PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 12. september 2024

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Styrelsesrådet besluttede i dag at sænke renten på indlånsfaciliteten, som er den rente vi bruger til at styre den pengepolitiske linje, med 25 procentpoint. På grundlag af vores opdaterede vurdering af inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission er det nu hensigtsmæssigt yderligere at lempe den pengepolitiske restriktion.

De nye inflationsdata har været stort set som forventet, og ECB's stabs seneste fremskrivninger bekræfter de tidligere inflationsudsigter. ECB's stab forventer en samlet inflation på i gennemsnit 2,5 pct. i 2024, 2,2 pct. i 2025 og 1,9 pct. i 2026 som i juni-fremskrivningerne. Inflationen forventes at stige igen i den sidste del af 2024, delvis fordi tidligere kraftige fald i energipriserne gradvis vil ophøre med at påvirke den årlige inflationstakt. Inflationen forventes derefter at falde mod vores mål i løbet af 2. halvår 2025. For kerneinflationen er fremskrivningerne for 2024 og 2025 blevet opjusteret en smule, fordi inflationen i servicesektoren har været højere end forventet. Samtidig forventer ECB's stab fortsat et brat fald i kerneinflationen, fra 2,9 pct. i 2024 til 2,3 pct. i 2025 og 2,0 pct. i 2026.

Den indenlandske inflation er fortsat høj, eftersom lønningerne fortsat siger kraftigt. Lønomkostningspresset aftager dog, og fortjenesterne opvejer delvis de højere lønningers effekt på inflationen. Finansieringsforholdene er fortsat restriktive, og den økonomiske aktivitet er stadig afdæmpet, hvilket afspejler et lavt privatforbrug og lave investeringer. ECB's stab forventer en økonomisk vækst på 0,8 pct. i 2024, som vil stige til 1,3 pct. i 2025 og 1,5 pct. i 2026. Dette er en lille nedjustering sammenlignet med juni-fremskrivningerne, hvilket især skyldes et svagere bidrag fra den indenlandske efterspørgsel i de næste par kvartaler.

Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil holde de pengepolitiske renter tilstrækkeligt restriktive, så længe det er nødvendigt for at opnå dette mål. Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge restriktionens hensigtsmæssige niveau og varighed. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted. Som meddelt den 13. marts 2024 vil nogle ændringer af de operationelle rammer for gennemførelse af pengepolitikken træde i kraft den 18. september. Navnlig fastsættes spændet mellem renten ved de primære markedsoperationer og renten på indlånsfaciliteten til 15 basispoint. Spændet mellem renten på den marginale udlånsfacilitet og renten ved de primære markedsoperationer forbliver uændret på 25 basispoint.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Økonomien voksede med 0,2 pct. i 2. kvartal oven på 0,3 pct. i 1 kvartal, hvilket var lavere end ECB's stabs seneste fremskrivninger. Væksten kunne hovedsaglig tilskrives nettoeksport og offentlige udgifter. Den private indenlandske efterspørgsel var svagere, fordi husholdningernes forbrug var lavere, virksomhederne reducerede deres erhvervsinvesteringer og boliginvesteringerne faldt. Mens servicesektoren understøttede væksten, så bidrog industrien og bygge- og anlægssektoren negativt. Konjunkturbarometrene viser, at den økonomiske genopretning fortsat møder modvind.

Vi forventer, at genopretningen vil tage til over tid, i takt med at stigningen i realindkomsterne gør det muligt for husholdningerne at forbruge mere. Den gradvist aftagende effekt af den restriktive pengepolitik forventes at understøtte forbrug og investeringer. Vi forventer også, at eksporten fortsat vil bidrage til genopretningen, i takt med at den globale efterspørgsel stiger.

Arbejdsmarkedet er fortsat robust. Arbejdsløshedsprocenten var med 6,4 pct. i juli måned stort set uændret. Samtidig aftog væksten i beskæftigelsen til 0,2 pct. i 2. kvartal fra 0,3 pct. i 1. kvartal. Nye konjunkturbarometer peger på en yderligere svækkelse af efterspørgslen på arbejdskraft, og andelen af ledige stillinger er faldet og nærmer sig niveauet før pandemien.

Finans- og strukturpolitikkerne bør sigte mod at gøre økonomien mere produktiv og konkurrencedygtig. Dette vil bidrage til at øge den potentielle vækst og reducere prispresset på mellemlangt sigt. Mario Draghis rapport om Europas fremtidige konkurrenceevne og Enrico Lettas rapport om styrkelse af det indre marked lægger vægt på, at der er et presserende behov for en reform, og de kommer med konkrete forslag til, hvordan den skal gennemføres. Hvis EU's justerede rammer for økonomisk styring gennemføres fuldt ud, med gennemsigtighed og hurtigst muligt, vil det bidrage til, at regeringerne kan opnå en vedvarende reduktion af budgetunderskud og gældskvoter. Regeringerne bør nu iværksætte effektive tiltag i den retning i deres finans- og strukturpolitiske planer på mellemlangt sigt.

Inflation

Ifølge Eurostats foreløbige skøn faldt den årlige inflation til 2,2 pct. i august fra 2,6 pct. i juli. Energipriserne faldt med 3,0 pct. på årsbasis oven på en stigning på 1,2 pct. i den foregående måned. Inflationen i fødevarepriserne steg en anelse til 2,4 pct. i august. Vareinflationen og inflationen i servicesektoren bevægede sig i hver sin retning. Vareinflationen faldt til 0,4 pct. fra 0,7 pct. i juli, mens inflationen i servicesektoren steg til 4,2 pct. fra 4,0 pct.

De fleste mål for den underliggende inflation forblev stort set uændret i juli. Den indenlandske inflation faldt kun en smule til 4,4 pct. fra 4,5 pct. i juni, og der var et stærkt prispres, som især skyldes lønningerne. Væksten i de overenskomstmæssige lønninger vil fortsat være høj og volatil resten af året, fordi engangsbetalinger spiller en vigtig rolle i nogle lande, og fordi tilpasningen af lønningerne sker forskudt. Samtidig svækkes den samlede vækst i arbejdsomkostningerne. Væksten i lønsum pr. ansat faldt yderligere for fjerde kvartal i træk til 4,3 pct. i 2. kvartal, og ifølge ECB's stabs fremskrivninger vil den aftage markant igen i 2025. På trods af en svag produktivitet var væksten i lønsum pr. ansat mindre i 2. kvartal med 4,6 pct. sammenlignet med 5.2 pct. i 1. kvartal. ECB's stab forventer et fortsalt fald i væksten i lønsum pr. ansat i fremskrivningsperioden på grund af lavere lønvækst og genopretning af produktiviteten. Endelig opvejer fortjenesterne delvis inflationseffekterne af de højere arbejdsomkostninger.

Disinflationsprocessen forventes at blive understøttet af et faldende lønomkostningspres, og de tidligere pengepolitiske stramningers gradvise gennemslag i forbrugerpriserne. De fleste mål for langsigtede inflationsforventninger ligger på ca. 2 pct., og de markedsbaserede mål er faldet og har nærmet sig det niveau siden vores møde i juli.

Risikovurdering

Risiciene for den økonomiske vækst er fortsat nedadrettede. En mindre efterspørgsel på eksport fra euroområdet, som for eksempel skyldes en svagere verdensøkonomi eller en eskalering af handelsspændingerne mellem de store økonomier vil påvirke væksten i euroområdet negativt. Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og den tragiske konflikt i Mellemøsten er væsentlige kilder til geopolitisk risiko. Det kan betyde, at virksomhedernes og husholdningernes tillid til fremtiden mindskes, og at verdenshandlen forstyrres. Væksten kan også blive lavere, hvis stramningen af pengepolitikken viser sig at have kraftigere forsinkede virkninger end forventet. Væksten kan blive højere, hvis inflationen falder hurtigere end forventet, og voksende tillid samt stigende realindkomster fører til et højere forbrug end forventet, eller hvis væksten i verdensøkonomien er stærkere end forventet.

Inflationen kan blive højere end forventet, hvis lønningerne eller fortjenesterne stiger mere end forventet. Opadrettede risici for inflationen kan også tilskrives de øgede geopolitiske spændinger, som kan føre til højere energipriser og fragtomkostninger på kort sigt og forstyrre verdenshandlen. Desuden kan ekstreme vejrforhold og den aktuelle klimakrise mere generelt medføre højere fødevarepriser. Omvendt kan inflationen overraske i negativ retning, hvis pengepolitikken dæmper efterspørgslen mere end forventet, eller den økonomiske situation i resten af verden uventet forværres.

De finansielle og monetære forhold

Markedsrenterne er faldet markant siden vores møde i juli, hvilket især skyldes svækkede udsigter for global vækst og bekymringer over inflationspresset. Sommerens spændinger på de globale markeder medførte en midlertidig stramning af de finansielle forhold i de mere risikobetonede markedssegmenter.

Overordnet set er finansieringsomkostningerne stadig restriktive, idet vores tidligere øgninger af de pengepolitiske renter fortsætter med at slå igennem i transmissionskæden. Gennemsnitsrenten på nye erhvervslån og nye realkreditlån lå i juli fortsat højt på henholdsvis 5,1 pct. og 3,8 pct.

Væksten i kreditgivningen er fortsat træg som følge af en svag efterspørgsel. Bankernes erhvervsudlån voksede i juli med 0,6 pct. på årsbasis, et lille fald i forhold til juni, og væksten i udlån til husholdninger steg en smule til 0,5 pct. Det brede pengemængdemål – målt ved M3 – steg med 2,3 pct. i juli, den samme takt som i juni.

Konklusion

Styrelsesrådet besluttede i dag at sænke renten på indlånsfaciliteten med 25 basispoint. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil holde de pengepolitiske renter tilstrækkeligt restriktive, så længe det er nødvendigt for at opnå dette mål. Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge restriktionens hensigtsmæssige niveau og varighed. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Vi er under alle omstændigheder klar til at tilpasse alle vores instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen bringes tilbage til vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.