Stil spørgsmål

Den Europæiske Centralbank (ECB) er euroområdets centralbank og holder et vågent øje med beholdningen og omløbet af eurosedler og -mønter. Vores hovedmål er at bevare stabile priser, og det gør vi først og fremmest ved at fastsætte passende renter.

Vi er også ansvarlige for at føre tilsyn med banker inden for rammerne af Den Fælles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism (SSM)).

Grundlaget for vores handlinger er principperne om gennemsigtighed, uafhængighed og ansvarlighed.

Der er i øjeblikket 24 officielle EU-sprog, og du kan kommunikere med os på et hvilket som helst af disse sprog. De sprog, som vi bruger til at kommunikere med borgerne, afhænger af målgruppen og de konkrete omstændigheder. ECB offentliggør retsakter på alle officielle EU-sprog, og vores arbejdssprog er engelsk.

ECB ejes af centralbankerne i alle EU-landene i fællesskab. De enkelte landes andel af ECB's kapital står i forhold til deres befolkning og bruttonationalprodukt (BNP), som vægtes ligeligt. De EU-lande, der anvender euroen, indbetaler mere kapital end de EU-lande, der ikke gør det. Disse faktorer udgør tilsammen den såkaldte fordelingsnøgle, som afgør, hvilket beløb den enkelte nationale centralbank skal betale.

ECB skaber overskud og lider tab ligesom andre institutioner. ECB's nettooverskud og -tab fordeles mellem de nationale centralbanker i euroområdet. I henhold til ESCB-statutten kan op til 20 pct. af et eventuelt overskud holdes som reserver, mens det resterende overskud skal fordeles til indehaverne af kapitalandele i ECB i forhold til deres andel i den indskudte kapital. Eventuelle tab kan dækkes med midler fra ECB's almindelige reservefond, årets indtægter eller de beløb, der fordeles mellem de enkelte nationale centralbanker.

Styrelsesrådet har udtrykt sin fulde støtte til den ukrainske befolkning.

Vi har gennemført de sanktioner, som er indført af EU og de europæiske regeringer, og vi er rede til at gøre alt, hvad der kræves, for at sikre prisstabilitet og finansiel stabilitet i euroområdet.

Få mere at vide:

ECB's pengepolitik omfatter alle de foranstaltninger, der træffes for at påvirke prisen på og adgangen til penge, så vi kan opfylde vores mål om prisstabilitet. Vores primære pengepolitiske instrument er ECB's officielle renter. Enhver ændring i disse renter påvirker – med en tidsforsinkelse på flere måneder – renterne på tværs af hele økonomien, herunder renten på de lån, som forretningsbanker yder til private og virksomheder. Om nødvendigt kan vi også bruge andre værktøjer som en hjælp i indsatsen for at nå vores hovedmål om prisstabilitet.

Som det fremgår af artikel 127 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er hovedmålet for ECB at fastholde prisstabilitet. Styrelsesrådet vurderer, at prisstabilitet bedst kan opretholdes ved at sigte mod en inflation på 2 pct. på mellemlangt sigt som målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP).

Stabile priser motiverer virksomheder til at investere og gør det lettere for private at planlægge deres udgifter. De bidrager også til at bevare tilliden til valutaen ved at holde mængden af varer og tjenester, der kan købes med et givet eurobeløb, konstant.

For effektivt at opretholde prisstabilitet skal vi have et pålideligt mål for inflationen. For at få det ser vi ser på priserne på flere hundrede ting, som folk typisk bruger deres penge på. Det omfatter varer som mad, tøj og biler samt tjenesteydelser som mobiltelefonregninger, togbilletter og husleje. Alle disse ting tilsammen giver os en idé om, hvor meget priserne ændrer sig i økonomien generelt.

Dette overordnede billede er baseret på det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), som efter vores opfattelse er det mest velegnede mål til at vurdere, om målsætningen om prisstabilitet er nået. HICP måler forbrugerprisinflationen, dvs. de ændringer, som priserne på forbrugsvarer og tjenesteydelser indkøbt af husholdningerne i euroområdet gennemgår over tid.

Det er et "harmoniseret" indeks, fordi alle EU-lande anvender samme metode. Det sikrer, at data for ét land kan sammenlignes med data for et andet land.

HICP udarbejdes af Eurostat og nationale statistiske kontorer på grundlag af harmoniserede statistiske metoder. 

Inflationen er faldet i de seneste måneder, men den er stadig for høj. Faldet i inflationen kan tilskrives de aftagende energipriser, som var steget til meget høje niveauer, efter at Rusland indledte sin totale invasion af Ukraine. Priserne på fødevarer og tjenesteydelser stiger dog stadig kraftigt. Der er stadig betydelige prispres på tværs af sektorer som følge af de forsinkede effekter af den seneste tids kraftige stigning i energipriser og andre inputomkostninger. Ophobet efterspørgsel fra pandemien, de forsinkede virkninger af flaskehalse i forsyningskæden og stigende avancer og lønninger bidrager også til stigende priser på varer og tjenesteydelser.

Vi er centralbank for euroen, og vores mandat består i at holde priserne stabile. Når priserne stiger for hurtigt – dvs. når inflationen er for høj – kan vi hjælpe med at få inflationen ned på vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt ved at forhøje ECB's officielle renter.

ECB holder også et vågent øje med inflationsforventningerne. I øjeblikket lægger inflationen pres på folk, og mange er bekymrede for, at den er kommet for at blive. Ved at forhøje renterne sender vi et budskab om, at vi ikke vil acceptere, at inflationen forbliver over 2 pct., og det hjælper med at holde inflationsforventningerne i skak.

Centralbanker opkøber i nogle tilfælde aktiver som fx statsobligationer eller virksomhedsobligationer med det formål at sænke de lange renter, når der er risiko for, at inflationen forbliver lav. Disse aktivopkøb hjælper økonomien ved at sætte skub i forbrug og investeringer. Dette bidrager i sidste ende til opbygningen af prispres, der kan bringe inflationen op på 2 pct.-målet.

På grund af den øgede inflation foretager ECB ikke længere nettokøb fra og med juli 2022 og har besluttet at bringe geninvesteringerne under APP-programmet til ophør fra og med juli 2023.  

Vi offentliggjorde vores nye pengepolitiske strategi 8. juli 2021. Siden der senest blev foretaget en gennemgang af den pengepolitiske strategi i 2003, har økonomien i euroområdet og den globale økonomi gennemgået en række gennemgribende ændringer. Følgerne af nedsat produktivitet, ændret demografi og eftervirkningerne af finanskrisen har begrænset vores mulighed for at nå vores mål udelukkende ved at ændre de pengepolitiske renter. Desuden udgør globaliseringen, digitaliseringen, truslen mod miljømæssig bæredygtighed og ændringer i det finansielle system hver for sig en udfordring for gennemførelsen af pengepolitikken.

Selvom vores mandat er fastsat i traktaterne, er det op til os at udforme den pengepolitiske strategi. Denne strategi beskriver, hvordan vi agter at nå det primære mål om prisstabilitet i euroområdet ved at anvende et passende sæt pengepolitiske instrumenter. Med den nye strategi sigter ECB mod et symmetrisk inflationsmål på 2 pct. Det betyder, at en inflation, der ligger under målet, er lige så uønsket som en inflation, der er for høj.

Vil du vide mere om vores pengepolitiske værktøjer, foranstaltninger og beslutninger?

Vil du vide mere om de vigtigste erfaringer fra gennemgangen af den pengepolitiske strategi?

Formålet med det europæiske banktilsyn er at sørge for sikkerhed og soliditet i det europæiske banksystem, øge den finansielle integration og stabilitet og sikre et konsekvent tilsyn.

Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM) er EU's banktilsynssystem. SSM består af ECB Banktilsyn og de nationale tilsynsmyndigheder i de deltagende lande.

Vi opfordrer alle til at indberette formodede overtrædelser af den relevante EU-ret direkte til os via vores whistleblowingplatform. ECB sikrer en passende beskyttelse af både de personer, der indberetter overtrædelser, og de personer, der beskyldes for overtrædelser, samt alle personoplysninger i den forbindelse.

Hos ECB mener vi, det er afgørende, at information er tilgængelig. Vi sigter mod at være så gennemsigtige som muligt, samtidig med at vi sikrer fortrolighed med hensyn til den måde, vi udfører vores opgaver på.

Oplysninger om de enkelte banker under tilsyn er konkret beskyttet af en række krav om tavshedspligt, der er fastsat i EU-retten (fx kapitalkravsdirektivet).

Reglerne for aktindsigt i ECB's dokumenter er fastsat i afgørelse ECB/2004/3 af 4. marts 2004 med senere ændringer. I overensstemmelse med vores forpligtelse til åbenhed og gennemsigtighed har vi oprettet et offentligt register over dokumenter, der skal muliggøre og lette forskning.

Banker, som ECB fører direkte tilsyn med, kaldes signifikante institutter, mens de banker, vi fører indirekte tilsyn med, kaldes mindre signifikante institutter.

Tilsynsmyndighederne vurderer bankernes risici og kontrollerer, at de er i stand til at håndtere disse risici korrekt. Dette kaldes tilsynskontrol- og vurderingsprocessen eller SREP (Supervisory Review and Evaluation Process). Formålet med denne proces er at gøre det muligt at foretage en ensartet vurdering af bankernes risikoprofiler og at træffe afgørelser om nødvendige tilsynsforanstaltninger.

Tilsynsmyndighederne anvender stresstest til at vurdere, hvor godt bankerne kan modstå finansielle og økonomiske stød. Resultaterne af stresstest hjælper tilsynsmyndighederne med at identificere bankernes sårbarheder og afhjælpe dem på et tidligt tidspunkt som led i deres tilsynsdialog.

Nylige hændelser under pandemien og Ruslands invasion af Ukraine har forstærket vigtigheden af at beskytte kritiske tjenester mod angreb og nedbrud. For at gøre EU's finansielle sektor stærkere og digitalt mere robust undersøger ECB bankernes eksponeringer mod IT-risici og vurderer deres risikostyringskapacitet. Dette sker gennem ECB's ramme for rapportering af cyberhændelser og på baggrund af bankernes besvarelser af et årligt spørgeskema om IT-risici. ECB lancerer også en tematisk stresstest om cyberrobusthed i 2024 med henblik på at teste, hvor godt bankerne kan reagere på og overvinde følgerne af et vellykket cyberangreb.

ECB kan pålægge signifikante banker sanktioner, dvs. bøder, når de overtræder direkte gældende EU-ret eller ECB-afgørelser eller -forordninger. I tilfælde af overtrædelser af national lov, der gennemfører EU-direktiver, kan ECB anmode den relevante kompetente nationale myndighed om at indlede passende procedurer, hvis overtrædelser er begået af fysiske personer, eller hvis der skal pålægges andre sanktioner end økonomiske. Den kompetente nationale myndighed gennemfører procedurerne og beslutter i overensstemmelse med gældende national lovgivning, hvilke sanktioner der skal pålægges.

Sanktioner, som ECB pålægger inden for rammerne af sine tilsynsopgaver, offentliggøres på ECB's websted:

Indførelsen af euroen var et imponerende skridt i retning af at bringe Europas befolkning sammen. Euroen gjorde det nemlig meget lettere og mere sikkert at rejse, studere og arbejde i udlandet. Maastrichttraktaten var en af de vigtigste milepæle i den europæiske integrationsproces, og den banede eksempelvis vejen for indførelsen af en fælles valuta.

ECB er ved at undersøge muligheden for at indføre en digital euro. Det vil være en elektronisk form for penge udstedt af Eurosystemet. En digital euro vil være centralbankpenge og dermed risikofri. I øjeblikket er kontanter de eneste centralbankpenge, der anvendes til detailbetalinger. En digital euro vil blive en anden måde at foretage betalinger i euro på, som ikke erstatter, men supplerer kontanter. Den vil kunne konverteres (en-til-en) til alle andre former for euro, fx eurosedler.

En digital euro vil kombinere et digitalt betalingsinstruments effektivitet med centralbankpenges sikkerhed. Den vil hjælpe EU med fortsat at være uafhængig af digitale betalingsmetoder, der indføres og kontrolleres af lande uden for euroområdet. Den vil desuden sikre finansiel stabilitet og monetær suverænitet og vil bidrage til at bevare tilliden til betalinger i den digitale tidsalder.

Kryptoaktiver er grundlæggende forskellige fra centralbankpenge: Prisen på kryptoaktiver svinger ekstremt meget, og de er derfor svære at bruge som betalingsmiddel eller regnskabsenhed. Kryptoaktiver har ingen indre værdi, og der er ingen offentlig institution, som står bag dem. Det samme gælder stablecoins: Deres pålidelighed afhænger i sidste ende af den udstedende enhed og de underliggende aktiver. Stablecoins er også afhængige af, at udstederen overholder sit løfte om at holde værdien af valutaen stabil over tid. En digital euro vil derimod være centralbankpenge. Det betyder, at den vil blive udstedt af en centralbank og være udformet til at opfylde borgernes behov, samtidig med at den respekterer privatlivets fred og er risikofri.

Eksperter fra Eurosystemet har fastsat en række grundlæggende krav for at hjælpe os med at finde frem til, hvordan en digital euro kunne se ud. Den skal bl.a. være let tilgængelig, robust, sikker, effektiv, respektere privatlivets fred og overholde lovgivningen. En digital euro vil blive udformet, så den kan fungere sammen med eksisterende betalingstjenester. Det vil gøre det lettere at tilbyde fælleseuropæiske betalinger og andre tjenester til forbrugerne.

Eurosystemet har ingen interesse i at indsamle betalingsdata fra de enkelte brugere, spore betalingsadfærd eller dele disse data med offentlige myndigheder eller andre offentlige institutioner.

Brugerne skal sandsynligvis identificere sig, når de første gang får adgang til tjenesteydelser i tilknytning til den digitale euro, men der kan stadig garanteres en høj grad af beskyttelse af privatlivets fred, når de foretager betalinger.

Eurosedlerne er et håndgribeligt og synligt symbol på europæisk enhed, og ECB har ansvaret for at opdatere dem. Som led i den generelle udvikling inden for pengesedler er tiden nu – 20 år efter indførelsen af de første eurosedler – moden til, at vi reviderer eurosedlernes design.

I december 2021 begyndte ECB at undersøge idéer til et nyt tema til eurosedlerne som et indledende skridt til at forny eurosedlernes design, så de europæiske borgere bedre kan identificere sig med dem. Det skal samtidig sikres, at de nye eurosedler og deres sikkerhedselementer bygger på den bedste og mest velegnede teknologi, der findes.

Nydesignet af eurosedlerne består af to faser: udvælgelse af et nyt tema og udvikling af nye designs. Offentligheden inddrages i hele processen, hvor både ECB og et eksternt analysefirma gennemfører offentlige undersøgelser.

Det forventes på nuværende tidspunkt, at ECB's Styrelsesråd vil træffe beslutning om det nye design til eurosedlerne i 2026.

500-eurosedlerne udstedes ikke længere. De er dog fortsat gyldige og vil også fremover kunne anvendes som betalingsmiddel og til værdilagring.

Du må anvende billeder af eurosedler til ikke-erhvervsmæssige formål uden vores forudgående tilladelse, såfremt du overholder alle gældende regler, navnlig artikel 2 i afgørelse ECB/2013/10), for at sikre, at gengivelsen aldrig kan forveksles med en ægte pengeseddel (da dette kan skade tilliden til euroen).

Hvis du ønsker at anvende højopløsningsbilleder af eurosedler til erhvervsmæssige formål, skal du sende en e-mail til Euro-Banknotes-Images@ecb.europa.eu. Vi vil da tage stilling til din henvendelse. Hvis din anmodning godkendes, sender vi dig de relevante elektroniske billeder.

Target Services udvikles og drives af Eurosystemet, som sikrer den frie strøm af penge, værdipapirer og sikkerhedsstillelse i hele Europa.

Disse finansielle markedsinfrastrukturtjenester omfatter T2 (til afvikling af store betalinger), T2S (til afvikling af værdipapirer), TIPS (en tjeneste til detailstraksbetalinger) og ECMS (en tjeneste til forvaltning af sikkerhedsstillelse). Alle disse tjenester afvikles i centralbankpenge. T2 er den mest udbredte platform til store betalinger, som foretages af centralbanker og kommercielle banker.

Bemærk, at ECB og de nationale centralbanker ikke kan give oplysninger om status for individuelle bankoverførsler, hverken inden for euroområdet eller internationalt. 

TIPS er en Target-tjeneste, der blev lanceret af ECB og de nationale centralbanker i 2018. Den gør det muligt for betalingstjenesteudbydere at tilbyde deres kunder pengeoverførsler i realtid døgnet rundt. Takket være TIPS kan straksbetalinger nu foretages både hurtigt og sikkert.

Hvilken kontantstrategi har ECB? Hvorfor er kontanter vigtige? Hvordan foretrækker folk i euroområdet at betale?

Hvorfor er betalingssystemer så vigtige?

I ECB har vi en stærk interesse i at håndtere klimarisici inden for vores mandat. Klimaændringer er vigtige for ECB, fordi de påvirker økonomien, som igen påvirker vores mål om at holde priserne stabile. De har også indflydelse på, hvordan vi fører tilsyn med bankerne, og hvordan vi styrer vores egen eksponering over for klimarisici.

Vi offentliggør regelmæssigt oplysninger om, hvordan ECB håndterer klimaændringerne, på vores websteder:

I 2020 og 2021 indførte ECB en række pengepolitiske foranstaltninger og banktilsynsforanstaltninger for at mindske pandemiens indvirkning på økonomien i euroområdet og støtte alle borgere i EU.

Svarene på disse ofte stillede spørgsmål indeholder nærmere oplysninger om de pandemirelaterede foranstaltninger, som ECB Banktilsyn gennemførte i 2020 og 2021.

En af disse pengepolitiske foranstaltninger var opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP), et program til opkøb af værdipapirer, som blev lanceret i marts 2020. Formålet med PEPP var at hjælpe borgere, virksomheder og regeringer med at få adgang til de midler, de havde brug for, på gunstige vilkår, og hjælpe økonomien med at klare de udfordringer, som pandemien gav.

Den 10. februar 2022 meddelte vi, at den sidste midlertidige hjælpeforanstaltning, som stadig var til rådighed for bankerne, var bragt til ophør.