SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

The role of cash

Kontanter er den hyppigst anvendte betalingsform i butikker i euroområdet og kan bruges af alle.

Kontanter har vigtige funktioner og fordele:

  • De sikrer din frihed og uafhængighed. Eurosedler og -mønter er det eneste betalingsmiddel, man kan bruge uden at involvere en tredjepart. Det kræver ikke adgang til udstyr, internet eller strøm at betale med kontanter, og de kan derfor også bruges under strømsvigt, eller hvis man mister sit kort.
  • Kontanter er et lovligt betalingsmiddel. Kreditorer, fx butikker og restauranter, må ikke afvise kontanter, medmindre de på forhånd har aftalt et andet betalingsmiddel med kunden. Læs mere i Europa-Kommissionens henstilling af 22. marts 2010 om omfanget og virkningerne af eurosedlers og - mønters status som lovligt betalingsmiddel (2010/191/EU).
  • Kontanter sikrer privatlivets fred. Kontantbetalinger respekterer vores grundlæggende ret til beskyttelse af privatlivets fred, data og identitet i økonomiske spørgsmål.
  • Kontanter er inkluderende. For mennesker med begrænset eller ingen adgang til digitale penge gør kontanter det muligt at betale og spare op. Derfor er de meget vigtige for inklusionen af socialt sårbare borgere som fx ældre eller lavindkomstgrupper.
  • Kontanter hjælper dig med at holde styr på dine udgifter. De gør det muligt for dig bedre at kontrollere dine udgifter, fx ved at forhindre at du overskrider dit budget.
  • Kontantbetalinger er hurtige. Med eurosedler og -mønter afvikles betalingen øjeblikkeligt.
  • Kontanter er sikre. Kontanter har vist sig at være sikre i forhold til cyberkriminalitet, svindel og falskmøntneri. Da de er centralbankpenge, indebærer de desuden ingen økonomisk risiko for hverken betaler eller betalingsmodtager.
  • Kontanter er et værdiopbevaringsmiddel. De er mere end blot et betalingsinstrument. Som værdiopbevaringsmiddel kan kontanter også bruges til opsparing uden konkursrisiko. De er praktiske til små gaver eller betaling af små beløb mellem personer. Forældre kan fx give små kontantbeløb til deres børn til småindkøb, eller man kan give en ven eller bekendt kontanter til at købe noget for sig. Kontanter bidrager også til, at børn lærer om økonomi.

Alle sider i dette afsnit