den mobiliserede sikkerhedsstillelse med 231 mia. euro til 1,5 billioner euro (figur 2.4). Det svarer til 60 pct. af nettoreduktionen i det udestående beløb for Eurosystemets markedsoperationer i løbet af året. Mere end halvdelen af faldet i mobiliseret sikkerhedsstillelse skete efter udløbet af TLTRO III-operationen i marts 2024, som tegnede sig for mere end 135 mia. euro i demobiliseret sikkerhedsstillelse. Resten af året forblev den samlede værdi af mobiliseret sikkerhedsstillelse relativt stabil. Hvis man ser på udviklingen pr. aktivklasse, var det største fald for gældsfordringer, efterfulgt af aktivbaserede værdipapirer, særligt dækkede bankobligationer og virksomhedsobligationer.

Figur 2.4

Udviklingen i mobiliseret sikkerhedsstillelse

(milliarder euro)

Gennemgang af yderligere gældsfordring og relaterede typer af sikkerhedsstillelse

I november 2024 gav ECB meddelelse om ændringer i Eurosystemets rammer for sikkerhedsstillelse, som påvirkede "yderligere gældsfordringer" og relaterede typer af sikkerhedsstillelse.^[18] Disse ændringer har til formål at fremme større harmonisering, fleksibilitet og risikoeffektivitet i rammerne for sikkerhedsstillelse, samtidig med at de bevarer deres bredde. I overensstemmelse med disse mål besluttede Styrelsesrådet at integrere visse midlertidige foranstaltninger i den generelle ramme for sikkerhedsstillelse og sideløbende hermed, også i lyset af udløbet af de sidste TLTRO'er og det deraf følgende fald i det samlede behov for sikkerhedsstillelse, at ophæve midlertidige foranstaltninger til sikkerhedsstillelse, som der ikke længere var behov for.^[19]

De midlertidige foranstaltninger, der vil blive integreret i de generelle rammer, omfatter accept af følgende aktivkategorier som sikkerhed: i) værdipapirer af typen aktivbaseret med den næstbedste rating på kreditkvalitetstrin 3 på Eurosystemets harmoniserede ratingskala, og som opfylder kriterierne for at kunne belånes i retningslinjen om midlertidige foranstaltninger vedrørende sikkerhedsstillelse ("de midlertidige rammer")^[20]; og ii) omsættelige aktiver denomineret i amerikanske dollar, britiske pund og japanske yen. Derudover vil de nationale centralbankers interne statistiske kreditvurderingssystemer blive accepteret som en yderligere kilde til kreditvurdering (se afsnit 2.3).

ECB vil fortsætte med at udfase midlertidige kriserelaterede lempelser af sikkerhedsstillelsen, der ikke længere er behov for, med udgangspunkt i sine tidligere beslutninger af 24. marts 2022 og 30. november 2023. Ophøret omfatter følgende poster vedrørende aktivtyper, som har været godkendt i henhold til de midlertidige rammer: i) privatpersoner som godkendte debitorer og puljer af gældsfordringer med sikkerhed i fast ejendom som godkendte aktivtyper for yderligere gældsfordringer; ii) individuelle gældsfordringer med en kreditkvalitet under kreditkvalitetstrin 3; og iii) lån i udenlandsk valuta i amerikanske dollar, britiske pund og japanske yen. Desuden vil ECB udfase den midlertidige lempelse af visse tekniske krav til belånbarheden af yderligere gældsfordringer, fx for gældsfordringer, der er omfattet af en covid-19-relateret delvis garanti fra den offentlige sektor. Derudover vil den også ophøre med at belåne detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom og ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer, som har kunnet belånes i henhold til Retningslinjer for Eurosystemets pengepolitiske ramme^[21].^[22]

Udover disse beslutninger gav Styrelsesrådet de relevante udvalg i Eurosystemet mandat til at udføre forberedende arbejde vedrørende den fremtidige integration af puljer af ikke-finansielle virksomheders gældsfordringer i den generelle ramme, herunder en passende ramme for risikokontrol og alle nødvendige tekniske krav.

Disse ændringer vil sikre opretholdelsen af en bred ramme for sikkerhedsstillelse i forbindelse med markedsoperationer, som fortsat vil blive gennemført som auktioner til fast rente med fuld tildeling, og vil bidrage til at sikre, at ECB's gennemførelse af pengepolitikken forbliver effektiv, robust og fleksibel i fremtiden i overensstemmelse med den reviderede operationelle ramme for gennemførelsen af pengepolitikken.

2.3 Håndtering af finansielle risici ved pengepolitiske instrumenter

Eurosystemet håndterer løbende de finansielle risici, der er forbundet med gennemførelsen af dets pengepolitiske operationer. Dets risikostyringsfunktion har til hensigt at opnå risikoeffektivitet, dvs. at nå de pengepolitiske mål med den laveste risiko.^[23]

ECB beholdt sine officielle rentesatser uændrede i den første del af 2024 for at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til målet på 2 pct. på mellemlang sigt (se afsnit 2.1). Det holdt omkostningerne til passiver på Eurosystemets centralbankers balancer høje, mens indtægterne fra deres APP- og PEPP-værdipapirporteføljer og TLTRO III forblev lave. Mismatchet gav negative nettorenteindtægter for de fleste centralbanker i Eurosystemet. For nogle af disse centralbanker kan de negative nettorenteindtægter modregnes i de finansielle buffere, der er opbygget i de foregående år. Eventuelle tab, der ikke kan udlignes, kan bogføres på den respektive centralbanks balance. Sådanne tab vil så blive udlignet med fremtidig indtjening. De vil ikke påvirke Eurosystemets evne til at forfølge mandatet om prisstabilitet og fungere effektivt. Med tiden forventes Eurosystemets rentabilitet at blive forbedret, da rente-mismatchet mellem aktiver og passiver vil blive mindre.^[24] I overensstemmelse med de principper, der blev fastlagt i forbindelse med de ændringer af de operationelle rammer for gennemførelsen af pengepolitikken, som Styrelsesrådet bekendtgjorde i marts 2024 (se boks 2), vil rammerne på lang sigt bevare den finansielle soliditet i Eurosystemets balance og understøtte centralbankens uafhængighed.

Den største ændring i Eurosystemets risikostyringsramme i 2024 var en yderligere diversificering af dets kreditvurderingssystemer for sikkerhedsstillelse. Risiciene ved APP og PEPP blev fortsat styret i henhold til de etablerede rammer for risikokontrol, mens geninvesteringerne gradvist blev udfaset.

Diversificering af kreditvurderingssystemer, der bruges til at vurdere sikkerhedsstillelse

2024 var præget af integrationen af et yderligere kreditvurderingssystem i Eurosystemets rammer for kreditvurdering, ECAF. ECAF er et af de værktøjer, der bruges til at mindske kreditrisikoen for aktiver, der bruges i pengepolitiske operationer. Den definerer de procedurer, regler og teknikker, der sikrer, at Eurosystemets krav om høje kreditvilkår for alle aktiver, der kan belånes, bliver opfyldt. ECAF trækker på kreditvurderingssystemer, som tilhører én af tre kilder: eksterne kreditvurderingsbureauer (kaldet eksterne kreditvurderingsinstitutter eller ECAI'er), de nationale centralbankers, NBC'ers, interne kreditvurderingssystemer og modparternes interne ratingbaserede systemer.

Efter at Scope Ratings GmbH i 2023 blev godkendt som det femte ECAI, blev processen med at integrere dets ratings i Eurosystemets IT-infrastruktur afsluttet i 2024. Fra den 16. december 2024 begyndte Eurosystemet at bruge ratings fra Scope Ratings GmbH til at vurdere kreditkvaliteten af omsættelige aktiver, der skal stilles som sikkerhed for pengepolitiske operationer. Disse vurderinger bruges nu sammen med vurderingerne fra de allerede accepterede ECAI'er (Morningstar DBRS, Fitch Ratings, Moody's og S&P Global Ratings) og omfatter vurderinger af aktivbaserede værdipapirer, for hvilke Scope Ratings GmbH med succes har fastslået, at de opfylder Eurosystemets godkendelseskrav i løbet af 2024.

Styrelsesrådet besluttede også at indføre NCB'ernes interne statistiske kreditvurderingssystemer, S-ICAS, i den generelle ramme for sikkerhedsstillelse i forbindelse med pengepolitikken. Som reaktion på covid-19-pandemien havde Styrelsesrådet i april 2020 besluttet at udvide omfanget af kreditvurderingssystemer, der kunne anvendes i NCB'ernes rammer for yderligere gældsfordringer, herunder NCB'ernes egne konservative kreditvurderingsmetoder. Nogle NCB'er begyndte efterfølgende at anvende S-ICAS, som vurderer kreditværdigheden af ikke-finansielle virksomheders debitorer/garanter for yderligere gældsfordringer i henhold til de midlertidige rammer for sikkerhedsstillelse (se afsnit 2.2.4) ved hjælp af hovedsagelig kvantitative metoder, udover deres almindelige interne kreditvurderingssystemer, som også kræver ekspertvurderinger. Den 19. december 2024 godkendte Styrelsesrådet en harmoniseret ramme for S-ICAS'er, så disse systemer bliver accepteret som en yderligere kreditvurderingskilde i den generelle ramme for sikkerhedsstillelse.^[25] Alle eksisterende S-ICAS'er skal sikre, at de bliver i overensstemmelse med denne harmoniserede ramme. S-ICAS er med til at sikre et bredt univers af sikkerhedsstillelse, herunder sikkerhedsstillelse baseret på bankudlån til erhvervslivet, især små og mellemstore enheder.

Håndtering af risici ved opkøb af aktiver i APP og PEPP

I 2024 blev afdragene på hovedstolen fra udløbne værdipapirer i henhold til PEPP fortsat geninvesteret, først fuldt ud og derefter delvist, mens udløbne værdipapirer i henhold til APP ikke er blevet geninvesteret siden midten af 2023 (se afsnit 2.2.1). Begge programmer, der gennemføres af pengepolitiske årsager, består af forskellige typer aktivklasse, nemlig gældsinstrumenter fra den offentlige sektor og virksomhedssektoren samt værdipapirer med sikkerhed i aktiver og dækkede obligationer. De finansielle risici i disse programmer styres på grundlag af specifikke rammer for kontrol af finansielle risici, der tager højde for hvert programs politiske mål og risikoprofilerne for de forskellige aktivklasser. Rammerne består af kvalifikationskriterier, kreditrisikovurderinger og due diligence-procedurer, rammer for prisfastsættelse, benchmarks og grænser. Ligesom i nettoopkøbsfasen vil de fortsat gælde for beholdningerne, så længe de forbliver på Eurosystemets balance. De vigtigste elementer i disse rammer, som er opsummeret i afsnit 2.3 i ECB's Årsberetning 2022, tabel 2.1, er stadig gyldige.

Boks 2
Gennemgang af de operationelle rammer for 2024

ECB's operationelle rammer er det sæt instrumenter og procedurer, herunder markedsoperationer og stående faciliteter, hvorigennem Styrelsesrådets pengepolitiske linje gennemføres. Formålet med de operationelle rammer er at styre de korte pengemarkedsrenter i tæt overensstemmelse med de pengepolitiske renter, som Styrelsesrådet har fastsat, så den tilsigtede pengepolitiske kurs opnås.

I december 2022 bekendtgjorde ECB en gennemgang af de operationelle rammer for at sikre, at de fortsat er passende i et miljø med gradvist faldende likviditet, efterhånden som Eurosystemets balance normaliseres. Den nuværende beholdning af pengepolitiske aktiver giver banksystemet rigeligt med overskudslikviditet (figur A).

Figur A

Udviklingen i Eurosystemets balance

(Billioner euro)

Den 13. marts 2024 blev Styrelsesrådet enige om et sæt principper, der skal styre gennemførelsen af pengepolitikken i fremtiden. Disse principper vedrører de operationelle rammers effektivitet med hensyn til at gennemføre den ønskede pengepolitiske kurs, deres robusthed over for forskellige pengepolitiske konstellationer samt forskellige finansielle og likviditetsmæssige forhold, deres fleksibilitet med hensyn til at imødekomme behovene i euroområdets store og forskelligartede banksektor og deres overensstemmelse med markedernes smidige og velordnede funktion (princippet om en åben markedsøkonomi). I det omfang at forskellige konfigurationer af de operationelle rammer i lige høj grad bidrager til at sikre en effektiv gennemførelse af den pengepolitiske kurs, skal de operationelle rammer desuden gøre det lettere for ECB at forfølge sit sekundære mål om at støtte de generelle økonomiske politikker i EU – navnlig overgangen til en grøn økonomi – uden at berøre ECB's primære mål om prisstabilitet.

I overensstemmelse med disse principper blev Styrelsesrådet enigt om følgende sæt nøgleparametre og -funktioner for dets operationelle rammer.

• Styrelsesrådet vil fortsat styre pengepolitikken gennem renten på indlånsfaciliteten.
• Eurosystemet vil tilføre likviditet gennem en bred vifte af instrumenter.
• De primære markedsoperationer vil fortsat blive gennemført som fastkursauktioner med fuld tildeling. De er beregnet til at spille en central rolle i opfyldelsen af bankernes likviditetsbehov, og modparternes brug af dem er en integreret del af en smidig gennemførelse af pengepolitikken.
• De langfristede markedsoperationer med en løbetid på tre måneder vil også fortsat blive gennemført som auktioner til fast rente med fuld tildeling.
• Med virkning fra 18. september 2024, vil renten på de primære markedsoperationer blive justeret, så spændet mellem denne rente og renten på indlånsfaciliteten fastsættes til 15 basispoint. Renten på den marginale udlånsfacilitet bliver justeret således, at spændet mellem denne rente og renten på de primære markedsoperationer forbliver uændret på 25 basispoint.
• Nye strukturelle langfristede markedsoperationer og en strukturel portefølje af værdipapirer bliver indført på et senere tidspunkt, når Eurosystemets balance begynder at vokse holdbart igen, idet der tages højde for de gamle obligationsbeholdninger.
• Reservekravskoefficienten til bestemmelse af bankernes reservekrav forbliver uændret på 1 pct. Forrentningen af reserver forbliver uændret på 0 pct.
• En bred ramme for sikkerhedsstillelse vil blive opretholdt for markedsoperationer.

På baggrund af de indhøstede erfaringer vil Styrelsesrådet gennemgå de vigtigste parametre for de operationelle rammer i 2026 og er parat til at justere udformningen og parametrene for rammerne tidligere, hvis det er nødvendigt, for at sikre, at gennemførelsen af pengepolitikken fortsat er i overensstemmelse med de fastlagte principper.

3 Den europæiske finanssektor: øget sårbarhed over for finansiel stabilitet i et ustabilt miljø

I 2024 forblev risici og sårbarheder for den finansielle stabilitet i euroområdet forhøjede, og bekymringerne skiftede fra, at inflationen fortsat var høj til, at der var en stigning i risiko for fald i væksten. Desuden var de geopolitiske risici og usikkerheden om den økonomiske politik stigende, hvilket øgede sandsynligheden for halebegivenheder. I den forbindelse forsøgte de nationale myndigheder at sikre et tilstrækkeligt makroprudentielt politisk råderum til at modvirke eventuelle risici, der kunne opstå. Den tilhørende opbygning af buffere, der kunne frigives, blev lettet af bankernes øgede rentabilitet, hvilket medvirkede til, at bankerne forblev robuste efter de fremskridt, de havde gjort i de foregående år, og deres fortsatte tilsynsengagement. Der blev gjort betydelige fremskridt med at færdiggøre en robust reguleringsramme for den finansielle sektor – især gennemførelsen af de endelige Basel III-reformer i EU-lovgivningen for banker samt det forberedende arbejde med finansiel formidling uden for banksektoren, NBFI (ikke-banker), og kapitalmarkedsunionen.

3.1 Miljøet for finansiel stabilitet i 2024

Sårbarhederne for den finansielle stabilitet i euroområdet forblev høje i 2024, hvor de vigtigste risici ændredes fra bekymringer om fortsat høj inflation til frygt angående vækst. Da forbrugerprisinflationen aftog, vendte rentecyklussen i euroområdet og flere andre større udviklede økonomier. Lavere referencerenter bidrog til at nedbringe finansieringsomkostningerne generelt, selvom der stadig var nogle lommer af sårbarhed forbundet med begrænset kapacitet for gældsservicering blandt nogle låntagere. Sårbarheder relateret til statsgæld steg i nogle eurolande på grund af finanspolitiske udfordringer og bekymring for, at lav produktivitet ville bidrage til svag økonomisk vækst. Samtidig var de geopolitiske risici og usikkerheden om den økonomiske politik også stigende. På trods af dette og nogle kortvarige udbrud af volatilitet forblev finansmarkederne og banksystemet robuste. Ikke desto mindre understregede disse episoder med volatilitet de underliggende sårbarheder i det finansielle system over for ugunstige dynamikker. Derfor er udsigterne for den finansielle stabilitet i euroområdet fortsat skrøbelige.

Selvom sårbarheder relateret til statsgæld stadig er begrænsede for euroområdet som helhed, steg de for nogle lande i 2024. Der opstod bekymring for statsgældens bæredygtighed på grund af geopolitisk og politisk usikkerhed samt høje statsgælds- og underskudsniveauer i nogle lande på baggrund af en træg trendvækst. Det førte til øgede statsspænd for nogle lande – især Frankrig efter sommerens valg og en periode med politisk usikkerhed – hvilket kulminerede i nedgraderinger af kreditværdigheden mod slutningen af året. I betragtning af bekymringerne for euroområdets vækst og produktivitet på mellemlangt sigt kan høje låneomkostninger og svage finanspolitiske fundamentale forhold reducere landenes finanspolitiske råderum til at støtte deres økonomier mod fremtidige negative chok. Desuden kan stigninger i de toneangivende statsrenter få konsekvenser for den bredere økonomi.

Samlet set forblev euroområdets erhvervssektor modstandsdygtig i 2024. De høje renter fortsatte med at tynge rentabiliteten, hvilket førte til, at antallet af misligholdelser steg betydeligt i nogle sektorer og lande, selvom misligholdelsesprocenterne forblev lave. Små og mellemstore virksomheders, SMV'er, evne til at tilbagebetale gæld viste sig at være særligt sårbar over for aftagende økonomisk aktivitet og høje låneomkostninger. Samtidig led erhvervsejendomssektoren yderligere tab i løbet af året som følge af både cykliske og strukturelle udfordringer. Men den relativt beskedne størrelse af denne sektor afbødede enhver systemisk indvirkning på banksektoren.

Sårbarheden i euroområdets husholdningssektor blev mindre på grund af lavere gældsniveauer, robuste arbejdsmarkeder, stærk indkomstvækst og høje opsparingsrater. Men husholdninger med lave indkomster og husholdninger med variabelt forrentede realkreditlån var udfordret på deres evne til at betale deres gæld, og det kan blive yderligere undermineret, hvis væksten aftager, og arbejdsmarkedet svækkes. Markederne for beboelsesejendomme forblev stabile, men der var stadig risici på markeder med høj realkreditgæld og overvurderede ejendomsmarkeder.

Euroområdets og de globale finansmarkeder oplevede flere episoder med volatilitet i 2024, drevet af øget makrofinansiel og geopolitisk usikkerhed. Selvom afsmitningen på euroområdet blev begrænset, understregede disse episoder de underliggende sårbarheder på de finansielle markeder. Rekordlave risikopræmier på aktier og indsnævringen af spændet på virksomhedsobligationer indikerer, at investorerne måske har undervurderet sandsynligheden for negative scenarier. Desuden gav den høje koncentration af aktiemarkedskapitalisering blandt en håndfuld amerikanske teknologivirksomheder anledning til bekymring for en AI-relateret aktivprisboble og gjorde porteføljerne mere sårbare over for pludselige priskorrektioner og selvforstærkende dynamikker (se boks 3). Med den dybere integration af de globale aktiemarkeder var markedets risikofornemmelse meget følsom over for negative overraskelser, hvilket øgede potentialet for markante markedskorrektioner og negative globale afsmitninger.

Fra begyndelsen af 2023 havde euroområdets bankers egentlige kernekapitalprocent, CET1, ligget på omkring 15 pct., hvilket gav dem et godt udgangspunkt for at bevare deres modstandsdygtighed gennem flere perioder med usikkerhed i 2023 og 2024. Selvom SMV- og erhvervsejendomsporteføljer oplevede tab i nogle eurolande i 2024, forblev andelen af nødlidende lån, NPL, tæt på et historisk lavt niveau, og bankernes solide kapital- og likviditetsbuffere gjorde dem i stand til at absorbere eventuelle tab. Bankerne fortsatte også med at udvise en stærk vækst i indtjeningen, bl.a. drevet af høje nettorenteindtægter og lavere driftsomkostninger.

Ikke-banker-sektoren forblev modstandsdygtig over for episoder med markedsvolatilitet i 2024 og fortsatte med at støtte markedsbaseret finansiering i euroområdet på tværs af alle kreditrisikokategorier. Sårbarheder i forbindelse med koncentrerede eksponeringer, likviditetsmismatch og høj gearing i dele af investeringsfondssektoren gav dog stadig anledning til bekymring. Der var mulighed for, at stød i værdiansættelse kunne føre til pludselig udstrømning af midler og marginkald, hvilket kunne forstærke den negative markedsdynamik og skabe afsmitning på andre dele af det finansielle system. Denne risiko var fortsat særlig relevant, da ikke-bankers porteføljer var udsat for øget kreditrisiko i et miljø med geopolitisk usikkerhed og svækket økonomisk vækst.

Flere strukturelle problemer, herunder klimarelaterede risici og svagheder i cybersikkerheden, fortsatte med at tynge den finansielle stabilitet og forstærkede potentielt eksisterende sårbarheder. Desuden gav den stigende geopolitiske fragmentering anledning til bekymring for en tilbagegang i den hidtidige globale økonomiske, handelsmæssige og finansielle integration. Sådanne strukturelle sårbarheder kræver forsigtighed, da de øger potentialet for yderligere volatilitet, især hvis de skulle materialisere sig i en periode med cyklisk svaghed og skabe negative feedback-loops.

3.2 Makroprudentiel politik: at sikre modstandsdygtighed i tider med modvind og usikkerhed

ECB har til opgave at vurdere de makroprudentielle kapitalforanstaltninger, som de nationale myndigheder foreslår for banker i lande, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme, SSM. Og hvad der er vigtigt, er, at den også har beføjelse til at implementere strengere kapitaltiltag, hvis dette er nødvendigt. ECB's tætte overvågning af de nationale makroprudentielle politikker i 2024 fandt ikke noget behov herfor, da flere lande allerede havde implementeret nye makroprudentielle tiltag for at styrke deres banksystemers modstandsdygtighed over for akkumulerede sårbarheder og risici for forværring af forholdene.

Det er fortsat afgørende at bevare det finansielle systems modstandsdygtighed

I juni 2024 udsendte Styrelsesrådet en erklæring, der opfordrede de nationale makroprudentielle myndigheder til at opretholde de nuværende kapitalbufferkrav for at bevare banksektorens modstandsdygtighed og sikre, at der er buffere til rådighed, hvis banksektoren eller de makrofinansielle forhold forværres. Erklæringen anførte også, at en yderligere opbygning af kapitalbufferkrav, der kan frigives for at imødegå sårbarheder og øge det makroprudentielle råderum fortsat var ønskeligt i nogle lande, mens de fremherskende forhold i banksektoren begrænsede risikoen for procyklikalitet. Styrelsesrådet opfordrede også de nationale myndigheder til at opretholde eksisterende låntagerbaserede tiltag for at bevare sunde og holdbare standarder for udlån. I december 2024 forbedrede ECB sin ramme for vurdering af kapitalbuffere for andre systemisk vigtige institutter, O-SII'er, for at tage højde for O-SII'ernes systemiske betydning for bankunionen som helhed. Den forbedrede metode til fastsættelse af minimumsniveau skal være fuldt implementeret den 1. januar 2028.^[26]

På denne baggrund fortsatte de nationale myndigheder med at stramme den makroprudentielle politik i 2024 for at øge bankernes modstandsdygtighed, og alle landene i bankunionen havde implementeret en eller anden form for bufferkrav, der kan frigives ved årets udgang. Det blev hjulpet på vej af bankernes indtjening og deres kapital, som i gennemsnit forblev høje. I 2024 offentliggjorde tre lande i euroområdet aktivering af den kontracykliske buffer, mens ét land gav meddelelse om aktivering af den systemiske buffer.^[27] Dette afspejler mange nationale myndigheders løbende indsats for at øge det makroprudentielle råderum i form af kapitalbuffere, der kan frigives, selv når de cykliske risikoforhold i deres lande ikke peger på et forhøjet risikomiljø.^[28] Desuden justerede nogle lande O-SII-bufferniveauerne for individuelle institutter efter den fulde implementering af O-SII-metoden til fastsættelse af minimumsniveau den 1. januar 2024. Endelig meddelte to lande, at de ud over kapitalbaserede tiltag også ville indføre låntagerbaserede tiltag, hvilket bragte antallet af lande med sådanne tiltag op på 17.^[29]

ECB meddelte sine analyser og synspunkter om emner inden for makroprudentiel politik i 2024. I kapitlerne om makroprudentiel politik i maj- og november udgaverne af Financial Stability Review understregede den sin stærke støtte til reguleringsinitiativer, der sigter mod at skabe makroprudentielt råderum og forbedre effektiviteten af EU's makroprudentielle rammer for banker.^[30] Den fortsatte også med at analysere konsekvenserne for den finansielle stabilitet af juridiske initiativer til at pålægge kreditinstitutter ekstraordinære skatter og fremhævede sine bekymringer i tre udtalelser.^[31] Endelig gentog ECB vigtigheden af at forbedre de makroprudentielle rammer for ikke-banker med henblik på at bidrage til at sikre, at de udgør en stabil finansieringskilde gennem den finansielle cyklus (se afsnit 3.4).

Samarbejde med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, ESRB

ECB er vært for sekretariatet for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, ESRB, og yder det analytisk, statistisk, logistisk og administrativ støtte.^[32] Udover denne regelmæssige støtte fortsatte ECB i 2024 med at yde store bidrag til ESRB's arbejde. Dette omfattede medformandskab for ESRB's Instruments Working Group, IWG, Analysis Working Group, AWG, og Task Force on Stress Testing. ECB's analyse- og modelleringskompetence var især til gavn for arbejdet i Task Force on Stress Testing i forbindelse med udviklingen af det negative scenarie for Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds, EBA's, stresstest i 2025 og i forbindelse med gennemførelsen af den første likviditetsstresstest, der dækkede hele EU's finansielle system. I den forbindelse var ECB også medformand for et team, der udarbejdede en ramme for overvågning af systemisk likviditetsrisiko.

Desuden har ECB sammen med ESRB skrevet en rapport om medlemsstaternes øgede brug af den kontracykliske buffer for at opbygge modstandskraft tidligt i den finansielle cyklus og dermed afbøde virkningerne af kreditstramninger.^[33] ECB fortsatte også med at støtte ESRB's arbejde med en lang række emner, især: (i) makroprudentielle værktøjer til cyberrobusthed;^[34] (ii) overvågning af sårbarheder i forbindelse med ikke-banker^[35] iii) sårbarheder i ejendomssektoren og opfølgningsarbejde i forbindelse med ESRB's henstilling fra 2023 om erhvervsejendomme;^[36],^[37] (iv) makroprudentielle konsekvenser af renteændringer; og (v) konsekvenserne for makroprudentiel politik af øget usikkerhed og nye risici (især i forhold til geopolitisk, klimamæssig og teknologisk udvikling). Endelig foretog gruppen på højt niveau om ESRB-gennemgangen en anden gennemgang af ESRB-forordningen^[38] og undersøgte ESRB's arbejde og erfaringer i løbet af det seneste årti. Gruppen fremsatte forslag til forbedring af ESRB's makroprudentielle tilsynskapacitet, især gennem en mere holistisk vurdering af systemiske risici, der tager højde for indbyrdes forbindelser, indbyrdes afhængighed og afsmitning.^[39] Mere detaljerede oplysninger kan findes på ESRB's hjemmeside og i deres årsrapporter.

3.3 Mikroprudentielle aktiviteter for at sikre de enkelte bankers sikkerhed og soliditet

Europæiske banker forblev modstandsdygtige i hele 2024. Banker under ECB's direkte tilsyn opretholdt solide kapital- og likviditetspositioner. I tredje kvartal af 2024 lå den samlede CET1-ratio på 15,72 pct., og de overordnede likviditetsforhold var fortsat gunstige. NPL-andelen lå på omkring 2,3 pct. i tredje kvartal af 2024, hvilket er tæt på et historiske lavpunkt. Bankernes lønsomhed forblev stærk, primært drevet af højere renter.

Ikke desto mindre stod bankerne over for en længere periode med vedvarende geopolitiske spændinger, som var præget af stor usikkerhed og øget volatilitet, samt et udfordrende risikolandskab, herunder klimarelaterede og miljømæssige risici. Derfor var ECB's tilsynsarbejde fortsat fokuseret på effektiviteten af interne kontrolfunktioner og ledelsesordninger samt på at sikre, at banker under tilsyn havde tilstrækkelig kapital til at modstå troværdige negative scenarier.

På denne baggrund resulterede tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, SREP, i 2024 ikke i større ændringer af bankernes score eller de overordnede søjle 2-krav. De samlede kapitalkrav og retningslinjer steg en smule til 15,6 pct. af de risikovægtede aktiver mod 15,5 pct. i 2023.^[40]

I 2024 fortsatte ECB Banktilsyn med at fokusere stærkt på kreditrisikostyring, afhjælpe mangler i IFRS 9-rammerne og foretage målrettede gennemgange af ejendomsporteføljer og SMV-porteføljer for at afbøde forringelsen af kvaliteten af aktiverne. Mangler i aggregering og rapportering af risikodata, som hindrer effektiv beslutningstagning, førte til en større tilsynsindsats for at forbedre bankernes informationssystemer og afhjælpe sårbarheder i IT-sikkerheden. Operationel risiko og IKT-risiko er fortsat en bekymring, hvilket understreger behovet for at fremskynde digitaliseringsprocessen og styrke cyberrobustheden. ECB gennemførte en stresstest af cyberrobusthed, som viste, at bankerne havde rammer for reaktion og genopretning på plads, men at der stadig var områder, der kunne forbedres. Med hensyn til klimarelaterede og miljømæssige risici fortsatte ECB med at overvåge bankernes overholdelse af de frister, de fik i 2022 for at opfylde alle tilsynsmæssige forventninger inden udgangen af 2024. Ligesom i 2023 blev tilsynsøvelserne fulgt op med løbende dialog, feedbackbreve og, hvor det var nødvendigt, bindende tilsynsafgørelser med henblik på periodiske løbende bøder.^[41] ECB gjorde også brug af fremadrettede værktøjer til at vurdere, om bankernes finansiering var i overensstemmelse med EU's klimamål.

I løbet af 2024 fortsatte ECB tilsynet med banker med at forfølge en risikobaseret og agil tilgang. I maj besluttede Tilsynsrådet at iværksætte en reform af SREP med henblik på at (i) fokusere risikovurderinger ved at styrke den flerårige tilgang, (ii) integrere tilsynsaktiviteter bedre, (iii) bruge hele tilsynsværktøjssættet, (iv) forbedre kommunikationen, (v) gøre metoderne stabile og (vi) gøre bedre brug af IT-systemer og analyser. Desuden har ECB og EBA oprettet et fælles udvalg for bankrapportering for at harmonisere og integrere banksektorens datarapportering med det formål at forbedre effektiviteten og reducere de dermed forbundne omkostninger.

Den 6. november 2024 fejrede SSM sit tiårs jubilæum. I den anledning var hele året blevet gjort til "et integrationsår" med en række særlige arrangementer, herunder lanceringen af det første SSM Foundation Programme. Programmet er en del af den uddannelse, som SSM tilbyder, og har bl.a. til formål at fremme en sammenhængende tilsynskultur på tværs af det europæiske banktilsyn.

ECB's tilsynsprioriteter for 2025-27 har til formål at (i) forbedre bankernes evne til at vurdere og håndtere makrofinansielle trusler, især geopolitiske chok; (ii) sikre, at de effektivt og hurtigt afhjælper vedvarende mangler, der er identificeret af tilsynet; (iii) give dem midlerne til at tackle nye udfordringer, der opstår som følge af digitalisering og brug af nye teknologier.

Som led i sin fortsatte indsats for at øge gennemsigtigheden tog ECB i 2024 behørigt hensyn til de kommentarer, der blev modtaget under den offentlige høring om ECB's reviderede vejledning om interne modeller. Den endelige reviderede vejledning til interne modeller blev derefter offentliggjort i februar 2024. I løbet af året iværksatte ECB også offentlige høringer om sit udkast til vejledning om ledelse og risikokultur, om sin vejledning om outsourcing af cloud-tjenester til cloud-tjenesteudbydere og om de reviderede politikker om de valgmuligheder og skøn, som tilsynsmyndighederne har i henhold til EU-lovgivningen. ECB offentliggjorde også en omfattende metode til vurdering af rente- og kreditspændsrisici og opdaterede SREP-metoden for operationel risiko og IKT-risiko. Endelig har ECB offentliggjort bedste praksis for IFRS 9-hensættelser og for styring af intradag-likviditetsrisiko.

Tre banker blev sanktioneret af ECB i 2024.^[42]

Den 5. juni 2024 udnævnte Styrelsesrådet tre nye repræsentanter for ECB til Tilsynsrådet: Sharon Donnery, Pedro Machado og Patrick Montagner.

Der findes mere detaljerede oplysninger på hjemmesiden for ECB's banktilsyn og i ECB's Årsberetning om tilsynsvirksomhed for 2024.

3.4 ECB's bidrag til europæiske og globale politiske initiativer

I 2024 blev der gjort betydelige fremskridt med at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for den finansielle sektor. ECB bidrog til gennemførelsen af de endelige Basel III-reformer i EU og til forslaget om at styrke EU's rammer for krisehåndtering og indskydergaranti. Der blev også gjort store fremskridt med reguleringen af kryptoaktiver, hvor fokus blev flyttet til implementering, samt det digitale europrojekt. Samtidig deltog ECB i de igangværende politiske debatter og forberedelserne til det videre lovgivningsarbejde om NBFI og kapitalmarkedsunionen.

Vigtig udvikling i de lovgivningsmæssige rammer for banker

Den reviderede kapitalkravsforordning^[43] og det reviderede kapitalkravsdirektiv^[44] – ofte omtalt som EU's bankpakke – blev formelt vedtaget og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 19. juni 2024. Disse to retsakter gennemførte især de endelige Basel III-reformer i EU-lovgivningen og gjorde EU's banksystem endnu mere modstandsdygtigt over for forskellige risici. De udvidede også tilsynsværktøjskassen til at omfatte håndtering af klimarelaterede samt andre bæredygtighedsrisici. ECB bidrog til bankpakken ved at stille sin tekniske ekspertise til rådighed for trepartsmødet mellem Europa-Kommissionen, EU-Rådet og Europa-Parlamentet. Den støttede også og støtter fortsat tilsynsmyndighederne, især EBA, i at begynde at implementere elementerne i bankpakken, fx gennem høringsprocesser om relaterede gennemførelsesmæssige tekniske standarder og reguleringsmæssige tekniske standarder. På grund af hensynet til lige konkurrencevilkår blev implementeringen af Basel-markedsrisikoreglerne i EU, nemlig at gøre grundlæggende gennemgang af handelsbeholdningen til et lovkrav, udskudt til januar 2026.

I løbet af 2024 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union deres holdninger til reformen af rammerne for bankkrisehåndtering og indskydergaranti efter Europa-Kommissionens lovforslag i april 2023. Målet med forslaget var bl.a. at udvide anvendelsesområdet for løsningen til at omfatte mindre og mellemstore banker og at tilvejebringe værktøjer til at lette brugen af indskydergarantiordninger i forbindelse med krisehåndtering. Resultatet af trepartsforhandlingerne skal sikre, at disse mål opfyldes, og styrke EU's rammer for bankkrisehåndtering og indskydergaranti yderligere.

Implementering af en lovgivningsmæssig ramme for kryptoaktiver

I 2024 støttede ECB færdiggørelsen og implementeringen af en lovgivningsmæssig ramme for kryptoaktiver på både EU- og internationalt plan. På EU-plan kom ECB med input til tekniske standarder og retningslinjer, som blev koordineret af EBA og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i forbindelse med forordningen om markeder for kryptoaktiver.^[45] ECB afgav også en udtalelse om forslaget til forordning og direktiv om betalingstjenester og elektroniske penge, hvor den ønskede at sikre passende sikkerhedsforanstaltninger og tilsynskrav for e-pengetokens og opfordrede til en konsekvensanalyse af kryptolångivningstjenester.^[46] I internationale fora, såsom Rådet for Financiel Stabilitet, FSB, skiftede fokus til at fremme og overvåge implementeringen af den lovgivningsmæssige reaktion på kryptoaktiver. I den forbindelse bidrog ECB til FSB-IMF's statusrapport om G20's køreplan for gennemførelse af politikken for kryptoaktiver. Den var også involveret i FSB's analyse af tokenisering og dens konsekvenser for den finansielle stabilitet.

Støtte til fremskridt hen mod kapitalmarkedsunionen og styrkelse af NBFI's lovgivningsmæssige ramme

I løbet af året gav en række rapporter på højt niveau ny fremdrift til kapitalmarkedsunionen og understregede vigtigheden af at mobilisere kapitalmarkederne for at øge integrationen af det indre marked og skaffe tilstrækkelig finansiering til innovative og produktive virksomheder i Europa.^[47] ECB deltog i den politiske debat ved at opstille prioriteter i en erklæring fra Styrelsesrådet om fremme af kapitalmarkedsunionen. Den præsenterede også tre vigtige fremtidige mål for kapitalmarkedsunionen i forskellige publikationer og taler, nemlig (i) at sikre europæiske opsparingsprodukter, der er tilgængelige, gennemsigtige og overkommelige, så en større del af den europæiske opsparing kommer ind på kapitalmarkederne; (ii) at fremme konsolideringen af handels- og efterhandelslandskabet; og (iii) at udvikle finansieringsøkosystemet for innovative virksomheder, især venturekapital, som halter bagefter i Europa.^[48] ECB bidrog også til kapitalmarkedsunionens aspekter vedrørende finansiel markedsinfrastruktur (se kapitel 4). Derudover deltog den i Eurogruppens drøftelser om fremtiden for de europæiske kapital- og finansmarkeder og bidrog til Europa-Kommissionens målrettede høring om, hvordan EU's rammer for securitisation fungerer, hvilket forventes at resultere i lovgivningstiltag.

Desuden fortsatte ECB med at fremhæve vigtigheden af at tage hånd om strukturelle sårbarheder i NBFI og forbedre de relevante politiske rammer fra et makroprudentielt perspektiv. Den understregede også behovet for at gå videre med fuldstændig og hurtig implementering af internationale anbefalinger, der sigter mod at håndtere likviditetsrisiko i åbne fonde og pengemarkedsfonde. ECB bidrog til Eurosystemets svar på Europa-Kommissionens høring om makroprudentielle politikker for NBFI.^[49] Den var også involveret i FSB's politiske arbejde med likviditetsberedskab til krav til margin- og sikkerhedsstillelse fra markedsdeltagere, der ikke er banker, og bidrog aktivt til det igangværende politiske arbejde med at håndtere risici, der stammer fra NBFI-gearing.^[50]

Boks 3
Udviklingen i koncentrationsrisiko i euroområdets aktiefonde

I 2024 var der en betydelig stigning i koncentrationsrisikoen i euroområdets aktiefonde

Koncentrationsrisiko opstår, når fonde har en stor del af deres investeringer i nogle få store enheder, geografiske regioner eller økonomiske sektorer. En analyse af investeringsforeningernes aktiebeholdninger viser, at næsten 30 pct. af deres samlede aktieportefølje i ikke-finansielle selskaber (NFC) var koncentreret i blot 25 selskaber ved udgangen af 2024 (figur A, panel a). Dette afspejler betydeligt højere porteføljeandele, der er allokeret til de største fondspositioner, med mere end 3 pct. af alle NFC's aktiebeholdninger investeret i kun én aktie (figur A, panel b).

Figur A

Koncentrationen af aktiebeholdninger i euroområdets investeringsforeninger over tid

a) Andel af investeringsforeningernes NFC-aktiebeholdninger, der er fordelt på de 25 største udstedere

(procentdel af NFC's aktiebeholdning)

b) Ændring i koncentrationen af de 25 største udstedere i investeringsforeningernes NFC-aktiebeholdninger

(procentdel af NFC's aktiebeholdning)

Den stigende porteføljekoncentration afspejlede både skift i investeringsstrategier samt ændringer i værdiansættelse

Den stigende popularitet af passive investeringsstrategier og den høje vækst i aktiekurserne i teknologifokuserede amerikanske virksomheder har været de vigtigste årsager til den stigende koncentrationsrisiko i de seneste år. Passiv investering har til formål at afspejle udviklingen på det samlede marked. Det betyder, at passivt forvaltede investeringsforeninger typisk replikerer aktieindekser, hvilket har drejet deres porteføljer i retning af større udstedere, som indgår i større benchmarks. Som følge deraf afspejlede sammensætningen af de største aktiefondspositioner i euroområdet i 2024 i stigende grad nogle få store amerikanske teknologivirksomheders dominans på de globale aktiemarkeder (figur B, panel a). Betydelige kursstigninger i sådanne aktier i løbet af året øgede deres relative værdi i porteføljerne, samtidig med at de tiltrak forholdsvis større strømme til teknologifonde end til andre aktiefonde (figur B, panel b).

Figur B

Skift til amerikanske aktier og teknologifokuserede aktiefonde

a) Sammensætning af euroområdets investeringsforeningers top 25 NFC-udstedere, efter udstederens hjemsted

(procent)

b) Kumulative ændringer i euroområdets aktiefondsstrømme og nettoaktivværdi i 2024, efter fondstype

(procentdel af samlede nettoaktiver)

Koncentrerede porteføljer er sårbare over for pludselige priskorrektioner og selvforstærkende dynamikker

Stød mod en virksomhed eller en sektor, som investeringsforeningers porteføljer er stærkt koncentreret i, kan føre til store tab i værdiansættelsen for en hel fond og få investorer til at sælge deres fondsandele. Til gengæld kan investeringsforeninger blive nødt til hurtigt at afvikle aktiver for at imødekomme udstrømningen. Det kan drive priserne på de berørte aktier endnu længere ned og forstærke de nedadgående spiraler. Dette øger også risikoen for finansiel afsmitning ved at lægge pres på aktivpriser, som ikke oprindeligt blev påvirket af stødet, hvilket potentielt kan føre til bredere markedsforstyrrelser. I 2024 steg risikoen for pludselige korrektioner af aktiekurserne på grund af højere geopolitisk risiko, makroøkonomisk usikkerhed og bekymring for overvurdering på nogle aktiemarkeder. I denne sammenhæng er det stadig vigtigere at styrke sektoren for investeringsforeningers modstandsdygtighed over for sådanne stød for at bevare den bredere finansielle stabilitet.

4 Velfungerende markedsinfrastruktur og betalinger

Eurosystemet spiller en central rolle i udviklingen, driften og overvågningen af markedsinfrastrukturer og betalinger. I 2024 steg trafikken på tværs af alle TARGET Services, som er drevet af Eurosystemet, samt hvis funktioner, herunder afvikling i flere valutaer, udviklede sig yderligere. Med henblik på at fremme digitaliseringen af detail- og engrosbetalinger og markeder for værdipapirer har Eurosystemet lagt grunden til den potentielle udstedelse af en digital euro og afsluttet sit sonderende arbejde med brugen af distributed ledger-teknologi, DLT, til engrostransaktioner, der afvikles i centralbankpenge. Udviklingen i cybertrusler blev behandlet ud fra både en operationel og en tilsynsmæssig vinkel. Arbejdet med at forbedre globale betalinger på tværs af grænser og valutaer blev sat i gang for at støtte oprettelsen af et hurtigere, billigere, mere gennemsigtigt og mere tilgængeligt globalt betalingsøkosystem.

4.1 TARGET Services

TARGET Services består af tre afviklingstjenester: T2, et realtids bruttoafviklingssystem for betalingstransaktioner i euro, der understøtter Eurosystemets pengepolitiske operationer, bank-til-bank-overførsler og kommercielle betalinger; TARGET2-Securities, T2S, en fælles platform for værdipapirafvikling i Europa; og TARGET Instant Payment Settlement,TIPS, som afvikler straksbetalinger i centralbankpenge.

ECB gjorde betydelige fremskridt i udviklingen af alle TARGET Services i 2024 med en målrettet indsats for at styrke T2's og T2S' evne til at komme sig i tilfælde af en større hændelse (herunder et cyberangreb) og yderligere forfine TARGET Services’ funktioner for at opfylde markedets skiftende behov. For at opretholde straight-through processing, STP, i forbindelse med grænseoverskridende betalinger blev T2-meddelelser opgraderet i overensstemmelse med den seneste udvikling i markedsstandarder for betalingssystemer med høj værdi (dvs. HVPS Plus). Markante resultater for T2S omfatter fuld implementering af nye rapporteringstjenester, udvidelse af funktionaliteten for afvikling af transaktioner med værdipapircentraler uden for T2S-platformen, videreudvikling af cash management-tjenesteydelserne for deltagende banker og en fortsættelse af arbejdet med at forberede den fremtidige integration af nye slutinvestormarkeder. Desuden spillede T2S-ledelsesorganerne en nøglerolle i kritiske politiske og lovgivningsmæssige initiativer, såsom den fremtidige afkortning af værdipapirafviklingscyklussen i EU (til T+1) og gennemgangen af afviklingsdisciplinordningen med vægt på at forbedre sanktionsmekanismen for at forbedre effektiviteten. Fremskridtene i udviklingen af alle TARGET Services har bragt betydelige effektivitetsgevinster for markedet.

Multivaluta-funktionen i TARGET Services gør det muligt at levere afviklingstjenester i andre valutaer end euro, hvis de respektive centralbanker beslutter at gøre det. Indtil 2024 blev denne funktion kun brugt i T2S til afvikling af værdipapirer i danske kroner. Siden februar 2024 har multivaluta-funktionen også været brugt i TIPS til afvikling af straksbetalinger i svenske kroner. Den vil også blive brugt, når afviklingen af betalinger i danske kroner går i gang i T2 og TIPS i april 2025.

Udover de tre afviklingstjenester (T2, T2S og TIPS) er Eurosystemet ved at udvikle en ny TARGET Service, Eurosystem Collateral Management System, ECMS, til forvaltning af de aktiver, der anvendes som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer for alle euroområdets jurisdiktioner. Lanceringen af ECMS er blevet udskudt fra november 2024 til juni 2025 for at give brugerne mere tid til at afslutte testen af ECMS-funktionerne i et stabilt miljø.

I 2024 steg betalingstrafikken på tværs af alle TARGET-tjenester. T2 afviklede i gennemsnit 421.875 betalinger pr. dag, hvilket svarer til en stigning på 3,2 pct. i forhold til året før, som primært var drevet af kommercielle betalinger. T2S afviklede en gennemsnitlig daglig volumen på 791.416 transaktioner, en stigning på 13,1 pct., som var bredt fordelt på markedssegmenter og deltagere. Den yderligere vækst i antallet af TIPS-deltagere og starten på afviklingsoperationer for den første valuta udover euroen i februar (se ovenfor) førte til en betydelig stigning i antallet af TIPS-betalinger i 2024. Hvis man ser på mængderne i euro, steg det daglige gennemsnit fra 963.894 betalinger i december 2023 til 1.657.421 i december 2024 (+72,0 pct.). Betalinger i svenske kroner var i gennemsnit 2.686.745 om dagen fra februar 2024 til slutningen af året.

4.2 Innovation og integration i markedsinfrastruktur og betalinger

Den 18. juli 2024 godkendte Styrelsesrådet Eurosystemets politik om adgang for ikke-bankbetalingsformidlere, ikke-bank PSP’ere, til alle betalingssystemer, der drives af centralbankerne i euroområdet samt til centralbankkonti.^[51] Politikken fastsætter som et generelt princip, at adgang til centralbanksdrevne betalingssystemer i euroområdet skal gives til ikke-bank PSP’ere, som opfylder alle krav til risikoreduktion. Eurosystemet vil ikke tilbyde ikke-bank PSP’ere adgang til konti med henblik på at beskytte kundemidler; dét at have en centralbankkonto indebærer placering af midler, der er nødvendige for at opfylde afviklingsforpligtelser. For at mindske centralbankspecifikke bekymringer med hensyn til finansiel stabilitet og pengepolitik vil Eurosystemet indføre en maksimumsgrænse for konti, der indehaves af ikke-bank PSP'ere. Politikken følger vedtagelsen af forordningen om straksbetalinger^[52], som bl.a. ændrede direktivet om endelig afregning^[53], så ikke-bank PSP’ere, kan deltage i angivne betalingssystemer. Eurosystemet gennemførte politikken ved hjælp af en afgørelse vedtaget af Styrelsesrådet den 27. januar 2025^[54], med tilhørende opdateringer af TARGET-retningslinjen^[55] i juni 2025.

I august 2024 offentliggjorde ECB harmoniserede regler og ordninger for mobilisering og forvaltning af sikkerhedsstillelse i Eurosystemets kreditoperationer, hvilket markerer et skridt i retning af yderligere finansiel integration i euroområdet og kapitalmarkedsunionen.

Som led i den løbende støtte til oprettelsen af en kapitalmarkedsunion fortsatte Eurosystemets rådgivende gruppe for markedsinfrastrukturer for værdipapirer og sikkerhedsstillelse (AMI-SeCo) med at overvåge de nationale markeders overholdelse af T2S-harmoniseringsstandarderne, samt standarderne for Single Collateral Management Rulebook for Europe, SCoRE, og de europæiske standarder for selskabsretlige begivenheder. 2024 Corporate Events Compliance Report og SCoREBOARD-rapporten for anden halvdel af 2024 fremhæver begge begrænsede fremskridt og forsinkelser med hensyn til overholdelse af AMI-SeCo-standarder, selvom mange udestående huller forventes at være lukket inden juni 2025. En drivkraft for compliance er brugen af en fælles meddelelsesstandard, som det kræves i SCoRE-standarderne, hvilket er afgørende for at forbedre automatiseringen af selskabshændelser og behandling af trepartssikkerhedsstyring. AMI-SeCo's ISO 20022 Migration Strategy Task Force er i gang med at udvikle en strategi for en markedsomfattende overgang til ISO 20022, som er den nyeste meddelelsesstandard.

I løbet af 2024 afsluttede Eurosystemet med succes sit eksplorative arbejde med at teste brugen af DLT til engrostransaktioner, der afvikles i centralbankpenge.^[56] I løbet af seks måneder blev 58 forskellige use cases testet. I alt behandlede Eurosystemet over 200 transaktioner til en samlet værdi af 1,59 milliarder euro. 64 finansielle institutioner fra ni lande deltog i det eksplorative arbejde, som omfattede centralbanker, finansmarkedsdeltagere og DLT-operatører.

Resultaterne bliver i øjeblikket analyseret for at informere om de næste skridt i form af en europæisk vision for fremtiden for en digital kapitalmarkedsunion.^[57] I løbet af 2024 fortsatte Eurosystemet med at udveksle synspunkter med markedet i den særlige kontaktgruppe for nye teknologier til engrosafvikling.

Endelig blev EU Issuance Service, EIS, lanceret i januar 2024. Denne tjeneste, som bruges af Europa-Kommissionen til at udstede og afvikle EU-gældsbeviser på en sikker, effektiv og neutral måde i T2S, er blevet brugt intensivt og med succes siden lanceringen. Gældsbeviser til en værdi af over 100 milliarder euro er blevet udstedt via det centrale værdipapirdepot for Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique under EIS's neutralitetstilgang af EIS.

4.3 Projektet om en digital euro

I november 2023 lancerede ECB en toårig forberedelsesfase for projektet om en digital euro, som dannede grundlag for den potentielle udstedelse af en digital euro. I 2024 gjorde Eurosystemet fremskridt med de vigtigste milepæle og leverede regelmæssige opdateringer om de fremskridt, der blev gjort. Den første statusrapport om den digitale euro blev offentliggjort i juni, og den anden statusrapport om den digitale euro i december. Som en del af forberedelsesfasen arbejder ECB på et regelsæt for den digitale euro, som vil være afgørende for at standardisere den måde, den digitale euro bruges og forvaltes på i euroområdet. I 2024 fokuserede Rulebook Development Group på to hovedopgaver: at gennemgå det første udkast til regelsættet og fortsætte med at udvikle yderligere afsnit med støtte fra syv nye arbejdsområder i Rulebook Development Group.

Designet af en digital euro skal baseres på de nyeste teknologier, der gør den cyberrobust og i stand til at opfylde brugernes behov. I januar udsendte ECB en indkaldelse af ansøgninger til potentielle leverandører af komponenter til den digitale euro og relaterede tjenesteydelser, og der blev gjort fremskridt med udvælgelsen.

Yderligere eksperimenter og brugerundersøgelser startede i september 2024 for at indsamle viden om brugernes præferencer. Det omfattede onlineundersøgelser og interviews med målgrupper såsom små erhvervsdrivende og sårbare forbrugergrupper. Innovationspartnerskaber med private og offentlige interessenter blev lanceret for at teste "betingede betalinger" og udforske andre innovative brugsscenarier.

ECB har gjort fremskridt i udviklingen af en offlinefunktion ved den digitale euro, som vil gøre det muligt at foretage betalinger uden internetforbindelse med et privatlivsniveau, der minder om kontanter. ECB undersøgte, hvordan man implementerer offlinefunktionaliteten i slutbrugernes enheder, hvilket involverer teknologiske, sikkerhedsmæssige og operationelle aspekter.

Inddragelse af interessenter var fortsat en prioritet i 2024, hvor ECB aktivt kommunikerede med offentligheden, markedsdeltagerne og de politiske beslutningstagere. Dette omfattede tekniske møder med Euro Retail Payments Board, ERPB, bilaterale møder med markedsdeltagere samt bestræbelser på at øge den offentlige bevidsthed om projektet og fremme gennemsigtighed gennem seminarer om den digitale euro med civilsamfundsorganisationer.

I løbet af 2024 leverede ECB teknisk input til drøftelserne i Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union om Europa-Kommissionens forslag til en forordning om den digitale euro, som blev offentliggjort i juni 2023.

ECB var også regelmæssigt i kontakt med medlovgiverne og markedsinteressenterne for at give opdateringer om projektets fremskridt og indsamle feedback om de forskellige elementer i metoden til kalibrering af beholdningsgrænsen.^[58] Selvom beholdningsgrænsen for den digitale euro vil blive fastsat tættere på lanceringsdatoen – for at sikre, at den afspejler de økonomiske forhold på det tidspunkt – begyndte ECB i 2024 at udvikle en metode, som dækker monetære og økonomiske aspekter med henblik på at skabe balance mellem målene i lovforslaget: at gøre den digitale euro til et bredt anvendt betalingsmiddel samt at beskytte den finansielle stabilitet og transmissionen af pengepolitikken. En særlig arbejdsgruppe med deltagelse af ECB's eksperter og med støtte fra de nationale centralbanker og kompetente nationale myndigheder begyndte at identificere de vigtigste faktorer, der påvirker kalibreringen af grænsen for beholdningen, for at hjælpe med at fastlægge en sammenhængende metode, der tager højde for disse faktorer.

Styrelsesrådet vil beslutte inden udgangen af 2025, om man skal gå videre til næste fase af det digitale europrojekt. Beslutningen om, hvorvidt der skal udstedes en digital euro, bliver først truffet, når EU's lovgivningsramme er vedtaget.

4.4 Overvågning og centralbankens rolle i udstedelsen

En sikker og effektiv funktion af de finansielle markeders infrastrukturer og betalinger i euroområdet er fortsat en prioritet for Eurosystemet i dets overvågningskapacitet. Som udstedende centralbank for euroen deltager Eurosystemet desuden i samarbejdsordninger med andre overvågere eller kompetente myndigheder for finansielle markedsinfrastrukturer med væsentlige aktiviteter i euro.

I forbindelse med overvågningen af TARGET Services var det en hovedprioritet at gennemføre den første omfattende vurdering efter konsolideringen af T2 og T2S i 2023. Vurderingen, som afsluttes i 2025, fokuserede især på at overvåge implementeringen af risikostyringsrammen og rammerne for cyberrobusthed og informationssikkerhed i TARGET Services' risikostyringsfunktion. Der blev også gennemført vurderingsøvelser for systemisk vigtige betalingssystemer, SIPS, udover T2, nemlig EURO1, STEP2-T og Mastercard Clearing Management System,som også skal færdiggøres i 2025, sammen med løbende overvågning på tværs af TARGET Services og samtlige SIPS.

Desuden foretog Eurosystemet en gennemgang af ECB's forordning om overvågningskrav for systemisk vigtige betalingssystemer(SIPS-forordningen)^[59] og identificerede en række områder, der skulle opdateres. Opdateringen er i form af en omarbejdning af forordningen, som omfatter nye krav til ledelse, cyberrisiko og outsourcing samt ændringer i definitionen af en SIPS-operatør, så den undtagelsesvis omfatter en filial i euroområdet af en juridisk enhed, der er beliggende uden for euroområdet. En offentlig høring om den planlagte omarbejdning af SIPS-forordningen blev lanceret i oktober 2024, og den endelige omarbejdede forordning bliver offentliggjort i løbet af 2025.

Eurosystemet fortsatte sin overvågning af elektroniske betalingsløsninger, -ordninger og -aftaler (PISA) inden for PISA-rammerne, samt afsluttede onboardingen af nyligt overvågede enheder, og gennemførte omfattende vurderinger af paneuropæiske ordninger og aftaler under overvågning. I sidste halvdel af 2024 fortsatte overvågningsfunktionen med at forberede sig på operationaliseringen af sine nye ansvarsområder i henhold til forordningen om markeder for kryptoaktiver^[60].

På området cyberrobusthed reviderede Eurosystemet sin strategi for cyberrobusthed og udvidede dens rækkevidde til at omfatte enheder, der overvåges inden for PISA-rammerne. Desuden arbejdede Det Europæiske System af Centralbanker på at revidere TIBER-EU-rammen, også for at tilpasse den til de regulerende tekniske standarder i henhold til retsakten om digital operationel modstandsdygtighed, DORA,^[61] for trusselsbaserede penetrationstest.^[62] Den opdaterede TIBER-EU-ramme blev offentliggjort i februar 2025.

Som udstedende centralbank for euroen bidrog Eurosystemet til arbejdet i tilsyns- og afviklingskollegierne for centrale modparter, CCP'er, i EU og var involveret i det løbende tilsyn med systemisk vigtige CCP'er i tredjelande. Med hensyn til værdipapirafvikling fortsatte Eurosystemet den regelmæssige gennemgang og evaluering af værdipapircentraler, CSD'er, i henhold til CSD-forordningen, CSDR^[63]. Det begyndte også at udføre sin rolle i godkendelsesprocessen for enheder, der driver DLT-baserede markedsinfrastrukturer i henhold til forordningen om DLT pilotordningen^[64].

ECB bidrog til flere internationale arbejdsgrupper ud fra et overvågningsperspektiv, herunder om CCP-marginer, klimarisiko og generelle forretninger samt om styring og overvågning af sammenkoblede hurtige betalingssystemer. På EU's lovgivningsområde bidrog Eurosystemet til udviklingen af reguleringsmæssige tekniske standarder, herunder i henhold til den reviderede forordning om europæisk markedsinfrastruktur, EMIR 3,^[65], DORA og CSDR REFIT (yderligere finjustering og præcisering af CSDR-rammen), i samarbejde med de relevante europæiske tilsynsmyndigheder. I forbindelse med EMIR 3-drøftelserne overvågede ECB løbende udviklingen i EU's clearinglandskab og gennemførte kvantitative analyser af reguleringstiltag som fx kravet om en aktiv konto i EMIR 3. Endelig har ECB og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed offentliggjort en første fælles rapport om betalingssvindel, som understreger effektiviteten af stærke krav til kundeautentifikation.

5 Markedsoperationer og finansielle tjenesteydelser til andre institutioner

Eurosystemets swap- og repoaftaler er pengepolitiske instrumenter, der bruges som stabiliserende værktøjer i perioder med stress på de globale finansmarkeder. Swap- og repoaftaler i euro med centralbanker uden for euroområdet udgjorde igen en bagstopper for markedsbaseret finansiering. ECB fortsatte også med regelmæssigt at tilbyde transaktioner i amerikanske dollar til godkendte modparter i euroområdet med støtte fra de store centralbankers netværk af stående swapaftaler, som omfatter ECB sammen med Federal Reserve System, Bank of Canada, Bank of England, Bank of Japan og Swiss National Bank. ECB intervenerede ikke på valutamarkedet i løbet af 2024. ECB var fortsat ansvarlig for administrationen af forskellige finansielle transaktioner på vegne af EU og spillede fortsat en koordinerende rolle i forhold til Eurosystemets rammer for tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver.

5.1 Udviklingen i markedsoperationer

Likviditetsrammer i euro og udenlandsk valuta

Eurosystemets swap- og repoaftaler er pengepolitiske instrumenter, der hjælper med at forhindre spændinger på de internationale finansieringsmarkeder i at hæmme effektiviteten af euroområdets pengepolitiske transmission. Tabel 5.1 viser de likviditetsrammer, der er i brug pr. 31. december 2024.

Hvad angår swap- og repoaftaler i udenlandsk valuta, fortsatte ECB i 2024 med at stille likviditet i amerikanske dollar til rådighed på ugentlig basis med en løbetid på syv dage i samarbejde med Federal Reserve System, Bank of Canada, Bank of England, Bank of Japan og Swiss National Bank (swapaftalenetværket). Låntagning fra modparter i euroområdet forblev meget begrænset i løbet af året.

Efter at ECB's nye rammer for facilitering af swap- og repoaftaler i euro til centralbanker uden for euroområdet trådte i kraft den 16. januar 2024, blev alle de swap- og repoaftaler i euro, for hvilke der blev modtaget anmodninger om forlængelse, forlænget, i første omgang til 31. januar 2025 og derefter til 31. januar 2027.^[66] Trækket på eurolikviditetsrammerne i 2024 var begrænset.

Rapportering om valutainterventioner

ECB intervenerede ikke på valutamarkedet i 2024. Siden euroen blev indført, har ECB interveneret på valutamarkedet to gange: i 2000 og 2011. Data om valutainterventioner offentliggøres hvert kvartal med et kvartals forsinkelse på ECB's hjemmeside og i Statistical Data Warehouse og er også opsummeret i tabel 5.2. Hvis der ikke var nogen valutainterventioner i det pågældende kvartal, er dette udtrykkeligt angivet.

Rammen for rapporteringen dækker valutainterventioner, som ECB udfører unilateralt og i samarbejde med andre internationale myndigheder, samt interventioner "på marginalen" inden for valutakursmekanismen, ERM II.

5.2 Administration af EU's lånoptagelses- og långivningstransaktioner

ECB er ansvarlig for forvaltningen af konti og behandlingen af betalinger i forbindelse med EU's lånoptagelses- og långivningstransaktioner i henhold til faciliteten for mellemfristet finansiel bistand, MTFA,^[67] for medlemsstaternes betalingsbalancer, den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme, EFSM,^[68], det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation, SURE,^[69], Next Generation EU-instrumentet, NGEU,^[70], Ukrainefaciliteten, herunder ekstraordinær mellemfinansiering^[71], og kortfristet makrofinansiel bistand til Den Arabiske Republik Egypten^[72]. ECB er desuden ansvarlig for administrationen af visse betalinger i forbindelse med operationer i forbindelse med, EFSF^[73], og Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet, ESM^[74], samt for behandlingen af alle betalinger i forbindelse med lånefacilitetsaftalen for Grækenland^[75]. I 2024 udførte ECB betalingsformidling for Europa-Kommissionen^[76].

Pr. 31. december 2024 var det samlede udestående nominelle beløb 0,2 mia. euro i henhold til MTFA-faciliteten, 42 mia. euro i henhold til EFSM, 98,35 mia. euro i medfør af SURE og 31,605 mia. euro i medfør af lånefacilitetsaftalen for Grækenland. Endelig behandlede ECB i 2024 udbetalinger og rentebetalinger af NGEU-lån og -tilskud til og fra forskellige medlemsstater, herunder også lån til Ukraine.

5.3 Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver

I 2024 blev der fortsat tilbudt et omfattende sæt finansielle tjenester inden for rammerne af Eurosystemets reserveforvaltningstjenester, ERMS, der blev etableret i 2005 til forvaltning af kundernes reserveaktiver i euro. En række af Eurosystemets nationale centralbanker leverer finansielle tjenesteydelser inden for disse rammer – på harmoniserede vilkår og betingelser og i overensstemmelse med markedsstandarder – til centralbanker, monetære myndigheder og statslige organer uden for euroområdet og til internationale organisationer. ECB har en overordnet koordinerende rolle, overvåger, at tjenesterne fungerer problemfrit, fremmer ændringer for at forbedre rammerne og udarbejder relevante rapporter til ECB's besluttende organer.

Antallet af rapporterede kundekonti i ERMS var 287 ved udgangen af 2024, sammenlignet med 273 ved udgangen af 2023. I fjerde kvartal af 2024 var de samlede aggregerede beholdninger (herunder kontante aktiver og værdipapirbeholdninger), der forvaltes inden for ERMS-rammen, steget med ca. 8 pct. sammenlignet med fjerde kvartal af 2023.

6 Kontanter er stadig den mest almindelige betalingsmetode blandt europæiske borgere

I 2024 steg mængden af sedler i omløb moderat, og kontanter var fortsat det mest anvendte betalingsmiddel på salgsstedet.

Eurosystemet er forpligtet til at sikre, at kontanter fortsat er tilgængelige og accepterede som betalingsmiddel, samtidig med at de er så bæredygtige og miljøvenlige som muligt. Forberedelserne til udviklingen af en ny serie af eurosedler er en mulighed for at gøre eurosedlerne mere relaterbare for alle europæere.

6.1 Cirkulation og håndtering af kontanter

Ved udgangen af 2024 var der 30,5 milliarder eurosedler i omløb til en samlet værdi af ca. 1,6 billioner euro (figur 6.1). Antallet og værdien af sedler i omløb steg med henholdsvis 2,4 pct. og 1,3 pct. i løbet af året.

Figur 6.1

Antal og værdi af eurosedler i omløb

(venstre skala: EUR-trillioner; højre skala: milliarder)

Kreditinstitutterne returnerede 25,4 mia. sedler til de nationale centralbanker, NCB, i euroområdet i 2024, hvilket er et lille fald på 0,9 mia. i forhold til 2023. Med hensyn til værdi udgjorde de sedler, der var deponeret hos NCB'erne, i alt 856 mia. euro i 2024, hvilket er et fald fra 890 mia. euro i 2023. Dette fald skyldtes, at kreditinstitutterne recirkulerede større mængder sedler blandt kunderne i stedet for at returnere dem til NCB'erne. Ændringen i kreditinstitutternes håndtering af pengesedler afspejler deres bestræbelser på at forbedre effektiviteten, hvilket de fx har opnået ved at installere flere pengeautomater med funktion til indbetaling og recirkulering af pengesedler.

I 2024 var stigningen i euromøntomløbet (nettoudstedelse) i euroområdet den samme som i de to foregående år og udgjorde 3,0 mia. mønter med en pålydende værdi på 953 mio. euro.

ECB glæder sig meget over hensigten om at indføre juridisk bindende regler om eurosedlers og -mønters status som lovligt betalingsmiddel i EU-lovgivningen. Vedtagelsen af en EU-forordning vil give borgerne større juridisk sikkerhed for, at de kan foretage personlige transaktioner med at anvende kontanter. Kreditinstitutter har et socialt ansvar for at forsyne borgere og virksomheder med omfattende og effektive kontanttjenester. I 2024 uddybede ECB og NCB'erne deres analyser af borgernes adgang til de kontanttjenester, som kreditinstitutterne tilbyder, og identificerede en yderligere forringelse af disse tjenester i visse områder. Indarbejdelsen af beskyttende regler om borgernes adgang til kontanter i EU-lovgivningen hilses derfor også udtrykkeligt velkommen.

6.2 Forbrugeres og virksomheders brug af kontanter

Mellem september 2023 og juni 2024 gennemførte ECB en undersøgelse af forbrugerne i euroområdets betalingsholdninger for at vurdere deres betalingsadfærd og -præferencer samt deres adgang til forskellige betalingsløsninger. Undersøgelsen viste, at kontanter var den hyppigst anvendte betalingsmetode på salgsstedet og blev brugt i 52 pct. af alle transaktioner. Andelen af kontantbetalinger faldt dog fra 59 pct. i 2022. Med hensyn til værdi tegnede kort sig for en større andel af transaktionerne (45 pct.) end kontanter (39 pct.). Andelen af onlinebetalinger i forbrugernes daglige betalinger steg fra 17 pct. til 21 pct., mens andelen af betalinger på salgsstedet faldt fra 80 pct. til 75 pct. Undersøgelsen viste også, at et flertal af forbrugerne (62 pct. i 2024, en stigning fra 60 pct. i 2022) fandt det vigtigt at have kontanter som betalingsmulighed. Samtidig meddelte de fleste forbrugere i euroområdet (87 pct. i 2024, et fald fra 89 pct. i 2022), at de fandt det ret nemt eller meget nemt at komme til en pengeautomat eller en bank.

I 2024 offentliggjorde ECB resultaterne af undersøgelsen af euroområdets virksomheders brug af kontanter, som belyste virksomhedernes accept af forskellige betalingsløsninger og deres strategiske syn på brugen og accepten af kontanter. Undersøgelsen viste, at andelen af virksomheder, der tager imod kontanter, var faldet fra 96 pct. i 2021 til 88 pct. i 2024. Faldet i accept af kontanter var særligt markant blandt hoteller, restauranter og caféer. Af de virksomheder, der i dag tager imod kontanter, sagde 94 pct., at de havde tænkt sig at fortsætte med at gøre det i fremtiden.

6.3 Falskmøntneri og udvikling af eurosedler

Omkring 554.000 falske eurosedler blev taget ud af omløb i 2024, hvilket historisk set udgør en lille del af det samlede antal sedler i omløb (figur 6.2). Selvom det er en meget lille andel, er det højere end i de foregående år, hvor antallet af forfalskninger var usædvanligt lavt på grund af covid-19-pandemien. I alt blev der fundet omkring 18 falske sedler pr. million ægte sedler i omløb. Dermed er der kun lille sandsynlighed for at modtage en forfalskning.

De fleste forfalskninger er af dårlig kvalitet og har ingen eller kun meget dårlige efterligninger af sikkerhedselementerne. Sedler kan kontrolleres ved hjælp af den enkle "føl, se og vip"-metode, der er beskrevet på hjemmesiden om sikkerhedselementer for pengesedler samt på hjemmesiderne for NCB'erne i euroområdet.

Figur 6.2

Antal opdagede forfalskninger årligt pr. 1 million ægte sedler i omløb

Forberedelser til fremtidens eurosedler

ECB forbereder sig på at udvikle en ny serie eurosedler med henblik på at bevare deres høje modstandsdygtighed over for forfalskninger og gøre dem så miljøvenlige som muligt. Denne proces afspejler Eurosystemets engagement i kontanter og er en mulighed for at gøre eurosedler mere relaterbare for alle europæere.

I løbet af 2024 sammensatte en tværfaglig rådgivningsgruppe – med deltagelse af eksperter inden for forskellige relevante områder – mulige motiver til at repræsentere de to valgte temaer: "Europæisk kultur" og "Floder og fugle". Den 29. januar 2025 valgte Styrelsesrådet motiver til begge temaer og nedsatte en jury for en designkonkurrence – med medlemmer fra alle eurolande – til at støtte en designkonkurrence, som efter planen skal lanceres senere på året. ECB forventes i 2026 at træffe beslutning om de fremtidige designs og om, hvornår de nye sedler skal produceres og udstedes. Det vil derefter tage flere år, før de første sedler bliver produceret og udstedt.

7 Statistikker

ECB – bistået af de nationale centralbanker – udvikler, indsamler, udarbejder og formidler en bred vifte af statistikker og data, der er nødvendige for at understøtte ECB's pengepolitik samt opgaver vedrørende finansiel stabilitet og andre opgaver i Det Europæiske System af Centralbanker og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. Statistikkerne anvendes også af offentlige myndigheder, internationale organisationer, deltagere på de finansielle markeder, medierne og offentligheden og hjælper ECB med at øge gennemsigtigheden i dennes arbejde.

I 2024 udvidede ECB rapporteringspopulationen for pengemarkedsstatistik, hvilket gjorde det relaterede datasæt mere repræsentativt. ECB offentliggjorde også nye statistikker om finansielle konti, nemlig mere detaljerede data om husholdningernes beholdning af investeringsforeningsandele, og begyndte at offentliggøre nye detaljer om kvartalsvise eksterne statistikker for enheder til særlige formål. Klimarelaterede statistiske indikatorer blev også videreudviklet som led i ECB's klima- og naturplan. ECB fortsatte med at gennemføre sin strategi om at reducere bankernes rapporteringsbyrde på grundlag af den integrerede rapporteringsramme og bankernes integrerede rapporteringsordbog.

7.1 Fremme af euroområdets statistikker for at imødekomme skiftende politiske behov

Udvidet rapporteringspopulation for pengemarkedsstatistikken for euro

Stigningen i rapporteringspopulationen for pengemarkedsstatistik, MMSR, understøtter kvaliteten af euroens pengemarkedsstatistik. Den 1. juli 2024 blev MMSR-rapporteringspopulationen udvidet med 24 nye banker til de eksisterende 45 rapporterende banker. Udvidelsen øgede stikprøvestørrelsen for flere eurolande og udvidede dækningen til Luxembourg og Portugal for første gang.

Dataene fra de nye rapporteringsenheder vil blive medtaget i beregningen af den korte eurorente (€STR), når det er blevet fastslået, at dataene er af tilstrækkelig høj kvalitet. Udvidelsen af rapporteringspopulationen understøtter repræsentativiteten, robustheden og pålideligheden af statistikken over euro-pengemarkederne.

Offentliggørelse af nye statistikker om finansielle konti

I april 2024 begyndte ECB at offentliggøre data om husholdningernes beholdninger af aktier/andele i investeringsforeninger opdelt efter underliggende aktiv og modpartssektor. Disse data giver en dybere indsigt i husholdningernes indirekte eksponering via investeringsforeninger, hvilket muliggør en mere præcis analyse af deres finansielle balance og eksponering over for forskellige aktivklasser og modparter.

I oktober 2024 begyndte ECB efter en ændring af retningslinjen om ECB's statistiske rapporteringskrav inden for kvartalsvise finansielle konti^[77] at offentliggøre yderligere data om finansielle konti for andre finansielle institutioner, OFI'er, efter delsektor. OFI'er, som udgør den næststørste finansielle sektor i euroområdet efter monetære finansielle institutioner, MFI'er, yder primært finansiering til ikke-finansielle selskaber og i mindre grad til husholdninger og andre sektorer. De spiller også en rolle i at kanalisere midler til og fra resten af verden.

Endelig giver nyligt offentliggjorte data om udstedelse af NFC-gældsinstrumenter via finansieringskanaler yderligere oplysninger om markedsbaseret finansiering af NFC'er i euroområdet og eurolandene.

Nye data om enheder til særlige formål i eksterne statistikker

I april 2024 begyndte ECB at offentliggøre nye oplysninger om eksterne statistikker for enheder med særligt formål, SPE'er, som angivet i den ændrede retningslinje om ECB's statistiske rapporteringskrav inden for eksterne statistikker^[78]. De nye oplysninger om kvartalsvise grænseoverskridende transaktioner og positioner for SPE'er i euroområdet og eurolandene, der begynder med data for første kvartal af 2020, har til formål at forbedre forståelsen af SPE'ernes rolle i de forskellige komponenter af eksterne statistikker.^[79]

7.2 Videreudvikling af klimarelaterede statistiske indikatorer som en del af ECB's klima- og naturplan

ECB offentliggør tre brede sæt af statistiske indikatorer relateret til klimaforandringer.

• Indikatorerne for bæredygtig finansiering giver et overblik over gældsinstrumenter med bæredygtighedskarakteristika, som er udstedt og ejes af borgere i euroområdet. De giver oplysninger om de indtægter, der er indsamlet for at finansiere bæredygtige projekter og overgangen til en netto-nul-økonomi.
• Analytiske CO2-udledningsindikatorer for finansielle selskaber giver information om CO2-intensiteten i de finansielle selskabers værdipapirer og låneporteføljer og hjælper dermed med at vurdere branchens rolle i finansieringen af overgangen til en nuludledningsøkonomi og de dertil knyttede risici.
• Analytiske indikatorer for de fysiske risici i finansielle institutioners porteføljer vurderer risici, der stammer fra indvirkningen af klimaændringsinducerede naturkatastrofer, såsom oversvømmelser og skovbrande, på resultaterne af lån, obligationer og aktier.

Disse indikatorer indsamles i tæt samarbejde med Det Europæiske System af Centralbanker, ESCB, og er en del af ECB's bredere klima- og naturplan. De er udarbejdet ved hjælp af flere af ECB/ESCB's og eksterne datasamlinger såsom AnaCredit, Securities Holdings Statistics, Register of Institutions and Affiliates Data, RIAD, og data om drivhusgasemissioner sammen med data om fysiske farer fra Risk Data Hub, RDH, i Disaster Risk Management Knowledge Centre, DRMKC, Copernicus, Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC, og andre.

Indikatorerne blev opdateret i april 2024. Indikatorerne for bæredygtig finansiering blev beriget med nye detaljer om sikkerhedsniveauet for bæredygtige gældsinstrumenter. Opdateringen af CO2-emissioner og fysiske risikoindikatorer omfattede betydelige konceptuelle forbedringer, dækning, konsistens og granularitet.^[80] Yderligere opdelinger af indikatorerne for bæredygtig finansiering blev offentliggjort i september 2024, og datasættets status blev opgraderet fra eksperimentelle data til officielle ESCB-statistikker.

Der arbejdes fortsat på alle tre datasæt med det formål at forbedre kvaliteten af de tilgængelige data og opdelinger yderligere. Andre forskningsområder undersøges også i regi af G20 Data Gaps Initiative, nemlig måling af tilpasningsudgifter, aspekter relateret til forsikringsdækning samt udenlandske direkte investeringer, FDI, og den konceptuelle ramme for udvikling af fremadrettede indikatorer for fysisk risiko og overgangsrisiko. Sammen med forbedringer i internationale statistiske standarder, såsom nationalregnskabssystemet og betalingsbalancemanualen, som vil muliggøre yderligere klimarelaterede opdelinger i en lang række økonomiske data, forventes dette at øge tilgængeligheden af data om disse emner i de kommende år.

7.3 Bankernes datarapportering bliver mere effektiv

ECB's strategi for at reducere bankernes rapporteringsbyrde er baseret på tre søjler: i) samarbejde med andre europæiske og nationale myndigheder om at integrere statistisk rapportering, tilsynsrapportering og afviklingsrapportering; ii) indarbejdelse af eksisterende statistisk rapportering i den integrerede rapporteringsramme, IReF, som et første skridt i retning af bredere integration; og iii) samarbejde med banksektoren om at bygge bro mellem myndighedernes datakrav og det sprog og de definitioner, som bankerne bruger, via Banks' Integrated Reporting Dictionary, BIRD.

Samarbejdet med andre myndigheder tog fart i 2024 med oprettelsen af Joint Bank Reporting Committee, JBRC, hvor ECB, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Europa-Kommissionen, Den Fælles Afviklingsinstans og relevante nationale myndigheder deltager. I 2024 oprettede JBRC en understruktur kaldet Reporting Contact Group, RCG, som samler eksperter i bankers lovpligtige rapportering fra banksektoren. RCG fungerer som en regelmæssig kanal for samarbejde og udveksling af synspunkter med myndighederne. JBRC's første prioritet er at etablere fælles begreber og definitioner, som skal bruges i ny og eksisterende rapportering.

Formålet med IReF er at harmonisere den statistiske indberetning på tværs af bankerne i euroområdet. I 2024 meddelte ECB, at rapporteringen under IReF var planlagt til at starte i slutningen af 2029. Den nye tidsplan afspejler den feedback, vi har fået fra banksektoren om behovet for at sikre, at IReF implementeres uden problemer.

I 2024 integrerede BIRD-samarbejdet, som omfatter myndigheder og industrien, de første tilsyns- og statistikrammer. Den integrerede datamodel, som specificerer, hvordan data kan trækkes ud af bankernes interne systemer, og reglerne for, hvordan dataene skal omdannes til de rapporter, som myndighederne kræver, blev offentliggjort på BIRD's hjemmeside.

Boks 5
Forbedring af makroøkonomiske statistikker for bedre at forstå euroområdets grænseoverskridende finansielle forbindelser

ECB har offentliggjort flere nye opdelinger af euroområdets betalingsbalance og statistikken omkring udlandsformuen, betalingsbalancen (b.o.p.)/kapitalbalancen (i.i.p.) over for udlandet, samt kvartalsvise sektorkonti, QSA. De nye data tager fat på måleudfordringer i forbindelse med globaliseringen, som fremhævet i ECB's gennemgang af den pengepolitiske strategi for 2021, og som især er relateret til tilstedeværelsen af multinationale virksomheder og udvidelsen af internationale finansielle formidlingskæder.

Mere detaljerede oplysninger om sektorer, geografi og finansielle instrumenter samt særskilte data for SPE'er, er nu tilgængelige i b.o.p./i.i.p.-datasættet og er især nyttige til at analysere udviklingen i porteføljeinvesteringer og FDI. Disse to b.o.p./i.i.p.-kategorier har været hovedkomponenterne bag udsvingene i euroområdets internationale finansielle strømme i de seneste år.^[81] Analysen af finansieringsstrømme forbedres også af nye data om OFI-delsektorer, som nu er tilgængelige i QSA, og om udstedelse af NFC-gældsinstrumenter via finansieringskanaler. Endelig gør nye QSA-oplysninger om husholdningernes beholdninger via investeringsforeninger, opdelt efter underliggende investeringstype og modpartssektor, det lettere at analysere husholdningernes eksponering over for forskellige aktivklasser.

Den forbedrede sektoropdeling af b.o.p./i.i.p.-statistikken og de nye QSA-data om husholdningernes indirekte eksponeringer viser, at investeringsfondssektoren dominerer som indehaver af porteføljeinvesteringsværdipapirer udstedt af indbyggere uden for euroområdet.^[82] Den mere detaljerede opdeling af modpartens land giver en bedre dækning af geografien for euroområdets grænseoverskridende finansielle strømme i forhold til både udviklede økonomier og vækstmarkedsøkonomier.^[83]

De nyligt offentliggjorte data om SPE'er og OFI'er understreger deres rolle i euroområdets finansielle forbindelser. SPE'er, som er af stor betydning i en bestemt gruppe lande, men som har meget begrænset indflydelse på den realøkonomiske aktivitet i det land, hvor de er hjemmehørende, har betydelige finansielle strømme og tegner sig for ca. 30 pct. af euroområdets grænseoverskridende FDI-forbindelser (figur A).^[84] OFI'er yder 23 pct. af lånene til euroområdets ikke-finansielle selskaber og 8 pct. af lånene til euroområdets husholdninger. Omkring 15 pct. af den samlede værdipapirfinansiering af ikke-finansielle selskaber blev leveret via finansieringskanaler i andre eurolande.

Figur A

Analytisk nedbrydning af euroområdets FDI-positioner

(billioner EUR; beholdninger ved periodens udgang)

8 ECB's forskningsaktiviteter

Dette afsnit rapporterer om politikrelevant forskning i ECB og opsummerer det arbejde, der blev udført i 2024. Det starter med at rapportere om kvaliteten af ECB's forskning og fortsætter med at beskrive de fem hovedområder inden for forskning og politisk rådgivning samt de fremskridt, der er sket i løbet af året, herunder forskning i konsekvenserne af kunstig intelligens. Arbejdet i Research Task Force on Heterogeneity in Macroeconomics and Finance er fremhævet i boks 6.

ECB-medarbejdere gennemførte omfattende økonomisk, monetær og finansiel forskning i 2024, hvilket gav vigtig indsigt i den politiske beslutningstagning, herunder i den igangværende gennemgang af den pengepolitiske strategi. Forskning baseret på Consumer Expectations Survey og Household Finance and Consumption Survey gav fx fortsat meget relevant input til pengepolitikken.

ECB bestræber sig på at foretage førende forskning inden for områder, der er vigtige for centralbankernes arbejde. Siden december 2024 har RePEc – et centralt indeks for økonomisk forskning – rangeret ECB på førstepladsen blandt institutioner inden for monetær økonomi, med Den Internationale Valutafond, IMF, på andenpladsen og Board of Governors of the Federal Reserve System på tredjepladsen. På det bredere makroøkonomiske område er ECB rykket en plads frem i forhold til 2023 og ligger nu på andenpladsen efter Harvard University Department of Economics og foran IMF. På bankområdet ligger ECB nu på førstepladsen og er rykket en plads op i forhold til 2023 foran University of Chicago Booth School of Business og Bank for International Settlements, BIS. Blandt centralbanker og lignende institutioner i hele verden ligger ECB på andenpladsen efter IMF og foran Federal Reserve Board, Federal Reserve Bank of New York og BIS. I Europa ligger ECB på tredjepladsen på tværs af alle områder og institutioner, herunder universiteter (efter London School of Economics and Political Science og Paris School of Economics).

Forskningsprojekter i 2024 kan grupperes i fem brede tematiske områder, som alle har nydt godt af input fra nationale centralbanker og samarbejde inden for forskningsklynger i Det Europæiske System af Centralbanker. For det første blev der inden for udformning og gennemførelse af pengepolitikken forsket i den optimale udformning af pengepolitikken og de nye operationelle rammer samt andre vigtige emner som markedets funktion, sikkerhedsstillelse og pengepolitikkens indvirkning på inflationsdynamikken. Der blev gjort en stor forskningsindsats for at uddybe forståelsen af de nye pengepolitiske transmissionsmekanismer under ledelse af forskningsnetværket Challenges for Monetary Policy Transmission in a Changing World, ChaMP. For det andet leverede forskningsprojekter inden for den økonomiske udvikling i euroområdet analyser af virksomheder, produktivitet og investeringer, husholdningernes forbrug og arbejdsmarkeder, priser og økonomisk aktivitet, samtidig med at der blev udviklet nye metoder og teknikker til at forbedre prognoserne. For det tredje undersøgte projekterne inden for emnet analyse af den globale økonomi det internationale monetære system, de globale finansmarkeder og handel, globale afsmitninger, de internationale drivkræfter for inflation samt udsigterne for global vækst. For det fjerde fokuserede en stor del af forskningen inden for emnet integration og styring af Den Økonomiske og Monetære Union, ØMU, på finanspolitikkens indvirkning på makroøkonomien, herunder vedtagelsen af Next Generation EU-programmet, NGEU, reformen af EU's finanspolitiske rammer og sammenhængen mellem finanspolitik og inflation samt på samspillet mellem pengepolitik og finanspolitik. For det femte dækkede forskningsindsatsen inden for emnet finansiel stabilitet, (makro)prudentielle politikker og banktilsyn, bankernes og ikke-bankernes modstandsdygtighed, pengepolitikkens konsekvenser for de finansielle markeder og den finansielle stabilitet samt udformning og vurdering af tilsynspolitikker. Forskningen inden for banktilsyn fokuserede især på tilsynets effektivitet og klimareguleringens indvirkning på bankernes adfærd. Forskningen i digitale centralbankvalutaer fortsatte i 2024 med fokus på konsekvenserne af en lang række designelementer (fx aflønning, beholdningsgrænser og privatliv).

Den hurtige udvikling af kunstig intelligens udløste en betydelig forskningsindsats i ECB for at forbedre forståelsen af konsekvenserne af kunstig intelligens for økonomien og den politiske beslutningstagning. Et område, der fik særlig opmærksomhed i 2024, var brugen af AI-teknikker til økonomisk analyse, fx økonomiske prognoser og analyse af centralbankens kommunikation. I førstnævnte tilfælde har man undersøgt brugen af maskinlæringsteknikker til at forudsige inflationen. Sådanne teknikker har potentiale til at tage højde for specifikke økonomiske dynamikker og dermed forbedre prognoserne i turbulente tider. Anden forskning har brugt stemningsindikatorer, der stammer fra tekstanalyse af nyheder genereret af store sprogmodeller, LLM'er, til kortsigtede prognoser af økonomisk aktivitet.^[85] Hvad angår centralbankens kommunikation, blev tekstanalyser genereret af LLM'er brugt til at undersøge, hvordan ECB's udtalelser påvirker de finansielle markeder, især i tider med økonomisk usikkerhed. Denne type forskning giver indsigt i, hvordan stemninger udledt af centralbankens kommunikation kan bidrage til en bedre forståelse af markedets forventninger til inflation og renter.^[86]

Forskningsoutputtet i ECB forblev på et højt niveau i 2024. I alt udgav ECB's medarbejdere 124 artikler i ECB's Working Paper Series og 12 artikler i Research Bulletin. Mange af artiklerne blev også udgivet eksternt i akademiske tidsskrifter.

9 Juridiske aktiviteter og pligter

Dette kapitel handler om Den Europæiske Unions Domstols, CJEU, jurisdiktion vedrørende ECB, giver informationer om ECB's udtalelser og tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelsen til at høre ECB om lovforslag, der falder inden for ECB's kompetenceområder. Kapitlet omhandler derudover også ECB's overvågning af overholdelsen af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang.

9.1 EU-Domstolens jurisdiktion vedrørende ECB

I juni 2024 afviste Retten et erstatningssøgsmål anlagt af aktionærer i Banca Carige (T-134/21, Malacalza Investimenti og Malacalza mod ECB), som krævede erstatning for en påstået skade, som de mente at have lidt som følge af handlinger foretaget af ECB i forbindelse med udøvelsen af dens tilsynsfunktioner over for banken mellem 2014 og 2019. I denne dom fastslog Retten navnlig, at ECB's udøvelse af tilsynsbeføjelser forfølger en offentlig interesse i velfungerende og stabile markeder. ECB's ansvar uden for kontraktforhold for handlinger og undladelser i forbindelse med udøvelsen af tilsynsbeføjelser er derfor begrænset, da det ville kræve en overtrædelse af en retsregel, der har til formål at give enkeltpersoner rettigheder. Samtidig anerkendte Retten i overensstemmelse med eksisterende retspraksis, at en overtrædelse af generelle retsprincipper – som fx princippet om god forvaltningsskik – potentielt kan give anledning til ansvar uden for kontraktforhold. I dette tilfælde fandt Retten imidlertid, at der ikke var sket nogen overtrædelse. Denne sag gav for første gang EU-Domstolen mulighed for at vurdere berettigelsen af et erstatningssøgsmål for ECB's tilsynsindsats. En appel er i øjeblikket under behandling (C-557/24 P, Malacalza Investimenti og Malacalza mod ECB).

I juni 2024 afviste Retten syv søgsmål anlagt af banker under tilsyn^[87] med henblik på annullering af fradragskravet og det tilhørende rapporteringskrav, som blev pålagt i forbindelse med de uigenkaldelige betalingsforpligtelser, der blev givet til de nationale indskudsgarantiordninger og Den Fælles Afviklingsfond som en del af deres forudgående bidrag. ECB havde indført disse foranstaltninger inden for søjle 2-rammerne for at dække risikoen for overvurdering af bankens kapitalposition, som blev udløst af den manglende hensyntagen til det økonomiske tab som følge af overførslen af den sikkerhed, der sikrede de uigenkaldelige betalingsforpligtelser, som ikke længere kunne bruges til at dække tab løbende. ECB indførte disse foranstaltninger i overensstemmelse med en ny metode, der er udformet til at tage højde for Rettens domme fra 2020, som annullerede afgørelser om indførelse af de samme foranstaltninger på grund af manglende individuel vurdering af, hvordan den identificerede risiko blev styret og dækket af de ordninger, som bankerne havde indført, og den kapital og likviditet, som de havde. Disse nye ECB-afgørelser blev derfor vedtaget med en forbedret begrundelse, som bedre skulle afspejle den individuelle vurdering, der blev foretaget. De blev stadfæstet af Retten i ovennævnte syv domme, som bekræftede, at ECB anvendte SSM-forordningens artikel 16^[88] korrekt, da den vurderede, om bankerne var eksponeret for en utilstrækkeligt dækket risiko, og indførte en foranstaltning til at dække den. Fire af de syv banker har appelleret deres individuelle domme, og appellerne er i øjeblikket under behandling ved EU-Domstolen.

I november 2024 afsagde EU-Domstolen (femte afdeling) dom i en præjudiciel sag, som var indbragt af den tyske forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager (forenede sager C-758/22 og C-759/22). I denne sag forsøgte den forelæggende ret at afklare, om flere gensidige arbejdsmarkedsforsikringsselskaber i Tyskland var pensionskasser som omhandlet i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 2018/231 af 26. januar 2018 om statistiske rapporteringskrav for pensionskasser og derfor underlagt ECB's statistiske rapporteringskrav. Ansøgerne hævdede, at de var sociale sikringsinstitutioner og derfor ikke underlagt ECB's rapporteringskrav. Domstolen fastslog, at sagsøgerne kunne klassificeres som pensionskasser, da deres aktiviteter opfyldte fire kriterier, som er nødvendige for at blive klassificeret inden for denne sektor. Kort sagt: (i) deres funktion var at tilbyde ydelser, der dækkede risikoen for pensionering, død og invaliditet; (ii) de havde ledelsesmæssig autonomi og førte et komplet sæt regnskaber; (iii) langt størstedelen af deres medlemmer skulle tilslutte sig de gensidige forsikringsinstitutioner, som i princippet ikke havde ret til at levere deres tjenesteydelser til andre personer; og (iv) tjenesteydelserne var ikke garanteret af staten og afhang af størrelsen af de indbetalte bidrag samt de gensidige forsikringsinstitutioners succes med at forvalte deres aktiver. Sagen er vigtig, da den bekræfter, at ECB har ret til at indsamle statistisk information om ansøgernes finansielle aktiviteter som pensionskasser. Da pensionskasser spiller en vigtig rolle i euroområdets økonomi, er disse oplysninger nødvendige for at udføre det Europæiske System af Centralbankers, ESCB, opgaver, især vedrørende pengepolitik.

9.2 ECB's udtalelser og sager om manglende overholdelse

I henhold til artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal ECB høres om ethvert forslag til EU-lovgivning eller udkast til national lovgivning, der falder inden for ECB's kompetenceområder. Alle ECB's udtalelser offentliggøres på EUR-Lex.

I 2024 blev der registreret ni klare og vigtige tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelsen til at rådføre sig med ECB om lovforslag. Fem tilfælde af manglende overholdelse vedrørte EU-retsakter og fire vedrørte national lovgivning. ECB vedtog udtalelser på eget initiativ i syv tilfælde. I to tilfælde blev der udstedt et brev om manglende overholdelse.

Den første EU-sag drejede sig om et EU-forslag til et direktiv om alternative investeringsforeninger, AIF'er. Denne sag anses for at være klar og vigtig, fordi den vedrører ESCB's adgang til detaljerede data om AIF-sektoren samt ECB's statistiske krav vedrørende denne sektor. Den anden EU-sag handlede om forordningen om oprettelse af en myndighed til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, AMLA. Denne sag anses for at være klar og vigtig, fordi den indeholder bestemmelser om samarbejde mellem AMLA og ECB. Den tredje EU-sag handlede om direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Denne sag anses for at være klar og vigtig på grund af ECB's behov for at få adgang til energiattester. Den fjerde EU-sag handlede om direktivet om due diligence i forbindelse med virksomheders bæredygtighed. Denne sag anses for at være klar og vigtig på grund af dens relevans for bankernes ESG-risikostyring (Environmental, Social and Governance) samt behovet for at sikre koordinering og informationsudveksling mellem alle berørte myndigheder.^[89] Den femte EU-sag handlede om forordningen om gennemsigtighed og integritet i ESG-ratings. Denne sag blev anset for at være klar og vigtig, fordi den vedrører Eurosystemets uafhængige vurdering af dets krav til sikkerhedsstillelse.

Den første nationale sag om manglende overholdelse vedrører bulgarske love, der påvirker Българска народна банка (Bulgarian National Bank). Denne sag anses for at være klar og vigtig, fordi den midlertidige udnævnelse af Nationalbankdirektøren eller vicedirektørerne for Bulgarian National Bank som fungerende premierminister rejser vigtige spørgsmål om den bulgarske nationalbanks uafhængighed. Den anden sag handler om en græsk lov, der overfører statens resterende aktieposter i græske banker til et andet offentligt organ. Denne sag anses for at være klar og vigtig, fordi loven har konsekvenser for græske kreditinstitutter, som er underlagt ECB's direkte tilsyn. Den tredje sag drejer sig om en ungarsk lov, der bringer Magyar Nemzeti Bank ind under loven om cybersikkerhed. Denne sag anses for at være klar og vigtig i betragtning af dens indvirkning på Magyar Nemzeti Banks uafhængighed. Den fjerde sag vedrører maltesisk lovgivning om aflønning af nationalbankdirektøren og vicedirektørerne i Central Bank of Malta. Denne sag anses for at være klar og vigtig i betragtning af dens indvirkning på Central Bank of Malta’s uafhængighed.

ECB vedtog fire udtalelser om EU's lovforslag om i) betalingstjenester og elektroniske penge, ii) monetære aftaler med tredjelande, der anvender euroen, iii) indberetningskrav inden for finansielle tjenesteydelser og investeringsstøtte og iv) rammerne for adgang til finansielle data.

ECB vedtog 38 udtalelser om udkast til national lovgivning. Udtalelser om national lovgivning dækker ofte mere end ét emne. ECB har vedtaget:
- ti udtalelser om adgang til kontanter;
- seks udtalelser om nationale centralbanker, NCB'er;
- fem udtalelser om spørgsmål vedrørende Den Internationale Valutafond;
- fire udtalelser om bankskatter til særlige formål eller skatter på finansielle transaktioner;
- to udtalelser om cybersikkerhed;
- to udtalelser om internationale sanktioner;
- én udtalelse om indførelsen af euroen;
- én udtalelse om tilsyn med betalingssystemer;
- én udtalelse om mindste reservekrav;
- én udtalelse om kryptoaktiver;
- én udtalelse om hjælp til låntagere;
- én udtalelse om afvikling af centrale modparter;
- én udtalelse om anvendelsen af kravene om registrering af lobbyvirksomhed for en NCB-embedsmænd;
- én udtalelse om en NBC’s ydelse af likviditetsstøtte i nødsituationer;
- én udtalelse om indberetning af betalingsstatistik;
- én udtalelse om et nationalt råd for finansiel stabilitet.

9.3 Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang

I henhold til artikel 271, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har ECB til opgave at overvåge, at de nationale centralbanker i EU (NCB'er) overholder forbuddene i traktatens artikel 123 og 124 og Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 og 3604/93. Ifølge artikel 123 er det forbudt for ECB og de nationale centralbanker at give mulighed for overtræk eller nogen anden form for kreditfaciliteter til stater og EU-institutioner eller -organer samt at købe gældsinstrumenter udstedt af disse institutioner på det primære marked. I artikel 124 nedlægges forbud mod enhver foranstaltning, der ikke er baseret på tilsynsmæssige hensyn, og hvorved stater og EU-institutioner eller -organer gives privilegeret adgang til finansielle selskaber. Parallelt med ECB's Styrelsesråd overvåger Europa-Kommissionen medlemsstaternes overholdelse af ovenstående bestemmelser.

ECB overvåger også EU's NCB'ers sekundære markedskøb af gældsinstrumenter udstedt af den indenlandske offentlige sektor, den offentlige sektor i andre medlemsstater og EU’s institutioner og -organer. Ifølge betragtningerne i Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 må erhvervelse af offentlige gældsinstrumenter på det sekundære marked ikke anvendes til at omgå målsætningen i traktatens artikel 123.

ECB's overvågning af 2024 bekræftede, at artikel 123 og 124 i traktaten generelt blev overholdt.

ECB vil fortsat overvåge Magyar Nemzeti Banks engagement i Budapest Stock Exchange, da Magyar Nemzeti Banks køb af aktiemajoriteten i Budapest Stock Exchange i 2015 stadig kan give anledning til bekymringer om monetær finansiering.

De nationale centralbankers finansiering af den offentlige sektors forpligtelser over for Den Internationale Valutafond, IMF, betragtes ikke som monetær finansiering, hvis den resulterer i udenlandske fordringer, der har alle de karakteristika, som reserveaktiver har. De finansielle donationer, som Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique og Banque de France tidligere har givet via IMF til gældslettelse for stærkt forgældede fattige lande, resulterede imidlertid ikke i nogen udenlandske fordringer og kræver derfor fortsat korrigerende foranstaltninger.

Banco de Españas finansiering af den spanske finansielle efterretningsenhed (Servicio Ejecutivo de la Comisión de Prevención del Blanqueo de Capitales e Infracciones Monetarias - Sepblac) er ikke forenelig med forbuddet mod monetær finansiering i artikel 123, da Sepblac er et organ i den offentlige sektor. Ordningerne vedrørende Sepblac bør derfor tages op til fornyet overvejelse med henblik på at sikre, at forbuddet overholdes.

10 ECB i en europæisk og international kontekst

ECB fortsatte den åbne dialog med sine europæiske og internationale modparter i 2024. Samspillet mellem ECB og Europa-Parlamentet er kernen i ECB's ramme for ansvarlighed. ECB havde regelmæssige høringer og korrespondance med Europa-Parlamentets Udvalg om Økonomi og Valutaspørgsmål, ECON. Derudover samarbejdede ECB med ECON som en del af det igangværende arbejde med en digital euro. På internationalt plan gik ECB i dialog med G20-partnerne og understregede behovet for at styrke modstandskraften i både banksektoren og den finansielle sektor uden for banksektoren samt for at fremme gennemførelsen af de aftalte G20-køreplaner og Basel III. ECB bidrog også til politiske drøftelser af relevans for centralbanker i Den Internationale Valutafond, IMF, bl.a. med hensyn til IMF's udlånspolitikker og -faciliteter for vækstmarkedsøkonomier og lavindkomstlande.

10.1 ECB's ansvarlighed

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, TEUF, giver ECB uafhængighed til at sikre, at den kan forfølge sit mandat om prisstabilitet uden politisk indblanding. Denne uafhængighed modsvares af en forpligtelse til at stå til ansvar for sine handlinger over for Europa-Parlamentet, som er dét organ, der repræsenterer EU's borgere. ECB's ansvarlighedspraksis, der er baseret på artikel 284, stk. 3, i TEUF, giver mulighed for en tovejsdialog mellem ECB og Europa-Parlamentet. Dette giver ECB mulighed for at forklare sine politikker og beslutninger og lytte til de bekymringer, som borgernes valgte repræsentanter har. Desuden supplerer EU-Domstolens domstolsprøvelse ECB's rammer for ansvarlighed.

I juni 2024 valgte EU-borgerne et nyt Europa-Parlament, og Parlamentet holdt pause fra slutningen af april til begyndelsen af juli. Som følge deraf deltog ECB's formand i tre regelmæssige høringer i ECON-udvalget – én i februar med det afgående udvalg og to i andet halvår med de nyvalgte medlemmer. Formanden deltog også i plenardebatten om ECB's årsberetning for 2022. Disse aktiviteter gjorde det lettere at udveksle synspunkter om vigtige pengepolitiske beslutninger og andre centralbankanliggender. Næstformanden præsenterede også ECB's årsberetning for 2023 for ECON-udvalget i april. Desuden offentliggjorde ECB i april sin feedback på Europa-Parlamentets beslutning om årsrapporten for 2022.

I løbet af året besvarede ECB 12 skriftlige spørgsmål fra medlemmer af Europa-Parlamentet. Disse spørgsmål omhandlede emner såsom pengepolitik, de økonomiske udsigter, den digitale euro og ECB's institutionelle forhold. Efter valget af det nye parlament blev der i september afholdt et introduktionsmøde om ECB for at gøre parlamentsmedlemmerne fortrolige med ECB's aktiviteter og ansvarsforpligtelser. I november 2024 deltog en delegation fra ECON-udvalget, som omfattede flere nye medlemmer af Europa-Parlamentet, i det årlige besøg hos ECB i Frankfurt am Main.

I løbet af 2024 fortsatte ECB sit tætte samarbejde med Europa-Parlamentet om forberedelsesfasen af den digitale euro. Direktionsmedlem Piero Cipollone deltog i to høringer i ECON-udvalget for at give opdateringer om fremskridtene i det digitale europrojekt^[90]. Derudover blev ECON-formanden og udvalgsmedlemmerne holdt underrettet via meddelelser om alle vigtige udviklinger vedrørende den digitale euro. ECB deltog også i arrangementer afholdt af medlemmer af Europa-Parlamentet for at drøfte forskellige dimensioner af det digitale europrojekt.

Standard Eurobarometer-undersøgelsen fra efteråret 2024 viste, at 81 pct. af de adspurgte i euroområdet støtter den fælles valuta, hvilket er en ny rekord. Derudover udtrykte 51 pct. af respondenterne i euroområdet tillid til ECB, hvilket er det højeste niveau siden efteråret 2009 og en stigning på 8 procentpoint sammenlignet med samme periode i 2023. ECB er fortsat opsat på at indgå i et konstruktivt samarbejde med Europa-Parlamentet og borgerne i euroområdet. Ved at forklare sine beslutninger, imødekomme offentlighedens bekymringer og opretholde en åben dialog ønsker ECB at styrke tilliden og sikre en effektiv opfyldelse af sine ansvarsforpligtelser.

10.2 Internationale relationer

G20

Under Brasiliens G20-formandskab i 2024 stod den globale økonomi fortsat over for betydelige udfordringer på grund af Ruslands krig mod Ukraine og eskalerende konflikter i Mellemøsten. På trods af geopolitiske spændinger lykkedes det for det brasilianske formandskab at fremme det multilaterale samarbejde og opnå enighed om kommunikéer på G20-møderne for finansministre og centralbankdirektører i juli og oktober og om erklæringen, Rio de Janeiro Leaders' Declaration, i november. Prioriteterne fokuserede på ulighed, klimaforandringer, bæredygtig udvikling, styrkelse af de multilaterale udviklingsbankers rolle, finansiel stabilitet og internationalt skattesamarbejde. En G20-køreplan for bedre, større og mere effektive multilaterale udviklingsbanker blev vedtaget. ECB hilste det brasilianske formandskabs anerkendelse af Financial Stability Board's, FSB, rolle i reguleringen af banksektoren og den finansielle sektor uden for banksektoren velkommen og understregede behovet for at gennemføre i) G20-køreplanen og FSB's anbefalinger vedrørende kryptoaktiver, ii) G20-køreplanen for grænseoverskridende betalinger, iii) Basel III og iv) FSB's anbefalinger vedrørende finansielle formidlere uden for banksektoren. ECB understregede også vigtigheden af at regulere innovative teknologier, såsom kunstig intelligens og tokenisering, for at sikre, at deres fordele understøttes af robuste lovgivningsmæssige rammer.

Politiske spørgsmål relateret til IMF og den internationale finansielle arkitektur

ECB fortsatte med at spille en aktiv rolle i diskussionerne om det internationale monetære og finansielle system hos IMF^[91] og i andre fora. I 2024 tog IMF betydelige skridt til yderligere at hjælpe vækstmarkedsøkonomier og lavindkomstlande.

I oktober bød IMF velkommen til et nyt 25. medlem af sin bestyrelse. Det nye bestyrelsesmedlem repræsenterer, sammen med to andre bestyrelsesmedlemmer, Afrika syd for Sahara og styrker regionens stemme og repræsentation. IMF reformerede også sine gebyrer og sin tillægspolitik for at reducere låneomkostningerne betydeligt for medlemslande i nød, samtidig med at den sikrede sin finansielle kapacitet. For lavindkomstlandene satte IMF kursen mod at gøre Poverty Reduction and Growth Trust, PRGT, bæredygtig, bl.a. ved at aftale en pakke med flerårige politiske reformer og finansiering for at sikre ressourcer, så IMF fortsat kan yde lån til fordelagtige priser. Desuden foretog den sin første foreløbige Interim gennemgang af Resilience and Sustainability Trust, RST. Denne fond hjælper lavindkomstlande og sårbare mellemindkomstlande med at styrke deres makroøkonomiske modstandsdygtighed over for klimaforandringer og fremtidige pandemier, og bidrager dermed til den fremtidige betalingsbalancestabilitet. EU-medlemsstater og deres centralbanker er vigtige bidragydere til både PRGT og RST. Bidrag fra EU's centralbanker kan kun anvendes, hvis den resulterende fordring mod fonden har status som reserveaktiv, hvilket udelukker bidrag i form af tilskud eller donationer. ECB fortsatte også med at støtte internationale initiativer, der skal hjælpe sårbare lande med at håndtere stigende gældssårbarhed, især forbedringen af G20's Common Framework for Debt Treatments og IMF's og Verdensbankens initiativ til at støtte lande, der står over for likviditetsudfordringer, men hvis gæld er bæredygtig.

Tre år efter den sidste generelle tildeling af særlige trækningsrettigheder, SDR, fra IMF i 2021 gennemgik ECB og de nationale centralbanker i Eurosystemet SDR Voluntary Trading Arrangements, VTA, med IMF.^[92] I november konkluderede ECB's Styrelsesråd, at Eurosystemets nuværende VTA'er fortsat er passende, herunder deres handelsintervaller.

11 Fremme af god ledelse, social og miljømæssig bæredygtighed

ECB gennemfører vigtige aktiviteter for at håndtere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål, ESG. Som offentlig institution er ECB ansvarlig over for borgerne i Den Europæiske Union, EU, og deres valgte repræsentanter. Dette ansvar indebærer effektiv kommunikation og engagement med forskellige målgrupper, opretholdelse af de højeste etiske standarder og gennemsigtighed, styrkelse af medarbejderne og fremme af deres trivsel samt vurdering af de påvirkninger og risici, der er forbundet med klimaet og miljøet. I 2024 blev flere af milepælene i ECB's klima- og naturplan nået.

11.1 Opdateringer om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold

Denne oversigt over de vigtigste ESG-udviklinger i 2024 suppleres af andre afsnit i denne årsberetning og yderligere informationer, som findes på ECB's hjemmeside (tabel 11.1).

I afsnit 11.2 og 11.3 beskrives det, hvordan ECB gennemførte store initiativer i 2024 for løbende at forbedre sine ledelsesrammer som europæisk institution og samtidig fremme gennemsigtighed og engagement i forhold til borgerne. I afsnit 11.2 fremhæves det, hvordan ECB arbejder tæt sammen med ligestillede institutioner på europæisk og internationalt plan om at styrke etik, integritet og god adfærd og dermed også reagerer på den øgede offentlige interesse for disse spørgsmål. I afsnit 11.3 beskrives de initiativer, som ECB har gennemført for at styrke sin formidling samt øge sin gennemsigtighed og tilgængelighed over for offentligheden. Afsnit 11.4 giver et overblik over personalepolitikker og data om, hvordan ECB fremmer en åben arbejdskultur og karriereudvikling, samt opdateringer om indsatsen for mangfoldighed og inklusion med en beskrivelse af den vigtigste udvikling i 2024. Endelig omfatter afsnit 11.5 ECB's arbejde med klimarelaterede og miljømæssige emner og indeholder oplysninger om mere specialiserede publikationer på dette område.

ESG-risici vurderes som en del af ECB's risikostyringsramme for finansielle og ikke-finansielle risici. Dette er beskrevet i kapitlet om risikostyring i ECB's årsregnskab for 2024. En del af denne ramme er klimastresstesten af Eurosystemets balance^[93], hvor ECB vurderer, hvor følsom Eurosystemets finansielle risikoprofil er over for klimaændringer. Den første klimastresstest blev udført i 2022, og den er siden blevet en regelmæssig øvelse med en ny test i 2024.

11.2 Styrkelse af etik og integritet

ECB's Compliance and Governance Office, CGO, er ansvarlig for at opstille etiske og ledelsesmæssige regler i overensstemmelse med de højeste adfærdsstandarder og for at overvåge overholdelsen af disse regler.

For at støtte de nationale centralbanker og kompetente nationale myndigheder i implementeringen af de etiske retningslinjer gav Komitéen for etik og compliance i 2024 vejledning i spørgsmål vedrørende restriktioner for private finansielle transaktioner og interessekonflikter i forbindelse med eksterne aktiviteter og ulønnet orlov. For bedst muligt at udnytte og drage fordel af mange forskelligartede synspunkter organiserede komitéen desuden sessioner om emner af fælles interesse med eksterne talere, hvor over 50 forskellige offentlige institutioner og organisationer deltog. For at markere Global Ethics Day lancerede komitéen et banner med teksten "Etik: vores fælles kompas" på alle officielle EU-sprog for at fremhæve det fælles engagement.

På europæisk plan arbejdede ECB sammen med andre europæiske institutioner på at få vedtaget en interinstitutionel aftale om oprettelse af EU's etiske organ. Underskrivelsen af aftalen er et stort fremskridt og medvirker til at fremme en fælles kultur for god adfærd blandt de europæiske institutioner. På internationalt plan var ECB aktivt involveret i at dele viden og bedste praksis inden for det globale Ethics Network of Multilateral Organizations, ENMO, både via sin rolle som næstformand for netværket og via sine bidrag til møder, arbejdsgrupper og den årlige konference, som Verdenssundhedsorganisationen var vært for, og styrkede dermed det globale samarbejde.

Opretholdelse af bevidstheden om etik og integritet var fortsat en topprioritet i 2024. Udover programmer for nyansatte understregede CGO tilrettelæggelsen af kurser, der er designet og skræddersyet til specifikke forretningsmæssige funktioner, samt genopfriskningskurser om de regler, der gælder for private finansielle transaktioner. Der blev også organiseret flere opsøgende initiativer for at markere Global Ethics Day, herunder stande og en quiz for alle ECB's medarbejdere. CGO fortsatte sin digitaliseringsindsats for at forenkle medarbejdernes adgang til etisk rådgivning, fx via ECB's mobile enheder. Desuden blev processen for indsendelse af interesseerklæringer fra højt stående embedsmænd i ECB digitaliseret, hvilket muliggjorde en hurtigere og mere smidig indsendelse.

Initiativerne til at øge bevidstheden og den konstante indsats for at udvikle intuitive digitale værktøjer førte til en mærkbar stigning i antallet af forespørgsler om etisk rådgivning, fra 2.767 i 2023 til 3.070 i 2024 (figur 11.1). Den årlige kontrol af compliance, som CGO organiserede i 2024, bekræftede endnu engang, at ECB's medarbejdere og højtstående embedsmænd generelt overholder reglerne for private finansielle transaktioner.

Figur 11.1

Oversigt over forespørgsler om rådgivning modtaget fra ECB's medarbejdere i 2024

ECB's uafhængige Etiske Komité supplerer – sammen med ECB's revisionsudvalg – ECB's ledelsesstruktur. Den rådgiver højtstående embedsmænd i ECB om etiske spørgsmål, primært vedrørende private aktiviteter og lønnet beskæftigelse, når de forlader ECB, og vurderer deres interesseerklæringer. Derudover overvåger komitéen den europæiske og internationale udvikling inden for etik og god adfærd. I 2024 undersøgte den overholdelsen af reglerne om private finansielle transaktioner foretaget af højtstående embedsmænd i ECB via interesseerklæringerne og afgav 34 udtalelser om en række forskellige emner, fx 10 udtalelser om restriktioner efter ansættelse (flere af disse udtalelser indeholdt anbefalinger om overholdelse af fortrydelsesfrister). Udtalelser fra den Etiske Komité offentliggøres på ECB's hjemmeside seks måneder efter den dato, hvor de blev afgivet.

11.3 Kommunikation og gennemsigtighed i ECB's politik

I og med at inflationen faldt yderligere i 2024, og nærmer sig målet på 2 pct. i 2025, er ECB's politikker blevet hjulpet af de stabile inflationsforventninger. Forskningen viser i stigende grad, at forbrugernes og virksomhedernes forventninger betyder mindst lige så meget som de finansielle markeders for transmissionen af pengepolitikken. Hvis det skal lykkes at styre forventningerne, skal ECB kommunikere på en klar, konsekvent og forståelig måde.

2024 var præget af en vending i den politiske rentecyklus. Den første rentenedsættelse i juni 2024 blev ledsaget af en koordineret kommunikationsindsats for at forklare beslutningen og udsigterne for økonomien. Det omfattede udtalelser fra formanden, som blev bragt i flere medier i hele Europa (og som også blev offentliggjort som et indlæg på ECB's blog om årsagerne til rentesænkningen), samt TV- og radiointerviews med medlemmer af direktionen. En forklaringsmanual, der fokuserede på, hvad rentenedsættelserne betyder for folk i deres hverdag, blev gjort tilgængelig på alle EU-sprog og offentliggjort via ECB's sociale mediekanaler.

Forbedring af formidlingen

Stigende priser er blevet et meget fremtrædende emne for Europas befolkning under den seneste inflationsbølge og har givet anledning til mange spørgsmål og bekymringer. ECB fortsatte med at forklare sine handlinger for offentligheden. Undersøgelser viser, at de fleste europæere stadig hører om ECB på TV og i radioen – og at en stigende andel af befolkningen også nås via onlinenyheder. ECB's beslutningstagere fokuserede derfor på TV, sociale medier og medier af almen interesse som kanaler til at forklare ECB's politik, og hvordan den sikrer prisstabilitet til gavn for alle.

Nye formater blev udforsket, fx en TV-dokumentar "bag kulisserne" om, hvordan beslutninger træffes, og som giver et personligt indblik i, hvordan ECB arbejder. For at skabe en direkte forbindelse til folk i alle landene i euroområdet kombinerede ECB's beslutningstagere ofte officielle besøg med muligheder for at interagere med borgerne på steder som fx et lokalt marked eller på skoler og universiteter. Der blev gjort en ekstraordinær indsats for at nå ud til folk, som måske ikke normalt hører om centralbankens politik, ved at formand Lagarde optrådte i et velkendt TV-komedieshow for på en enkel og tilgængelig måde at forklare, hvad ECB gør for at holde priserne under kontrol, hvordan kunstig intelligens påvirker økonomien, og hvordan man håndterer større økonomisk usikkerhed.

For at gøre forbindelsen mellem pengepolitik og realøkonomisk aktivitet håndgribelig besøgte ECB's beslutningstagere virksomheder i forskellige lande i euroområdet – fx kvantecomputerlaboratoriet Pasqal i Frankrig, teknologi- og serviceleverandøren Bosch i Tyskland og Rotterdam Havn i Nederlandene. Disse besøg er ikke kun en anledning til at diskutere, hvordan ECB's politik påvirker økonomien og virksomhederne. De hjælper også beslutningstagere med bedre at forstå de økonomiske udfordringer, som virksomhederne står over for – fx reguleringens og teknologiens indvirkning på produktiviteten, vanskeligheden ved at finde veluddannet arbejdskraft eller kravene til den grønne omstilling.

ECB fortsatte sin indsats for at være en god institutionel borger i byen Frankfurt am Main og engagere sig direkte i lokalbefolkningen. I 2024 åbnede ECB igen sine døre for besøgende under den årlige "Night of the Museums"-festival. Den deltog også i den lokale Europafest på Europadagen (9. maj) med en velbesøgt stand, og sammen med Frankfurts Radiosymfoniorkester arrangerede den en meget vellykket Europa OpenAir-koncert i nærheden af ECB's bygninger, som blev overværet af omkring 17.000 gæster.

Gør ECB mere tilgængelig

I løbet af året havde ECB's besøgscenter i alt 21.325 besøgende, hvoraf 12.798 deltog i guidede ture og 8.527 i foredrag. I lyset af offentlighedens store interesse for arkitekturen i ECB's hovedbygning blev der i juli 2024 relanceret guidede arkitektoniske rundvisninger, som blev besøgt af 1.040 gæster. Det er kun en brøkdel af dem, der er interesserede, men antallet af pladser på turene er begrænset på grund af kapacitetsbegrænsninger.

For at lette adgangen til ECB og dens politikker – herunder onlineadgang – har ECB ændret strukturen på sine hjemmesider og indført en brugercentreret tilgang, som gør det lettere for brugerne at søge efter oplysninger. Derudover blev der oprettet en ny WhatsApp-kanal for at nå ud til nye målgrupper. Den tilbyder nyheder, quizzer og andet interaktivt indhold og havde nået over 90.000 abonnenter ved udgangen af 2024. ECB fortsatte også sine bestræbelser på at bruge teknologi til at sikre, at de oplysninger, den offentliggør, er lette at forstå. Til dét formål udvikles der et værktøj baseret på kunstig intelligens, som forbedrer skrivestilen, og der leveres mere flersproget indhold ved hjælp af eTranslation, Europa-Kommissionens maskinoversættelsestjeneste.

Særlige dage og jubilæer giver mulighed for at henlede offentlighedens opmærksomhed på ECB og dens arbejde og forklare, hvad den gør, og hvordan dens arbejde påvirker folk. I 2024 var det 10 år siden, at det europæiske banktilsyn blev etableret. For at markere anledningen blev udstillingerne om banktilsyn i ECB's besøgscenter opdateret og forbedret. I det forgangne år fejrede ECB's podcast også sit femårsjubilæum, som blev markeret med en særlig #AskECB-podcast-episode, hvor spørgsmål fra borgerne blev besvaret. Og ECB's LinkedIn-kanal nåede op på 500.000 følgere.

ECB's ordning for offentlig adgang spiller en afgørende rolle i dens politik om åbenhed. Ordningen fremmer åbenhed og styrker ECB's demokratiske legitimitet ved at give den bredest mulige adgang til ECB's dokumenter, samtidig med at den sikrer beskyttelse af ECB's uafhængighed og effektive virke.

Antallet af anmodninger om aktindsigt i ECB's dokumenter steg en smule i 2024 (74 anmodninger) i forhold til 2023 (73 anmodninger). Forespørgslerne dækkede fortsat et bredt spektrum af emner relateret til institutionelle og ledelsesmæssige aspekter samt centralbanks- og tilsynsspørgsmål. Ligesom i 2023 var det højeste antal anmodninger om dokumenter relateret til institutionelle spørgsmål som fx indkøb. For at understrege ECB's forpligtelse til gennemsigtighed bliver dokumenter, der frigives som svar på anmodninger om aktindsigt, typisk gjort tilgængelige via ECB's offentlige dokumentregister. Desuden blev oversigten over de emner, der er omfattet af anmodninger om aktindsigt, som ECB har modtaget, opdateret for 2024.

For at øge kendskabet til de juridiske rammer for aktindsigt og fremme en åbenhedskultur i institutionen organiserede ECB outreach-initiativer rettet mod alle ECB's medarbejdere på den internationale dag for universel adgang til information, som blev udråbt af UNESCO.

Den Europæiske Ombudsmand fandt ingen tilfælde af fejl eller forsømmelser i ECB's håndtering af anmodninger om aktindsigt.

11.4 Vi giver vores medarbejdere mulighed for at udmærke sig for Europa

I 2024 fortsatte ECB med at prioritere indsatsen for at fremme en åben arbejdskultur og en dynamisk, inkluderende og støttende arbejdsplads, hvor alle medarbejdere har mulighed for at udmærke sig. ECB introducerede flere initiativer for at forbedre trivsel, karriereudvikling samt mangfoldighed og inklusion, D&I. ECB begyndte også overgangen til dynamiske arbejdsområder, som er et nyt design af vores kontorlokaler, der afspejler udviklingen af hybrid-, fjern- og kontorarbejde. Nye politikker, som fx fuldt betalt særlig forældreorlov og øget orlov til omsorgspersoner, understreger ECB's engagement i at fremme et fair miljø. En karriereportal blev lanceret for at støtte medarbejdernes udvikling og tilbyde muligheder for mobilitet (hvor medarbejderne kan skifte job internt) og mentorordninger. Fokus på mangfoldighed og inklusion er tydeligt i form af ambitiøse kønsmål og initiativer, der tager fat på de forskellige facetter. Gennem denne indsats ønsker ECB at skabe en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere føler sig værdsat og i stand til at bidrage med deres bedste til Europas fremtid.

Arbejdskultur og -vilkår

ECB er ved at ændre sine arbejdsområder for at tilpasse sig en hybridmodel med fjernarbejde og kontorarbejde. I 2024 tog den de første skridt til at indføre dynamiske arbejdsområder, herunder skrivebordsdeling, for at fremme fleksibilitet, inklusion og samarbejde samtidig med at brugen af kontorlokaler optimeres. Medarbejderinvolvering er afgørende for at skabe et arbejdsmiljø, der understøtter mangfoldigheden af individer og arbejdsmetoder. Nogle teams har allerede designet deres nye kontorer og flytter ind i dem i 2025.

ECB indfører en særlig orlovspolitik fra 1. januar 2025 for forældre til børn, der er født eller adopteret fra denne dato. De vil kunne tage 40 dages ekstra betalt orlov i løbet af de første tre år efter fødslen eller adoptionen. En overgangsforanstaltning giver 20 dage for børn, der er født eller adopteret fra august 2022. Den særlige orlov til plejere er blevet øget til 10 dage om året. Disse tilføjelser til eksisterende fordele understreger ECB's engagement i balance mellem arbejdsliv og privatliv samt ligestilling mellem kønnene, og fremmer en inkluderende arbejdsplads.

ECB prioriterede fortsat at lytte til medarbejderne for bedre at forstå deres behov. På baggrund af feedback fra undersøgelsen har ECB indført initiativer, der skal øge trivslen og styrke kulturen med at sige fra over for problemer. For eksempel hjalp fokusgrupper på forståelsen af de grundlæggende årsager til og med at identificere løsninger på trivselsudfordringer; kommunikationskampagner øgede bevidstheden om fleksible arbejdsmuligheder, og workshops klædte medarbejdere og ledere på til at håndtere respektløs adfærd.

Desuden blev der foretaget en gennemgang på tværs af forretningsområder af rammerne for håndtering af dårlig adfærd på arbejdspladsen med det formål at gøre procedurerne klarere og mere effektive samt at sikre bedre beskyttelse og støtte.

Gennemgangen af General Salary Adjustment-metoden, GSA, blev afsluttet i 2024. Denne metode definerer, hvordan ECB's lønninger justeres på årsbasis. Den nye tilgang er baseret på data offentliggjort af Eurostat, hvilket garanterer gennemsigtighed og objektivitet.

Talent- og karriereudvikling

Karriereudvikling er en prioritet i ECB, og i 2024 blev der lanceret et vigtigt initiativ: Den nye karriereportal. Det fungerer som et centralt punkt for medarbejderne, hvor de kan udforske muligheder såsom mobilitet og mentorordninger. Karriereportalen tilbyder også en ny mulighed for, at medarbejderne kan søge efter personer i organisationen, som de kan bytte job med, så de kan foretage horisontale skift, udvide deres færdigheder og forbedre deres professionelle netværk. I 2025 vil nye funktioner, som fx muligheden for at opleve en kollegas arbejdsliv gennem følordninger (job shadowing), blive tilføjet til karriereportalen. I de første seks uger efter lanceringen brugte 1.207 medarbejdere karriereportalen.

Hvad angår mobilitet, blev der i forbindelse med den sjette udgave af Schuman-programmet, som blev lanceret i 2024, tilbudt 39 projekter som udstationeringsmuligheder, der muliggjorde udveksling af medarbejdere mellem ECB, kompetente nationale myndigheder, NCA'er, og nationale centralbanker, NCB'er. ECB's medarbejdere fortsatte også med at deltage i udvekslinger med flere kompetente nationale myndigheder og europæiske institutioner som led i et særligt swap-program for Den Fælles Tilsynsmekanisme, SSM. Ved udgangen af 2024 var der syv swap-aftaler på plads med fire kompetente nationale myndigheder (Banca d'Italia, De Nederlandsche Bank, Banco de España og ACPR) og tre agenturer (Den Fælles Afviklingsinstans, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed).

Vores arbejdsmiljø ændrer sig og stiller os over for nye udfordringer med stigende hastighed. Det er afgørende for både personlig vækst og organisatorisk succes at udvikle og tilegne sig nye færdigheder. Læringsprogrammet i 2024 fokuserede på kunstig intelligens/AI, klimarisici og lederskab. Inden for AI fokuserede den på at øge bevidstheden og fremme interessen: Medarbejderne blev opfordret til at udforske hvad AI er, og til at begynde at eksperimentere med teknologier og værktøjer. Et læringsprogram om klimarisici gjorde det muligt for medarbejdere i Det Europæiske System af Centralbanker, ESCB, og SSM at forstå indvirkningen på det finansielle system. Initiativerne til lederudvikling omfattede en 360-graders feedback-øvelse for alle lederniveauer og for første gang et særligt udviklingsprogram for teamledere.

Mangfoldighed og inklusion

I ECB kræver det en kollektiv indsats at fremme en kultur med mangfoldighed, inklusion og tilhørsforhold. Vores eksekutive D&I-sponsorer giver ledelsesmæssig støtte og giver emnet vægt, mens D&I-ambassadører fremmer D&I inden for forretningsområderne sammen med seks D&I-netværk, der forstærker stemmerne fra underrepræsenterede grupper. D&I-rådgiveren og HR-teamet forener disse bestræbelser ved at integrere D&I-aspektet i politikudformningen og muliggøre en åben dialog i banken. For at udnytte vores kollektive D&I-erfaring og -viden mødes et D&I-netværk for ESCB og SSM regelmæssigt, hvilket bringer vores institutioner et skridt tættere på at afspejle og levere endnu bedre resultater for de borgere, som ECB tjener.

I bestræbelserne på at opnå ligestilling mellem kønnene har ECB indført ambitiøse kønsmål og ledsagende foranstaltninger. I 2024 udgjorde kvinder 33,3 pct. af de ansatte på ledelsesniveau (I-L-løntrin) og 37,3 pct. på toplederniveau (K-L-løntrin), hvilket var 0,7 procentpoint under målene for ledelse og topledelse. Ser på sammensætningen af ledelsen, er der opnået betydelige fremskridt i løbet af de seneste 10 år. Ikke desto mindre er det stadig en udfordring at lukke kløften på ekspertniveau (F/G-G-løntrin) og på teamlederniveau (H-løntrin) (figur 11.1), hvilket understreger behovet for at holde kønsbalancen højt på vores strategiske dagsorden.

I 2024 omfattede indsatsen ikke kun støtte til kvinder, men også inddragelse af mænd gennem en særlig række foredrag om kønsnormer, maskulinitet og fædreorlov. Med det formål at dyrke og opretholde et miljø, hvor alle individuelle baggrunde, erfaringer og evner værdsættes, blev der afholdt flere workshops med fokus på inkluderende adfærd og lederskab, LGBT+-inklusion, race, etnicitet og allyship.

ECB dedikerede EU's mangfoldighedsmåned i 2024 til race og etnicitet ved at samarbejde med eksterne eksperter og afprøve et mentorprogram og fokusgrupper for medarbejdere fra etniske minoriteter. Den indsamlede viden om styrker og forbedringsområder dannede grundlag for en pilotworkshop om racemæssig inklusion for ledere.

Figur 11.1

Et overblik over vores medarbejdere

11.5 Fremme af arbejdet med miljø- og klimarelaterede udfordringer

De seneste fremskridt inden for klimaøkonomi og -modellering viser, at omkostningerne ved uformindskede klimaforandringer er betydeligt højere end hidtil antaget. Det skyldes til dels utilstrækkelige fremskridt med at afbøde klimaforandringerne. En rettidig overgang til en grønnere økonomi ville være betydeligt billigere.^[94] Den årlige globale CO2-udledning er nu på et rekordhøjt niveau, og forskerne forventer, at den globale opvarmning vil nå 2,6-2,8 °C over det førindustrielle niveau i dette århundrede, selv hvis de nuværende politiske forpligtelser overholdes. Det er meget højere end den grænse på 1,5 °C, der er fastsat i Parisaftalen.^[95] Risikoen for en varmere planet og en for sen omstilling er derfor stigende. Derudover påvirker naturforringelse økonomien og fører til finansielle risici. Klima og natur hænger sammen, og for effektivt at kunne opfylde sit mandat er ECB nødt til at forstå den kombinerede indvirkning på økonomien og den finansielle sektor.

I 2024 fortsatte ECB med at arbejde på sin klima- og naturplan for 2024-25. Dette arbejde koordineres af ECB's center for klimaforandringer og udføres i samarbejde med interne interessenter og de relevante udvalg og klimafora i Eurosystemet. Planen bygger på tidligere resultater og skitserer ECB's vision for, hvordan den skal håndtere konsekvenserne af klimaforandringer og naturforringelse inden for sit mandat. Udover den fortsatte implementering af de foranstaltninger, der er blevet aftalt hidtil^[96], identificerer den tre fokusområder for det videre arbejde: (i) at styre overgangen til en grøn økonomi, (ii) at forstå de øgede fysiske konsekvenser af klimaforandringerne, og (iii) at fremme arbejdet med naturrelaterede risici. Centret for klimaforandringer har også udviklet kapacitetsopbyggende initiativer og forbedret synergierne inden for Eurosystemet gennem fælles uddannelsesprogrammer, seminarer og projekter. ECB's medarbejdere har også deltaget i kurser og workshops med kolleger fra centralbanker og andre interessenter uden for Eurosystemet. ECB har bidraget til at fremme klimadagsordenen i internationale fora, herunder Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System, NGFS, Rådet for Finansiel Stabilitet, Baselkomitéen for Banktilsyn, Den Europæiske Tilsynsmyndighed og det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, Bank for International Settlements, BIS, BIS' Udvalg om Betalings- og Markedsinfrastrukturer, G7, G20 samt Den Internationale Valutafond og Verdensbanken.

I forbindelse med gennemførelse af pengepolitik udvidede man i publikationen, ”klimarelaterede finansielle oplysninger om Eurosystemets pengepolitiske beholdninger og ECB's valutareserver”, fra juni 2024, rapportens anvendelsesområde fra kun virksomhedsaktiver til også at omfatte andre aktivklasser. Rapporten dækker nu 99,7 pct. af de samlede aktiver, som er reserveret til pengepolitiske formål. CO2-udledningen i forbindelse med virksomhedsaktiver – for hvilke Eurosystemet sigter mod en dekarbonisering, der understøtter målene i Parisaftalen og EU's mål om klimaneutralitet – fortsatte med at falde. Da geninvesteringer i virksomhedsobligationer blev indstillet pr. 31. december 2024, er denne reduktion baseret på løbetidsprofilen for disse aktiver samt på handlinger fra virksomhederne selv. I maj 2024 besluttede Styrelsesrådet, at der skulle fastsættes midlertidige mål for reduktion af emissioner for virksomhedernes aktivbeholdninger for på dette tidspunkt at overvåge virksomhedsporteføljernes emissionsreduktionsforløb internt. Hvis der konstateres afvigelser fra den ønskede kurs, vil ECB's Styrelsesråd vurdere behovet for afhjælpende foranstaltninger inden for sit mandat fra sag til sag. Desuden fortsatte Eurosystemet med at indarbejde overvejelser om klimaforandringer i sine pengepolitiske operationer og forbedre sin risikovurdering og -styring. For eksempel anvender NCB'erne i Eurosystemet nu de fælles minimumsstandarder for deres interne kreditvurderingssystemer, ICAS, i overensstemmelse med den forpligtelse, de indgik i juli 2022.^[97]

Med hensyn til finansiel stabilitet og analyser af scenarier viser ECB's, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis og de europæiske tilsynsmyndigheders engangsanalyse af klimascenariet "one-off Fit-for-55", at det er usandsynligt, at tab i forbindelse med transitionsrisici alene vil true den samlede finansielle stabilitet i EU. Men når disse risici kombineres med makroøkonomiske stød, kan de øge de finansielle institutioners tab. Det kræver en koordineret politisk tilgang. De nye langsigtede klimascenarier, der er udarbejdet af det ECB-ledede NGFS-workstream, omfatter en opdateret skadesfunktion, som fører til en mere negativ vurdering af fysisk risiko, og understreger, hvordan utilstrækkeligt ambitiøse klimapolitikker gør omstillingen vanskeligere.

ECB's Banktilsyn fortsatte med at vurdere bankernes overensstemmelse med ECB's tilsynsforventninger til klimarelaterede og miljømæssige risici. Rammeværket for klima- og naturrelaterede risici er nu stort set på plads i de fleste banker. Men for et lille antal banker er de grundlæggende elementer for en passende håndtering af klima- og naturrelaterede risici endnu ikke på plads. Hvis bankerne ikke opfylder kravene inden for de fastsatte tidsfrister, kan de blive pålagt tvangsbøder.

Hvad angår bidraget til klimarelaterede data, blev alle tre sæt af ECB's statistiske indikatorer for klima (dvs. for bæredygtig finansiering, fysiske risici og CO2-emissioner) opdateret og forbedret i 2024 (se afsnit 7.2).

De årlige klimarelaterede finansielle oplysninger om ECB's ikke-pengepolitiske porteføljer og dens miljøredegørelse giver et overblik over CO2-aftrykket af ECB's finansierede udledninger og reduktionsmålene samt miljøpåvirkningerne og målene for ECB's egen drift. Data om ECB's miljørelaterede præstationer i 2024 bliver offentliggjort i 2025 sammen med et nyt miljøledelsesprogram for 2025-27.

Arbejdet med at reducere eurosedlernes miljømæssige fodaftryk fortsatte i 2024. Der er bl.a. taget skridt til at gå over til 100 pct. økologisk bomuld som papirsubstrat inden 2027, og der er forsket i at forlænge levetiden for pengesedler i omløb samt i alternative bæredygtige metoder til bortskaffelse af affald, fx genbrug og genanvendelse af affaldsmateriale. Endelig er fremtidige eurosedler ved at blive udviklet i overensstemmelse med principperne for miljøvenligt design. Det betyder, at der tages højde for miljøaspekter i alle faser af udviklingsprocessen af sedler (se afsnit 6.3). Med hensyn til elektroniske detailbetalinger og i sin rolle som katalysator undersøgte ECB sammen med ESCB, hvordan man kan fremme en reduktion af betalingsprocessens miljømæssige fodaftryk. Eurosystemet har udviklet en indledende miljømæssig bedste praksis for elektroniske detailbetalinger, der udelukkende fokuserer på digitale betalinger. Samme tilgang anvendes i det digitale europrojekt, hvor Eurosystemet fokuserer på at minimere det miljømæssige fodaftryk i hele værdikæden. Det indebærer brug af eksisterende standarder og optimering af processer, anvendelse af protokoller for at minimere energiforbruget samt overholdelse af bedste praksis for miljøpræstation og datatransparens.

Udover at gennemføre de foranstaltninger, der tidligere var blevet aftalt, øgede ECB sit arbejde på tre områder (figur 11.2).

Figur 11.2

Fokusområder for ECB's klimarelaterede arbejde i 2024-25

ECB har gjort fremskridt med hensyn til at forstå og håndtere konsekvenserne af overgangen til en grønnere økonomi. ECB's undersøgelse af bankernes udlån i juli 2024 viste, at der i stigende grad tages højde for klimarisici i udlånsbetingelserne og i efterspørgslen efter lån, især til finansiering af investeringer i den grønne omstilling. En analyse viste, at der stadig er behov for betydelige grønne investeringer i Europa på trods af fremskridt. En ESCB-rapport analyserede de strukturelle konsekvenser af omstillingen for produktiviteten, mens analytiske bidrag som en boks i Economic Bulletin om de makroøkonomiske effekter af politikker for omstilling til klimaforandringer forbedrede ECB's rammeværk for makromodellering. Et ECB-blogindlæg viste, at energiintensive virksomheder lider under lave fortjenstmarginer, og diskuterede konsekvenserne for den grønne omstilling. Hvad angår gennemførelse af pengepolitik, bekræftede Styrelsesrådet i marts 2024, at i det omfang forskellige konfigurationer af de operationelle rammer i lige høj grad bidrager til at sikre en effektiv gennemførelse af den pengepolitiske kurs, bør udformningen af Eurosystemets fremtidige operationelle rammer gøre det lettere at forfølge ECB's sekundære mål – navnlig overgangen til en grøn økonomi – uden at dette berører ECB's primære mål om prisstabilitet.

Hvad angår den øgede fysiske påvirkning fra klimaforandringer, har ECB undersøgt hvordan denne påvirkning kan integreres i klimascenarier og makroøkonomiske prognoser. Bidragene omfattede udforskning af indvirkningen af temperaturchok på inflationen i eurolandene og forstærkningen af fysiske risici gennem forsyningskædeforbindelser. Hvad angår tilpasning til klimaforandringer, har ECB og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger udgivet et papir om politikker til reduktion af kløften i klimaforsikringsbeskyttelsen, som uddyber udbuds- og efterspørgselsrelaterede årsager til kløften i Europa og skitserer mulige skridt hen imod et europæisk system til beskyttelse mod naturkatastrofer.

For at fremme arbejdet med naturrelaterede risici offentliggjorde ECB en boks om "økosystemtjenesteydelser" og en artikel om konsekvenserne af naturforringelse og tab af biodiversitet i Economic Bulletin, hvor det blev konkluderet, at naturforringelse kan udgøre en betydelig udfordring for ESCB's traktatbaserede mål om at opretholde prisstabilitet og dets opgave med at bidrage til finansiel stabilitet. Derudover udførte ECB sammen med Potsdam Institute for Climate Impact Research, NatureFinance og University of Minnesota forskning, som understregede vigtigheden af integrerede natur-klimascenarier for at få et mere præcist billede af risiciene for den finansielle og økonomiske stabilitet. ECB udførte også forskning, der undersøgte de juridiske konsekvenser af naturrelaterede risici for centralbanker og tilsynsmyndigheder som beskrevet i en tale af Frank Elderson om de risici, der er forbundet med naturforringelse.

12 Mød vores medarbejdere

Mange af resultaterne i 2024 blev muliggjort gennem samarbejde mellem kolleger på tværs af ECB og Det Europæiske System af Centralbanker, ESCB. ECB's Styrelsesråd og Generelle Råd blev især støttet i deres beslutningsprocesser af en række ekspertkomiteer. Disse komitéer, som består af eksperter fra ECB og ESCB, giver råd inden for deres respektive kompetenceområder. I dette kapitel forklarer nogle af vores kolleger, hvilken rolle det udvalg, de deltager i, spiller. De giver også et indblik i deres personlige erfaringer med at arbejde i udvalget samt mere generelt i ECB.

Oscar Arce

Jeg har det privilegium at være formand for Den Pengepolitiske Komité, et vigtigt Styrelsesrådet og Det Generelle Råd. Vores arbejde fokuserer på at analysere den økonomiske udvikling og forberede politiske diskussioner, som hjælper med at vejlede beslutninger om rentesatser og andre pengepolitiske foranstaltninger. Kort sagt hjælper vi med at sikre, at vores politikker holder inflationen stabil og støtter euroområdets økonomi.

Før jeg kom til ECB, var jeg generaldirektør for økonomi, statistik og forskning i Banco de España, hvor jeg arbejdede med økonomisk analyse og prognoser. Jeg tilbragte også nogen tid hos den spanske værdipapirmarkedskommission samt den spanske premierministers økonomiske kontor. Jeg har en ph.d. i økonomi fra London School of Economics and Political Science, og min forskning fokuserer på pengepolitik, finansiel stabilitet og makroøkonomisk politik.

Det er både en ære og en stor faglig udfordring at stå i spidsen for ECB's Generaldirektorat for Økonomi. ECB har været en grundpille for stabilitet og velstand i Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union fra starten. Vores rolle i tæt samarbejde med resten af Eurosystemet vil fortsat være afgørende i de kommende år. Det, jeg nyder mest ved mit arbejde, er den konstante udveksling af ideer med talentfulde kolleger i hele Europa.

Uden for arbejdet nyder jeg at tilbringe tid med min familie i Madrid og udforske de åbne veje på min motorcykel.

Cornelia Holthausen

Jeg er formand for Komitéen for Finansiel Stabilitet, som er et forum, hvor vi diskuterer spørgsmål vedrørende identifikation og vurdering af risici for den finansielle stabilitet samt den passende holdning til makroprudentielle politikker.

Efter at have taget min ph.d. var jeg meget motiveret for at arbejde for Europa og blev ansat i ECB i 1999 som økonom i Generaldirektoratet for Forskning med fokus på pengemarkeder og betalingssystemer. Jeg blev hurtigt interesseret i praktisk politisk arbejde og var glad for at komme til Generaldirektoratet for Markedsoperationer et par år senere som likviditetsmanager. Det var et fascinerende sted at være under finanskrisen. Analyse og hurtig beslutningstagning gik hånd i hånd, og jeg følte, at alle teammedlemmernes arbejde virkelig gjorde en forskel.

Senere tog jeg en lederuddannelse inden for finansiel forskning, markedsoperationer, økonomi og endelig finansiel stabilitet. Det var en stor oplevelse at bevæge sig rundt i ECB og arbejde med så mange forskellige emner med forskellige teams i årenes løb. Jeg oplevede et meget stærkt engagement i at levere resultater af høj kvalitet på tværs af institutionen.

I Generaldirektoratet for Makroprudentiel Politik og Finansiel Stabilitet fokuserer vi på at levere omfattende analyser og politisk rådgivning i forbindelse med makroprudentielle politikker, finansiel stabilitet samt finansiel regulering. Vores team er dedikeret til at identificere og overvåge systemiske risici i den finansielle sektor i hele euroområdet. I den forbindelse arbejder vi tæt sammen med de nationale centralbanker, Den Fælles Tilsynsmekanisme, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og andre af ECB's forretningsområder. Vores arbejde er udfordrende, men det er også givende at samles om et fælles formål.

Jeg er glad og stolt over, at jeg har kunnet arbejde så længe i en institution, som er en integreret del af Europa, og som har været stærk selv i vanskelige perioder. Og jeg ved, at Europa vil forblive stærkt forenet i de kommende årtier.

Vitaliana Rondonotti

Siden 2017 har jeg været ordfører for ESCB's Statistiske Komité. Jeg koordinerer tværgående statistiske spørgsmål i ESCB, overvåger gennemførelsen af det statistiske arbejdsprogram for ESCB og Den Fælles Tilsynsmekanisme og støtter formanden i den strategiske styring af udvalget. Som ordfører har jeg oplevet udfordrende, men berigende tider. Jeg har arbejdet direkte under fire generaldirektører i Generaldirektoratet for Statistik og været vidne til betydelige forandringer af den statistiske funktion på grund af stadigt stigende databehov, nye metoder, den hurtige udvikling af teknologi og behovet for at samarbejde effektivt med et stigende antal interessenter personligt og virtuelt.

Jeg har boet og studeret i forskellige lande og er vokset op med at sætte pris på multinationale og multikulturelle miljøer, og jeg er en stærk tilhænger af internationalt samarbejde. Da jeg hørte om projektet med en fælles europæisk valuta, blev jeg begejstret over muligheden for at blive en del af en international institution som ECB og dét at arbejde for Europa.

Efter mine studier i metodologisk statistik blev jeg ansat i ECB's Generaldirektorat for Statistik i 2000 som ekspert i sæsonkorrektion. Først var jeg involveret i udarbejdelsen af monetære statistikker, men ret hurtigt blev jeg meget interesseret i at bidrage til nye statistiske initiativer, som f.eks. at undersøge brugen af centrale kreditregistre og andre nye datakilder til statistiske formål samt oprettelsen af en database med statistik over værdipapirbeholdninger; ét af de første ESCB-projekter om detaljeret statistisk information.

Jeg er stolt over at tjene Den Statistiske Komité, bidrage til produktionen af europæiske statistikker af høj kvalitet, som er afgørende for ECB's politiske beslutningstagning, og gøre min del for et bedre og stærkere Europa.

Sylvia Hildebrandt

Jeg er Senior Office Coordinator i Direktoratet for Sedler. Siden jeg kom til ECB i 2017, har jeg været ansvarlig for at styre de administrative og logistiske arrangementer for Seddelkomitéen. Komitéens opgave er at sikre, at eurokontanter fortsat er bredt tilgængelige og accepterede som både betalingsmiddel og værdiopbevaringsmiddel, og at de forbliver innovative, sikre og miljøvenlige.

Min rolle er at facilitere problemfri udveksling mellem formanden, sekretæren og komitémedlemmerne, og jeg sætter stor pris på samarbejdsatmosfæren og holdånden, som går på tværs af landegrænser.

Før min tid i ECB arbejdede jeg i den private sektor med talentpleje og derefter som teamassistent. Jeg har altid brændt for at arbejde med mennesker og organisere arrangementer, og jeg var begejstret for at kunne bringe min ekspertise og mine færdigheder ind i min rolle hos ECB. Jeg trives i ECB's mangfoldige og internationale miljø, og da jeg har studeret anglistik, elsker jeg at bruge mine sprogkundskaber i praksis hver dag. Jeg er dybt engageret i at støtte et stærkt Europa, og jeg er stolt af at bidrage til dette mål gennem mit arbejde i Seddelkomitéen.

Privat nyder jeg at tilbringe tid udendørs, hvad enten det er med min hund eller på min mountainbike. Min partner og jeg elsker at cykle gennem de smukke landskaber omkring vores hjem i Odenwald.

Jeg glæder mig til at fortsætte med at bidrage til ECB's mission, og jeg ser frem til de muligheder, som fremtiden byder på.

Christian Barontini

Jeg er afdelingschef for en gruppe, der samler afdelingscheferne for alle ESCB-komitéerne. Dette arbejde indebærer at yde teknisk, logistisk og strategisk støtte. Vi rådgiver om reglerne for komitéerne, sikrer overensstemmelse i indhold og timing af fælles leverancer og overvåger, hvordan udvalgene reagerer på anmodninger fra de organer, som tager beslutningerne.

Min første erfaring med komitéerne fik jeg tidligt i min centralbank-karriere, da euroen blev indført i 1999. Jeg deltog i en arbejdsgruppe under Den Pengepolitiske Komité som repræsentant for Banque de France. Det bidrog til at uddybe min forståelse af mekanismerne bag europæiske projekter og vigtigheden af at engagere sig i nationale perspektiver for at finde fælles fodslag.

Jeg kom til ECB i 2007 som økonom i Generaldirektoratet for Internationale og Europæiske Forbindelser, hvor jeg hjalp med at udarbejde ECB's politiske holdninger til EU-institutionernes møder og fora i Bruxelles. Senere skiftede jeg til mit nuværende job i Generalsekretariatet, hvor jeg koordinerer møderne i ECB's beslutningstagende organer. I hele denne periode har jeg også været et aktivt medlem af Komitéen for Eurosystem-/ESCB-kommunikation, som rådgiver de beslutningstagende organer om hele spektret af interne og eksterne kommunikationsspørgsmål, f.eks. hvordan man tilpasser sig den skiftende brug af digitale værktøjer, eller kommunikationsaspekter af større projekter som f.eks. gennemgangen af den pengepolitiske strategi for 2021.

Euroen er en unik valuta, som blev skabt for at fremme vækst, stabilitet og økonomisk integration i Europa. Det er en kilde til stor stolthed for mig at bidrage, selv på en beskeden måde, til en så vigtig mission.

Årsregnskab

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 31. december 2024