Hvad er klimaoplysninger?
21. april 2023 (opdateret 25. juni 2024)
Klimaoplysninger er dokumenter, som organisationer, fx virksomheder, banker og institutioner som ECB, offentliggør om deres aktiviteters CO2-aftryk og deres eksponering for klimarisici. De fortæller os, hvor meget en organisations aktiviteter påvirker og påvirkes af klimaændringerne.
Klimaoplysninger kan fx vise, hvor meget CO2 en virksomheds fabrikker producerer, hvordan ekstreme vejrforhold som fx oversvømmelser eller tørke påvirker virksomheden, eller hvor grønne virksomhedens investeringer er. De kan også fortælle os, hvad organisationen planlægger at gøre på dette område.
Klimaoplysninger kan antage mange former. De kan offentliggøres i form af en rapport, et websted eller et andet offentligt kommunikationsmiddel.
Hvad kan vi bruge klimaoplysninger til?
Den indsigt, klimaoplysningerne giver, kan hjælpe os til at træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag. Ligesom ernæringsmærkning på fødevarer hjælper folk til at træffe sundere valg, leder klimaoplysninger os hen mod grønnere muligheder, når vi handler eller investerer. Hvis vi alle baserer vores beslutninger på dem, vil der blive brugt flere penge på aktiviteter og teknologier, der hjælper vores økonomi til at blive grønnere.
Klimaoplysninger giver også folk et bedre billede af risiciene ved at handle med bestemte virksomheder eller banker. En virksomhed med høje drivhusgasemissioner kan fx komme i vanskeligheder, hvis nye klimapolitikker tvinger den til at ændre sin forretningspraksis.
Virksomheden kan miste ordrer eller endda blive nødt til at lukke, især hvis den ikke har en fornuftig strategi for at nedbringe sine CO2-emissioner eller håndtere virkningerne af klimaændringerne. De, der ejer aktier i den pågældende virksomhed eller har ydet lån til den, kan miste mange penge. Nogle investorer og banker kan bære sådanne tab, men ikke alle. Klimarisici kan derfor føre til problemer og ustabilitet i økonomien som helhed.
Hvorfor er klimaoplysninger vigtige for ECB?
Som centralbank har vi til opgave at holde øje med risici. Vi skal forstå, hvor klimarisiciene stammer fra, deres potentielle indvirkning, og hvad der gøres for at imødegå dem. Den information, vi udleder af klimaoplysningerne, kan gøre vores analyser mere nøjagtige og pålidelige. På dette grundlag kan vi træffe de rigtige beslutninger for at hjælpe med at sikre euroens og det finansielle systems stabilitet.
Som banktilsynsmyndighed opfordrer vi bankerne til altid at være opmærksomme på klimarelaterede risici. Vi insisterer på, at de skal være gennemsigtige med hensyn til deres eksponering for disse risici, navnlig i kulstofintensive industrier (fx bygge- og anlægsvirksomhed eller tekstiler) og i områder, hvor der er risiko for klimakatastrofer.
Bankerne bør fx indsamle og offentliggøre oplysninger om emissionerne fra de virksomheder, de yder lån til. De bør også være åbne med hensyn til de skridt, de tager for at gøre deres forretning grønnere og dermed lette overgangen til en mere bæredygtig økonomi.
Alle disse nye oplysninger vil kaste lys over de skjulte omkostninger ved klimarisici.
Vores egne klimaoplysninger
ECB og centralbankerne i euroområdet (dvs. Eurosystemet) offentliggør også oplysninger om deres CO2-aftryk, og hvordan de planlægger at reducere det. I ECB viser vi i vores årlige miljøredegørelse, hvordan vi arbejder for at gøre vores forretningsaktiviteter grønnere. Vi bruger fx mindre elektricitet og har reduceret emissioner i forbindelse med forretningsrejser.
I 2023 offentliggjorde vi to rapporter med klimaoplysninger om aktivbeholdninger i Eurosystemets pengepolitiske porteføljer og ECB's ikke-pengepolitiske porteføljer. Rapporterne ajourføres en gang om året. Desuden offentliggør nationale centralbanker i euroområdet oplysninger om CO2-aftrykket fra deres ikke-pengepolitiske porteføljer.
Sammenlignelige klimaoplysninger
Den måde, hvorpå vi måler og oplyser om klimarisici, bør følge et fælles regelsæt.
For at få et klart billede er vi nødt til at kunne sammenligne klimaoplysninger på tværs af forskellige typer organisationer og ideelt set også på tværs af lande. Vi skal også kunne stole på, at oplysningerne er meningsfulde og pålidelige. Først da kan vi bruge oplysningerne til at træffe valg, der bidrager til en bedre styring af klimarisici og en grøn økonomi.
Derfor bør alle banker og virksomheder være retligt forpligtede til at offentliggøre klimaoplysninger. Nogle af disse fælles standarder findes allerede og vil snart være bindende, fx EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering.
På internationalt plan arbejder International Sustainability Standards Board med at opstille standarder, der også vil gælde uden for Europa, og som vil gøre det lettere at sammenligne oplysninger på tværs af lande.