Stil spørgsmål

Den Europæiske Centralbank (ECB) er euroområdets centralbank. Vores vigtigste mål er at fastholde stabile priser, og det gør vi primært ved at fastsætte passende renter.

Vi er også ansvarlige for at føre tilsyn med banker inden for rammerne af Den Fælles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism (SSM)).

Grundlaget for vores handlinger er principperne om gennemsigtighed, uafhængighed og ansvarlighed.

Der er i øjeblikket 24 officielle EU-sprog, og du kan kommunikere med os på et hvilket som helst af disse sprog. De sprog, som vi bruger til at kommunikere, afhænger af målgruppen og de konkrete omstændigheder. ECB offentliggør retsakter på alle officielle EU-sprog, og vores arbejdssprog er engelsk.

ECB ejes af de nationale centralbanker i alle EU-landene i fællesskab. De enkelte landes andel af ECB's kapital afspejler deres befolkning og bruttonationalprodukt (BNP), som vægtes ens. De EU-lande, der anvender euroen, indbetaler desuden mere kapital end de EU-lande, der ikke gør det. Disse faktorer udgør tilsammen den såkaldte fordelingsnøgle, som afgør, hvilket beløb den enkelte nationale centralbank skal betale.

ECB skaber overskud og lider tab ligesom andre institutioner. ECB's nettooverskud og -tab deles mellem de nationale centralbanker i euroområdet. I henhold til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og for ECB kan op til 20 pct. af et eventuelt overskud holdes som reserver, mens det resterende overskud skal fordeles til de nationale centralbanker i euroområdet i forhold til deres andel i den indskudte kapital. Eventuelle tab kan dækkes med midler fra ECB's almindelige reservefond, årets indtægter eller de beløb, der fordeles mellem de enkelte nationale centralbanker.

ECB's pengepolitik omfatter alle foranstaltninger til at påvirke låneomkostningerne, som kan træffes for at opfylde vores målsætning om prisstabilitet. Vores primære pengepolitiske instrument er ECB's officielle renter. Hvis disse renter ændres, påvirker det andre renter i hele euroområdets økonomi, herunder renten på de lån, som forretningsbankerne efterfølgende yder til private og virksomheder. Disse renteændringer påvirker efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser, hvilket påvirker inflationen - med en vis forsinkelse. Om nødvendigt kan vi også bruge andre værktøjer som en hjælp i indsatsen for at nå vores primære mål om prisstabilitet.

Som det fremgår af artikel 127 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er hovedmålet for ECB at fastholde prisstabilitet. ECB er af den opfattelse, at prisstabilitet bedst kan fastholdes ved at sigte mod en inflation på 2 % som målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) på mellemlangt sigt.

Stabile priser motiverer virksomheder til at investere og gør det lettere for folk at planlægge deres udgifter. Stabile priser bidrager også til at bevare tilliden til valutaen ved at sikre, at mængden af varer og tjenester, der kan købes med et givet eurobeløb, forbliver konstant.

For effektivt at opretholde prisstabilitet skal vi have et pålideligt mål for inflationen. For at få det ser vi ser på priserne på flere hundrede ting, som folk typisk bruger deres penge på, herunder varer (f.eks. mad, tøj og energi) samt tjenesteydelser (f.eks. mobiltelefonregninger, togbilletter og husleje). Alle disse ting tilsammen giver os en idé om, hvor meget priserne ændrer sig i økonomien generelt.

Det større billede får vi ved hjælp af det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), som vi anser for det mest hensigtsmæssige mål for forbrugerprisinflationen, dvs. ændringer i priserne på forbrugsvarer og tjenesteydelser købt af husholdningerne i euroområdet.

Det er et "harmoniseret" indeks, fordi alle EU-lande anvender samme metode. Det sikrer, at data for ét land kan sammenlignes med data for et andet land. 

HICP udarbejdes af Eurostat og nationale statistiske kontorer, der anvender harmoniserede statistiske metoder.

Nu hvor inflationen ligger tættere på vores mål på 2 pct., har vi nedsat vores renter, men vil fastholde dem på et niveau, der sikrer, at inflationen vender tilbage til målet og holder sig der. Det er afgørende, fordi høj inflation gør livet vanskeligt for mennesker og virksomheder.

Som centralbank for euroen er det vores mandat at holde priserne stabile. Når priserne stiger for hurtigt – dvs. når inflationen er for høj – kan vi hjælpe med at få inflationen ned på vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt ved at forhøje ECB's officielle renter. Vi begyndte derfor at hæve renterne i juli 2022 og fortsatte hermed indtil september 2023 for at nedbringe inflationen. Priserne stiger ikke længere så kraftigt, og derfor er vi begyndt gradvist at nedsætte vores renter - men vi er endnu ikke på vores målniveau.

Formålet med det europæiske banktilsyn er at sikre, at det europæiske banksystem er sikkert og solidt, at øge den finansielle integration og stabilitet og at sikre et konsekvent tilsyn.

Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM) er Europas banktilsynssystem. Det omfatter ECB's (ECB Banktilsyns) tilsynsgrene og de nationale tilsynsmyndigheder i de lande, der deltager i SSM.

Vi opfordrer dig til via vores whistleblowing-platform at indberette mistanke om, at banker under tilsyn, nationale banktilsynsmyndigheder eller ECB selv har overtrådt EU-lovgivningen vedrørende tilsyn med banker. ECB sikrer en passende beskyttelse af både de personer, der indberetter overtrædelser, og de personer, der beskyldes for overtrædelser, samt alle personoplysninger i den forbindelse.

Vi mener, at det er vigtigt for, at oplysninger er tilgængelige. Vi sigter mod at være så gennemsigtige som muligt, samtidig med at vi sikrer fortroligheden, når det gælder spørgsmål i forbindelse med måden, vi udfører vores opgaver på.

Vi anbefaler, at du først konsulterer webstedet for den bank, du er interesseret i, idet bankerne normalt offentliggør visse oplysninger i deres års, kvartals- eller andre ansvarlighedsrapporter.

Fortrolige oplysninger om de enkelte banker under tilsyn er specifikt beskyttet af krav om tavshedspligt, der er fastsat i EU-retten (fx kapitalkravsdirektivet). Ikke desto mindre er vi fast besluttet på at kommunikere åbent, når det er muligt. Ud over at offentliggøre pressemeddelelser, taler, interview og publikationer giver vi også adgang til et offentligt dokumentregister. Der er fastsat detaljerede regler for aktindsigt i ECB's dokumenter (se ECB's afgørelse ECB/2004/3 af 4. marts 2004).

Banker, som ECB fører direkte tilsyn med, kaldes signifikante institutter, mens de banker, der føres indirekte tilsyn med, kaldes mindre signifikante institutter.

Tilsynsmyndighederne vurderer bankernes risici og kontrollerer, at bankerne er i stand til at håndtere disse risici korrekt. Dette kaldes tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (Supervisory Review and Evaluation Process, SREP), og formålet hermed er at sikre, at bankernes risikoprofiler vurderes på en ensartet måde, således at der kan træffes afgørelser om de tilsynsforanstaltninger, der måtte være nødvendige.

Tilsynsmyndighederne anvender stresstest til at vurdere, hvor godt bankerne kan modstå finansielle og økonomiske chok. Resultaterne af stresstest hjælper tilsynsmyndighederne med at identificere bankernes sårbarheder og afhjælpe dem på et tidligt tidspunkt som led i deres tilsynsdialog.

Hændelser under covid-19-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine har forstærket vigtigheden af at beskytte kritiske tjenester mod cyberangreb og nedbrud. For at gøre EU's finansielle sektor stærkere og digitalt mere robust undersøger ECB bankernes eksponeringer mod IT-risici og vurderer deres risikostyringskapacitet. Dette sker gennem ECB's ramme for rapportering af cyberhændelser og på baggrund af bankernes besvarelser af et årligt spørgeskema om IT-risici. ECB gennemførte en tematisk stresstest om cyberrobusthed i 2024 med henblik på at teste, hvor godt bankerne kan reagere på og overvinde følgerne af et vellykket cyberangreb.

ECB kan indføre direkte sanktioner, dvs. økonomiske sanktioner, over for banker under dens tilsyn (såkaldte signifikante banker), når de overtræder direkte gældende EU-ret eller ECB-afgørelser eller -forordninger. Hvis national lovgivning, der gennemfører EU-direktiver, overtrædes, fysiske personer begår overtrædelser, eller der skal pålægges en ikke-økonomisk sanktion, kan ECB anmode den relevante nationale tilsynsmyndighed (den kompetente nationale myndighed) om at gennemføre de relevante procedurer. Den kompetente nationale myndighed kan derefter træffe afgørelse om passende sanktioner i overensstemmelse med gældende national lovgivning.

Sanktioner, som ECB pålægger i sin tilsynsrolle, offentliggøres på ECB's websted.

Indførelsen af euroen var et imponerende skridt i retning af at bringe Europas befolkning sammen, idet den gjorde det meget lettere at rejse, studere og arbejde i udlandet og med større finansiel sikkerhed. Maastrichttraktaten var en af de vigtigste milepæle for den europæiske integration og banede vejen for indførelsen af en fælles valuta.

ECB er ved at undersøge muligheden for at indføre en digital euro. Det vil være en elektronisk form for penge udstedt af Eurosystemet. En digital euro vil være centralbankpenge og dermed risikofri. I øjeblikket er kontanter de eneste centralbankpenge, der anvendes til detailbetalinger. Den digitale euro vil blive en anden måde at foretage betalinger i euro på, som ikke erstatter, men supplerer kontanter. Den vil kunne konverteres (en-til-en) til alle andre former for euro, fx eurosedler.

Den digitale euro vil kombinere et digitalt betalingsinstruments effektivitet med centralbankpenges sikkerhed. Den vil hjælpe EU med fortsat at være uafhængig af digitale betalingsmetoder, der indføres og kontrolleres af lande uden for euroområdet. Den ville også sikre finansiel stabilitet og monetær suverænitet og bidrage til at bevare tilliden til betalinger i den digitale tidsalder.

Kryptoaktiver er grundlæggende forskellige fra centralbankpenge: Prisen på kryptoaktiver svinger ekstremt meget, og de er derfor svære at bruge som betalingsmiddel eller regnskabsenhed. Kryptoaktiver har ingen indre værdi, og der er ingen offentlig institution, som står bag dem. Det samme gælder stablecoins: Deres pålidelighed afhænger i sidste ende af den udstedende enhed og de underliggende aktiver. Stablecoins er også afhængige af, at udstederen holder værdien af valutaen stabil over tid. En digital euro vil derimod være centralbankpenge. Det betyder, at den vil blive udstedt af en centralbank og være udformet til at opfylde borgernes behov, samtidig med at den respekterer privatlivets fred og er risikofri.

Eksperter fra Eurosystemet har fastsat en række grundlæggende krav for at hjælpe os med at finde frem til, hvordan den digitale euro kunne se ud. Disse omfatter tilgængelighed, robusthed, effektivitet, datasikkerhed og privatlivets fred samt overholdelse af lovgivningen. Den digitale euro vil blive udformet, så den er kompatibel med eksisterende betalingstjenester, så det bliver lettere at tilbyde fælleseuropæiske betalinger og andre tjenester til forbrugerne.

Eurosystemet har ingen interesse i at indsamle betalingsdata fra de enkelte brugere, spore betalingsadfærd eller dele disse data med offentlige myndigheder eller andre offentlige institutioner.

Brugerne skal sandsynligvis identificere sig, når de første gang får adgang til tjenesteydelser i tilknytning til den digitale euro, men der kan stadig garanteres en høj grad af beskyttelse af privatlivets fred, når de foretager betalinger.

Eurosedlerne er et håndgribeligt og synligt symbol på europæisk enhed. Som led i den generelle udvikling inden for pengesedler er tiden nu – 20 år efter indførelsen af de første eurosedler – moden til, at vi reviderer eurosedlernes design.

I december 2021 begyndte ECB at undersøge idéer til et nyt tema til eurosedlerne som et indledende skridt til at forny eurosedlernes design, så de europæiske borgere bedre kan identificere sig med dem. Det skal samtidig sikres, at de nye eurosedler og deres sikkerhedselementer bygger på den bedste og mest velegnede teknologi, der findes.

Nydesignet af eurosedlerne består af to faser: udvælgelse af et nyt tema og udvikling af nye designs. Offentligheden inddrages i hele processen, hvor både ECB og et eksternt analysefirma gennemfører undersøgelser.

Det forventes på nuværende tidspunkt, at ECB's Styrelsesråd vil træffe beslutning om det nye design til eurosedlerne i 2026.

500-eurosedlerne udstedes ikke længere. De er dog fortsat gyldige og vil også fremover kunne anvendes som betalingsmiddel og til værdilagring. Ligesom de øvrige euroseddelværdier vil 500-eurosedlen altid bevare sin værdi og kan når som helst veksles hos en af euroområdets nationale centralbanker.

Billeder af eurosedler kan anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål uden forudgående tilladelse, forudsat at alle eksisterende regler overholdes for at sikre, at gengivelsen aldrig kan forveksles med en ægte pengeseddel (se artikel 2 i afgørelse ECB/2013/10), da dette ville underminere tilliden til euroen.

Hvis du ønsker at anvende højopløsningsbilleder af eurosedler til erhvervsmæssige formål, skal du sende en e-mail til euro-banknotes-images@ecb.europa.eu. Vi vil da tage stilling til din anmodning. Hvis din anmodning godkendes, sender vi dig de relevante elektroniske billeder.

Trans-European Automated Real-Time Gross Settlement Express Transfer (TARGET) Services udvikles og drives af Eurosystemet, som sikrer den frie strøm af penge, værdipapirer og sikkerhedsstillelse i hele Europa.

Disse finansielle markedsinfrastrukturtjenester omfatter T2-systemet (til afvikling af store betalinger fra centralbanker og forretningsbanker), TARGET2-Securities-platformen (T2S) (til afvikling af værdipapirer), TARGET Instant Payment System (TIPS) (til straksbetalinger) og Eurosystem Collateral Management System (ECMS) (til forvaltning af sikkerhedsstillelse). Alle disse tjenester afvikles i centralbankpenge.

Bemærk, at ECB og de nationale centralbanker ikke kan give oplysninger om status for individuelle bankoverførsler, hverken inden for euroområdet eller internationalt.

TARGET Instant Payment System (TIPS) er en Trans-European Automated Real-Time Gross Settlement Express Transfer (TARGET)-tjeneste, som blev lanceret af ECB og de nationale centralbanker i 2018. Den gør det muligt for betalingstjenesteudbydere at tilbyde deres kunder pengeoverførsler i realtid døgnet rundt. Takket være TIPS kan straksbetalinger nu foretages både hurtigt og sikkert.

Hvilken kontantstrategi har ECB? Hvorfor er kontanter vigtige? Hvordan foretrækker folk i euroområdet at betale?

Hvorfor er betalingssystemer så vigtige?

Vi har en stærk interesse i at imødegå klimarisici på områder, der falder inden for vores mandat. Klimaændringer er vigtige for ECB, fordi de påvirker økonomien, som igen påvirker vores mål om at holde priserne stabile. De har også indvirkning på, hvordan vi fører tilsyn med bankerne, og hvordan vi styrer vores egen eksponering over for klimarisici.

Vi offentliggør regelmæssigt oplysninger om, hvordan ECB håndterer klimaændringerne, på vores websteder: