SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
Christine Lagarde
The President of the European Central Bank
Luis de Guindos
Vice-President of the European Central Bank
  • PENGEPOLITISK ERKLÆRING

PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 6. juni 2024

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Styrelsesrådet har i dag besluttet at sænke ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. På grundlag af en opdateret vurdering af inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission er det nu hensigtsmæssigt at lempe den pengepolitiske restriktion efter ni måneders fastholdelse af renterne. Siden Styrelsesrådets møde i september 2023 er inflationen faldet med over 2,5 procentpoint, og inflationsudsigterne er forbedret markant. Den underliggende inflation er også aftaget, hvilket styrker tegnene på, at prispresset er aftagende, og inflationsforventningerne er reduceret for alle tidshorisonter. Pengepolitikken har gjort, at finansieringsforholdene stadig er restriktive. Dæmpningen af efterspørgslen og den fortsatte faste forankring af inflationsforventningerne har bidraget væsentligt til, at inflationen er bragt ned igen.

Samtidig og på trods af det fremskridt, der er opnået i de seneste kvartaler, er det indenlandske prispres fortsat stærkt, fordi lønvæksten er steget, og inflationen vil sandsynligvis holde sig over målet et godt stykke ind i 2025. De seneste makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemet stab for både den samlede inflation og kerneinflationen er blevet opjusteret for 2024 og 2025 sammenlignet med martsfremskrivningerne. Eurosystemets stab forventer nu en samlet inflation på i gennemsnit 2,5 pct. i 2024, 2,2 pct. i 2025 og 1,9 pct. i 2026. Inflationen ekskl. energi og fødevarer ventes at være i gennemsnit 2,8 pct. i 2024, 2,2 pct. i 2025 og 2,0 pct. i 2026. Den økonomiske vækst forventes at stige til 0,9 pct. i 2024, 1,4 pct. i 2025 og 1,6 pct. i 2026.

Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt bringes tilbage til 2 pct.-målet på mellemlangt sigt. Vi vil holde de pengepolitiske renter tilstrækkeligt restriktive, så længe det er nødvendigt for at opnå dette mål. Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang møde for møde til at bestemme restriktionens hensigtsmæssige niveau og varighed. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Styrelsesrådet bekræftede også i dag, at det vil reducere Eurosystemets værdipapirbeholdning under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP) med i gennemsnit 7,5 mia. euro om måneden i løbet af 2. halvår. Fremgangsmåden til at reducere PEPP-beholdningerne vil stort set være på linje med den, der blev anvendt under programmet til opkøb af aktiver (APP).

De beslutninger, der er truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Efter fem kvartalers stagnation voksede økonomien i euroområdet med 0,3 pct. i 1. kvartal 2024. Servicesektoren vokser, og fremstillingssektoren viser tegn på stabilisering på et lavt niveau. Vi forventer et fortsat opsving i økonomien, i takt med at højere lønninger og et forbedret bytteforhold fører til højere realindkomster. Vi forventer også, at en fremgang i eksporten vil understøtte væksten i de kommende kvartaler, i takt med at den globale efterspørgsel på varer og tjenesteydelser stiger. Endelig forventer vi, at pengepolitikken med tiden vil have en mindre dæmpende virkning på efterspørgslen.

Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i 1. kvartal i år, der blev skabt ca. 500.000 nye job, og konjunkturbarometrene peger på fortsat vækst i beskæftigelsen på kort sigt. Arbejdsløsheden faldt til 6,4 pct. i april, hvilket er det laveste niveau siden euroens indførelse. Virksomhederne slår stadig mange ledige stillinger op, men dog lidt færre end tidligere.

De nationale finans- og strukturpolitikker bør sigte mod at gøre økonomien mere produktiv og konkurrencedygtig. Dette vil bidrage til at øge den potentielle vækst og reducere prispresset på mellemlangt sigt. En effektiv, hurtig og fuld gennemførelse af Next Generation EU-programmet i retning mod en kapitalmarkedsunion og færdiggørelsen af bankunionen samt en styrkelse af det indre marked ville bidrage til at fremme innovation og øge investeringerne i den grønne og den digitale omstilling. Hvis EU's justerede rammer for økonomisk styring gennemføres fuldt ud og hurtigst muligt, vil det bidrage til, at regeringerne kan opnå en vedvarende reduktion af budgetunderskud og gældskvoter.

Inflationen

Den årlige inflation steg fra 2,4 pct. i april til 2,6 pct. i maj ifølge Eurostats foreløbige skøn. Fødevareinflationen faldt til 2,6 pct. Energiinflationen steg til 0,3 pct. efter et år med en negativ årlig udvikling. Vareinflationen faldt igen i maj til 0,8 pct. Prisstigningstakten for tjenesteydelser steg derimod mærkbart til 4,1 pct. i forhold til 3,7 pct. i april.

De fleste mål for den underliggende inflation faldt yderligere i april, som er den seneste måned, vi har data for, hvilket bekræfter billedet af et gradvist aftagende prispres. Den indenlandske inflation er dog fortsat høj. Lønningerne stiger hurtigere og haler ind på den tidligere inflationsstigning. Idet tilpasningen af lønningerne sker forskudt, og fordi engangsbetalinger spiller en vigtig rolle, vil arbejdsomkostningerne sandsynligvis svinge på kort sigt, som det fremgik af i stigningen i forhandlede lønninger i 1. kvartal. Samtidig indikerer de fremadrettede konjunkturbarometre, at lønvæksten vil aftage i løbet af året. Fortjenesterne absorberer en del af den betydelige stigning i arbejdsomkostninger, hvilket reducerer inflationseffekterne.

Inflationen forventes at svinge omkring de nuværende niveauer året ud, hvilket blandt andet skyldes energirelaterede basiseffekter. Derefter forventes den at falde mod vores mål i løbet af 2. halvår 2025 som følge af en svagere vækst i arbejdsomkostningerne, flere og flere effekter af vores restriktive pengepolitik og den aftagende virkning af energikrisen og pandemien. Målene for langsigtede inflationsforventninger er stadig stort set stabile, idet de fleste ligger på ca. 2 pct.

Risikovurdering

Risiciene for den økonomiske vækst er afbalanceret på kort sigt, men de er stadig nedadrettede på mellemlangt sigt. En svagere verdensøkonomi eller en yderligere eskalering af handelsspændingerne mellem de store økonomier ville påvirke væksten i euroområdet negativt. Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og den tragiske konflikt i Mellemøsten er væsentlige kilder til geopolitisk risiko. Det kan betyde, at virksomhedernes og husholdningernes tillid til fremtiden mindskes, og at verdenshandlen forstyrres. Væksten kan også blive lavere, hvis pengepolitikken viser sig at have kraftigere virkninger end forventet. Væksten kan blive højere, hvis inflationen falder hurtigere end forventet, og voksende tillid samt stigende realindkomster fører til et højere forbrug end forventet, eller hvis væksten i verdensøkonomien er stærkere end forventet.

Inflationen kan blive højere end forventet, hvis lønningerne eller fortjenesterne stiger mere end forventet. Opadrettede risici for inflationen kan også tilskrives de øgede geopolitiske spændinger, som kan føre til højere energipriser og fragtomkostninger på kort sigt og forstyrre verdenshandlen. Desuden kan ekstreme vejrforhold og den aktuelle klimakrise mere generelt medføre højere fødevarepriser. Omvendt kan inflationen overraske i negativ retning, hvis pengepolitikken dæmper efterspørgslen mere end forventet, eller den økonomiske situation i resten af verden uventet forværres.

De finansielle og monetære forhold

Markedsrenterne er steget siden vores møde i april. Finansieringsomkostningerne er fladet ud på et restriktivt niveau, i takt med at vores pengepolitiske rentestigninger er slået igennem i det finansielle system. Gennemsnitsrenten på nye erhvervslån og nye realkreditlån lå i april uændret på henholdsvis 5,2 pct. og 3,8 pct.

Kreditudviklingen er stadig svag. Bankernes erhvervsudlån voksede i april med 0,3 pct. på årsbasis, et lille fald i forhold til måneden før. Væksten i udlån til husholdninger fortsatte og var 0,2 pct. på årsbasis. Den årlige vækst i det brede pengemængdemål – målt ved M3 – steg til 1,3 pct. i april mod 0,9 pct. i marts.

I overensstemmelse med vores pengepolitiske strategi har Styrelsesrådet foretaget en dybdegående vurdering af forholdet mellem pengepolitik og finansiel stabilitet. Euroområdets banker er fortsat robuste. De forbedrede økonomiske udsigter har fremmet finansiel stabilitet, men der er mørke skyer i horisonten i form af øgede geopolitiske risici. En uventet stramning af de globale finansieringsforhold kan føre til prisjusteringer af finansielle og ikke-finansielle aktiver med negative effekter for økonomien som helhed. Tilsynspolitik er stadig den første forsvarslinje mod opbygning af finansielle sårbarheder. De foranstaltninger, der anvendes nu, eller som snart træder i kraft, bidrager til at bevare robustheden i det finansielle system.

Konklusion

Styrelsesrådet besluttede i dag at sænke ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt bringes tilbage til 2 pct.-målet på mellemlangt sigt. Vi vil holde de pengepolitiske renter tilstrækkeligt restriktive, så længe det er nødvendigt for at opnå dette mål. Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang møde for møde til at bestemme restriktionens hensigtsmæssige niveau og varighed. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Vi er under alle omstændigheder klar til at tilpasse alle vores instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen bringes tilbage til vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt